Tibet-udtalelse
SF Bornholm finder at den aftale mellem Danmark og Kina som blev fremlagt og godkendt i Udenrigspolitisk Nævn i december måned, er et udtryk for et uacceptabelt knæfald for Kina.
I aftalen bekræfter Danmark sin Et-Kina-politik og at Tibet er en integreret del af Kina. Danmark anerkender Kinas herredømme over Tibet og er modstander af uafhængighed for Tibet.
Her ses der bort fra alt om den hidtidige danske støtte til tibetanske krav om større autonomi og selvbestemmelse inden for Kina, og støtten til Tibetansk selvstyre.
Sådanne udeladelser underbygger ikke troværdigheden i dansk udenrigspolitik og skaber derfor heller ikke kinesisk respekt for danske interesser i hverken handelsaftaler eller klimaaftaler. Folkerepublikken Kina har klart demonstreret at en sådan kræmmerforestilling er endnu en dansk misforståelse.
Derfor er der for SF-Bornholm kun en vej frem for Danmark og SF i denne sag: erkend fejlen i noten og anerkend kravet om Tibetansk autonomi mere klart end hidtil.”
Tag udgangspunkt i danske traditioner med rigsfællesskab, frem for kinesiske formuleringer om “inden for rammerne af den kinesiske forfatning” og “Kinas enhed”.
Kommentarer
Tibet-udtalelse — Ingen kommentarer