Forside 1 2 3 16 17

tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet. 1

Når helbredet beskærer adgangen til arbejdsmarkedets indtægtskilder løn/dagpenge – bør vi fra fællesskabet give en økonomisk håndsrækning. Vi har i dag en lille systemfejl der bør repareres. Den rammer eksempelvis borgere der efter et kræftforløb eller anden langtidssygdom har nogle … Læs resten →

tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet. 2

Underskriftsindsamling på www.skrivunder.net/systemfejl. Målet er 50.000 underskrifter der støtter en lovændring, som foreslået af LO og FTF, at hvis kommunen raskmelder en sygedagpengemodtager efter § 7, men personen ikke kan stille sig til rådighed i a-kassen – fordi vedkommende er … Læs resten →

tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet 4

Systemet Systemet er opbygget på en tvetunget holdning til situationen, når en borger efter langvarig sygdom begynder at arbejde, men fortsat døjer med udtalte eftervirkninger som vedvarende træthed(fatigue), depresioner osv. Tunge 1: Den kommunale sagsbehandler skal konkret og individuelt forestille … Læs resten →

Tryghed for alle – reparer hullet mellem de sociale sikkerhedsnet – 5

Den politiske proces. Tilsyneladende har alle de politiske partier stor forståelse for problemet, også de partier der udgør forligskredsen bag den nuværende lovgivning. Det er blot svært at få dem til at gøre noget – drøftelser i forligskredsen er fortrolige … Læs resten →

images    råd    12297794-trepartsforhandlingerne-starter

Regeringen mener at en job-bonus på omkring 25.000 kr. vil skaffe flere job til flygtninge. Bonus-beløbet afhænger af længden på ansættelsen, men det er størrelsesordenen. At det er hvad der kan løse en af samfundets mest aktuelle og presserende udfordringer.

Da den daværende regering skulle skaffe akut-job, var der også tale om samme type af bonus-ordning. Det var hvad man dengang troede ville være en fuld og dækkende løsning på en af samfundets mest aktuelle og presserende udfordringer. Resultatet var ikke de ønskede 20-30.000 job, men 701 job – hvoraf nogle nok alligevel ville være blevet besat af samme person alligevel.

 Tænk at ministeriets folk ikke har lært af den erfaring, men finder den samme ubrugelige regnemodel frem.

 Så synes jeg egentlig der er mere nytænkning over udspillet fra FOA.

   

11941930-kristian-thulesen-dahl-formand-for-dansk-folkeparti-mette-frede

 

Ideen fra FOA om integrations-lærlinge er ikke dum.

Det indebærer så vidt jeg kan se, at den klassiske lærlingemulighed suppleres med en ny type lærlingemulighed. Dette er langt bedre end den borgerlige snak om integrationsløn.

Den klassiske lærling er jo at unge mennesker der bliver lærlinge/EFG-elever er igennem et forløb der stiller krav til både arbejdsgivere og skoler, som skal sikre at de efterfølgende er fuldt kvalificerede.

Forløbet er planlagt ned i nogle detaljer, der hverken er en fribillet til skoler eller arbejdsgivere – men lærlingene må så i perioden leve med en lavere løn, for at det økonomisk kan fungere.

Skal vi lave en ny form for ”integrations-lærlinge”, kræver det nok nogle anderledes planer og krav til skoler og arbejdsgivere, da de kvalifikationer der skal etableres er anderledes. Men grundideen om at have et forløb med krav til skoler og arbejdsgivere der resulterer i nye kvalifikationer er ens.

Spændende tanke at stille lærlingeagtige krav til skoler og arbejdsgivere, også når vi skal integrere flygtninge, hvorefter man som flygtning er fuldt udlært på lige fod med andre danskere. Den ide er god.

Multi coloured painted handprints arranged in a circle on a white background.

 

Tænk hvis SF i en valgkamp havde sagt, at en trafikmister der som partiets finanslovsudspil kunne give et tilskud på 133 mio. Kr. ikke gjorde nok, for det var altid muligt at skaffe pengene hvis man havde den politiske vilje, og prisen for fuld trafikal ligestilling var beregnet til kun at blive 281 mio. Kr. årligt.

Tænk hvis SF så efterfølgende fik trafikministerposten, og så kun omtalte 48 mio. der alligevel skulle omplaceres fra lavere godstakster, og ellers leverede 37 nye mio. kr. med et års forsinkelse, til årene fremover.

Mange ville kunne se at det ikke var et spørgsmål om hvorvidt glasset nu var halvt fyldt eller halvt tomt, men at man blev spist af med en bundslat.

Jeg tror at hvis SF gjorde det, ville Venstre som parti kalde det løftebrud. Jeg tror at mange venstrefolk også ville kalde det løftebrud. Jeg tror også at en del SFere ville tænke at det var løftebrud, og sige det. Det skulle ikke undre mig hvis jeg også gjorde det – og alle sammen med god grund, for man kan lige så godt vedkende sig de faktiske forhold.

Nu var det Venstre der leverede løftebruddet, og selvfølgelig siger vi i SF at der var et klart løftebrud, og det gør Socialdemokraterne også.

Viljen til at tage ansvaret for egne prioriteringer er det småt med hos Venstre, det skubbes som vanligt over på tidligere regeringer.

Standardundskyldningen er at kassen man overtog ifølge Venstre manglede penge. Det er standard ved nye regeringer, at de beregner kassen, lægger de nødvendige midler til side til egne prioriteringer, og derefter udsige at den gamle regering efterlod en tom kasse.

For penge kan være svært at skaffe, når der først skal fordeles goder til ejendomshaverne i Nordsjælland, de mere velstillede bilejere og hvem der ellers har financieret de borgerliges valgkamp.

Partiet Venstre og partiet Dansk Folkeparti er uhæmmet begejstret i deres selvros over færgepriserne til Bornholm. Den stil så vi nogen gange i gamle dage hos Villy i SF.

Det interessante er hvor stor selverkendelsen vil være hos venstrefolk og DF’ere, om de tør se og sige at her var der nok alligevel et løftebrud.

Og så tænker jeg på gamle tiders snak om løftebrud.

Gad vide over for hvor mange og i hvor lang tid regeringen kan undgå at egne vælgere ser løftebruddet ? Og har de almindelige DF’ere og Venstrefolk der ser klart, modet til at sige at kejseren ingen klæder har på, at løftet mangler noget før det er opfyldt.

Dem afventer jeg.thumb_COLOURBOX3269049