Politikkere skal reagere når folk kommer i klemme – stem personligt.
indlæg i Bornholms Tidende, torsdag d. 26. okt. Politikkere skal reagere når folk kommer i klemme – stem personligt. Jeg har efterhånden i et par år været optaget af, at vores system tilsyneladende er indrettet på den vis, at … Læs resten →
No bananas
hjælp med at dele denne video –
og bidrag også gerne selv med en underskrift på www.skrivunder.net/systemfejl
tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet. 1
Når helbredet beskærer adgangen til arbejdsmarkedets indtægtskilder løn/dagpenge – bør vi fra fællesskabet give en økonomisk håndsrækning. Vi har i dag en lille systemfejl der bør repareres. Den rammer eksempelvis borgere der efter et kræftforløb eller anden langtidssygdom har nogle … Læs resten →
tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet. 2
Underskriftsindsamling på www.skrivunder.net/systemfejl. Målet er 50.000 underskrifter der støtter en lovændring, som foreslået af LO og FTF, at hvis kommunen raskmelder en sygedagpengemodtager efter § 7, men personen ikke kan stille sig til rådighed i a-kassen – fordi vedkommende er … Læs resten →
tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet 3
Baggrund : Det må være en utilsigtet systemfejl. Jeg har efterhånden i et par år været optaget af, at vores system tilsyneladende er indrettet på den vis, at folk der har været langtidssyge og er i bedring, gerne vil samarbejde … Læs resten →
tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet 4
Systemet Systemet er opbygget på en tvetunget holdning til situationen, når en borger efter langvarig sygdom begynder at arbejde, men fortsat døjer med udtalte eftervirkninger som vedvarende træthed(fatigue), depresioner osv. Tunge 1: Den kommunale sagsbehandler skal konkret og individuelt forestille … Læs resten →
Tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet – 5
Den politiske proces. Tilsyneladende har alle de politiske partier stor forståelse for problemet, også de partier der udgør forligskredsen bag den nuværende lovgivning. Det er blot svært at få dem til at gøre noget – drøftelser i forligskredsen er fortrolige … Læs resten →
Tag dog ved lære !
Regeringen mener at en job-bonus på omkring 25.000 kr. vil skaffe flere job til flygtninge. Bonus-beløbet afhænger af længden på ansættelsen, men det er størrelsesordenen. At det er hvad der kan løse en af samfundets mest aktuelle og presserende udfordringer.
Da den daværende regering skulle skaffe akut-job, var der også tale om samme type af bonus-ordning. Det var hvad man dengang troede ville være en fuld og dækkende løsning på en af samfundets mest aktuelle og presserende udfordringer. Resultatet var ikke de ønskede 20-30.000 job, men 701 job – hvoraf nogle nok alligevel ville være blevet besat af samme person alligevel.
Tænk at ministeriets folk ikke har lært af den erfaring, men finder den samme ubrugelige regnemodel frem.
Så synes jeg egentlig der er mere nytænkning over udspillet fra FOA.
Integrations-lærlinge
Ideen fra FOA om integrations-lærlinge er ikke dum.
Det indebærer så vidt jeg kan se, at den klassiske lærlingemulighed suppleres med en ny type lærlingemulighed. Dette er langt bedre end den borgerlige snak om integrationsløn.
Den klassiske lærling er jo at unge mennesker der bliver lærlinge/EFG-elever er igennem et forløb der stiller krav til både arbejdsgivere og skoler, som skal sikre at de efterfølgende er fuldt kvalificerede.
Forløbet er planlagt ned i nogle detaljer, der hverken er en fribillet til skoler eller arbejdsgivere – men lærlingene må så i perioden leve med en lavere løn, for at det økonomisk kan fungere.
Skal vi lave en ny form for ”integrations-lærlinge”, kræver det nok nogle anderledes planer og krav til skoler og arbejdsgivere, da de kvalifikationer der skal etableres er anderledes. Men grundideen om at have et forløb med krav til skoler og arbejdsgivere der resulterer i nye kvalifikationer er ens.
Spændende tanke at stille lærlingeagtige krav til skoler og arbejdsgivere, også når vi skal integrere flygtninge, hvorefter man som flygtning er fuldt udlært på lige fod med andre danskere. Den ide er god.
Flygtningelejre i Danmark 1945-1949
Sådan gjorde vi i Danmark i 1945 – 1949.
Nu 70 år senere både kan og skal vi gøre det bedre.