Man kalder det nogen gange tunnelsyn – når man uden den mindste skellen til siderne taber virkelighedsfornemmelsen.

Jeg var fredag til valgmøde om Bornholms trafiksituation.

Det var et udmærket møde, og jeg fik lejlighed til at fremføre 3 vigtige pointer :

• det lokale ønske om at færgetrafik fra Bornholm fik anløb ved Kastrup, som med Lufthavn, motorvej, S-tog og Metro er ved at udvikle sig til et trafikknudepunkt, der kun mangler færger.
• det landspolitiske program om at sænke prisen på buskort med 20%, primært financieret med en betalingsring omkring København – vi ønsker at flytte trafik fra biler til kollektiv trafik.
• det regionalpolitiske punkt, at Bornholm undgår flyafgift i en SF-S-regering da vi har særlige transportvilkår. En sag hvor jeg sagtens kan genkende egne fingeraftryk.

Men jeg undrede mig samtidig over valgkampens dynamik, hvor modet til at stå frem og sige sin ærlige mening stort set ikke var muligt at finde blandt de opstillede kandidater.

Jeg finder det således indlysende, at der ikke er økonomisk fundament der bare ligner virkeligheden i “Bornholmer-tunnelen”.

Mange undskyldninger er mulige, så som “det er en spændende tanke” og “Vi støtter kun en undersøgelse” osv – men normal snusfornuft burde tilsige følgende : Trafikgrundlaget til at betale er væsentligt lavere end i storebælt/øresund og længden er væsentligt længere.

Derfor undrer jeg mig over et nærmest kollektivt tab af virkelighedsfornemmelse hos de øvrige partier – og håber at vælgerne har en mere præcis virkelighedsfornemmelse end kandidaterne.

Jeg var den eneste der turde fremføre at projektet ikke havde nogen gang på jorden.