Tænk hvis SF i en valgkamp havde sagt, at en trafikmister der som partiets finanslovsudspil kunne give et tilskud på 133 mio. Kr. ikke gjorde nok, for det var altid muligt at skaffe pengene hvis man havde den politiske vilje, og prisen for fuld trafikal ligestilling var beregnet til kun at blive 281 mio. Kr. årligt.

Tænk hvis SF så efterfølgende fik trafikministerposten, og så kun omtalte 48 mio. der alligevel skulle omplaceres fra lavere godstakster, og ellers leverede 37 nye mio. kr. med et års forsinkelse, til årene fremover.

Mange ville kunne se at det ikke var et spørgsmål om hvorvidt glasset nu var halvt fyldt eller halvt tomt, men at man blev spist af med en bundslat.

Jeg tror at hvis SF gjorde det, ville Venstre som parti kalde det løftebrud. Jeg tror at mange venstrefolk også ville kalde det løftebrud. Jeg tror også at en del SFere ville tænke at det var løftebrud, og sige det. Det skulle ikke undre mig hvis jeg også gjorde det – og alle sammen med god grund, for man kan lige så godt vedkende sig de faktiske forhold.

Nu var det Venstre der leverede løftebruddet, og selvfølgelig siger vi i SF at der var et klart løftebrud, og det gør Socialdemokraterne også.

Viljen til at tage ansvaret for egne prioriteringer er det småt med hos Venstre, det skubbes som vanligt over på tidligere regeringer.

Standardundskyldningen er at kassen man overtog ifølge Venstre manglede penge. Det er standard ved nye regeringer, at de beregner kassen, lægger de nødvendige midler til side til egne prioriteringer, og derefter udsige at den gamle regering efterlod en tom kasse.

For penge kan være svært at skaffe, når der først skal fordeles goder til ejendomshaverne i Nordsjælland, de mere velstillede bilejere og hvem der ellers har financieret de borgerliges valgkamp.

Partiet Venstre og partiet Dansk Folkeparti er uhæmmet begejstret i deres selvros over færgepriserne til Bornholm. Den stil så vi nogen gange i gamle dage hos Villy i SF.

Det interessante er hvor stor selverkendelsen vil være hos venstrefolk og DF’ere, om de tør se og sige at her var der nok alligevel et løftebrud.

Og så tænker jeg på gamle tiders snak om løftebrud.

Gad vide over for hvor mange og i hvor lang tid regeringen kan undgå at egne vælgere ser løftebruddet ? Og har de almindelige DF’ere og Venstrefolk der ser klart, modet til at sige at kejseren ingen klæder har på, at løftet mangler noget før det er opfyldt.

Dem afventer jeg.