d. 15 5 2012
    Poul Overlund-Sørensen

    Hvem skal nu betale – disse skattelettelser ?

    • Jeg har forstået at regeringen ønsker mærkbare skattelettelser for den almindelige lavtlønnede dansker i form af et øget beskæftigelsesfradrag.
    • Jeg har forstået at regeringen ønsker at der skal betales mindre i topskat i form af at grænsen for topskat skal sættes op med 50.000 kr.
    • Jeg har også forstået at dette både skal være en fuldt skattefinancieret omlægning, en omlægning der i 2020 skal styrke statskassen med mia. af kr. og at denne omlægning skal være socialt afbalanceret.
    Det lyder faktisk alt sammen fint nok – men efterhånden begynder der at være et spørgsmål der presser sig på, nemlig : hvem skal nu betale ?

    Jeg kan sagtens skaffe nogle forslag, men hvad mener et folketingsflertal, hvor er et folketingsflertal indstillet på at skaffe økonomien henne ?
    • Jeg tror at samme spørgsmål stilles af den skolelærer, der gerne vil lære sine elever at man ikke sparker på dem der ligger ned, og som tidligere i mange år stemte SF.
    • Jeg tror samme spørgsmål stilles af den social og sundhedsassistent, eller rengøringsassistent der arbejder 30 timer, der støttede SF da partiet krævede en fair økonomisk omfordeling hvor de rige skulle betale.
    • Jeg tror de samme spørgsmål stilles af den studerende på SU, der har svært ved at se øgede afgifter som socialt afbalanceret.
    Til gengæld tror jeg at metalarbejderen der betaler topskat, og tidligere stemte Socialdemokratisk og nu overvejer at støtte Venstre er ret ligeglad med hvad SF siger – uagtet hvor meget SF taler om den hårdtarbejdende arbejder der smører sin madpakke med leverpostej. Han er formentlig også ligeglad med om SF oprindeligt ikke havde tænkt på om han skulle betale topskat.

    Ind til regningen kommer er alt fint – men jeg er lidt spændt på hvor regningen vil blive placeret – for løfterne om at alt skal være fuldt skattefinancieret samt socialt afbalanceret er klare løfter, og jeg tvivler på at regeringen har lyst til endnu en løftebrudsdiskusion.


    d. 01 5 2012
    Poul Overlund-Sørensen

    1-Maj-tale på Bornholm.

    Kære venner – kammerater. Jeg bringer godt nyt.

    Det er forår – og det er ikke kun naturen men også politisk -det er forår internationalt og det er forår nationalt.

    Det internationale forår
    der især er synlig – er selvfølgeligt det arabiske forår – et forår for demokratiet som bryder med de hidtidige autoritære styrer – kongedømmer, oberststyre eller hvordan de nu historisk har været udformet – Disse despoter blev ofte støttet af vores vestlige demokratier og i direkte strid med de samme demokratiers egne principper. Nu spirer det dog heldigvis.

    Det demokratiske forår blev som bekendt indledt i Tunesien, med frugthandleren Mohammed Bouazizi, der i frustration over korruption og politibrutalitet satte ild på sig selv. Denne politiske martyr udløste en græsrodsstorm, som 28 dage efter resulterede i at den tunesiske hersker Ben Ali måtte flygte.

    Når denne historie skal fremhæves i dag, er det selvfølgelig fordi vi i disse dage oplever et drama med en dansk statsborger i centrum, den danske statsborger Al-Khawaja der i disse dage sultestrejker i Bahrain, og givet ser en gentagelse af den tunesiske historie og er indstillet på om nødvendigt at ofre sit eget liv i kampen for demokrati. Der skal herfra entydigt lyde en opfordring til styret i Bahrain, om dels at give friheden til Al-Khawaja, frem for at søge en konfrontation mellem en autokratisk og undertrykkende stat og et demokratisk opildnet folk. Nogen gange kan individer som grønthandleren i Tunesien skabe en revolution, nogen gange kan brede folkelige bevægelser som demonstrationerne på Tahrirpladsen i Ægypten skabe revolution, en revolution der som bekendt fjernede Hosni Mubarak fra magten.

    To andre arabiske revolutioner skal også omtales. Dels Libyen og dels Syrien – og især hvad forskellen på de to situationer er. I Libyen opstod der ikke blot en konfrontation mellem Oberst Gadafis noget særegne styre med lejesoldater m.m. på den ene side og politiske reformkræfter der ikke blot protesterede og efterfølgende affandt sig med millitær undertrykkelse, men gik til direkte væbnet modstand da oprøret bredte sig til dele af Libyens millitær – en væbnet modstand der antagelig ville være endt meget ulykkelig såfremt Danmark og andre ikke var gået ind og havde forrykket den millitære balance med indsats af flyvevåbnet. Et kort øjeblik var det til og med et enigt folketing der støttede den væbnede modstand mod Gadaffis millitære diktatur – efter 14 dage trak Enhedslisten sin støtte. Man kan jo godt ironisere lidt over at det revolutionære mod til at støtte væbnet modstand og kamp for demokratiet svigtede når det blev aktuelt – men vigtigere er det nok at glæde sig over at kampen mod Gadaffi endte med en sejer til reformkræfterne. Hvorfor gør vi så ikke det samme, nu hvor vi oplever millitær undertrykkelse i Syrien ? meget enkelt, i Syrien vil det ikke blot være et spørgsmål om at rykke en ellers rimelig ligelig millitær balance mellem de reaktionære og de reformvenlige kræfter. I Syrien er vejen frem at fortsætte det internationale økonomiske og politiske pres mod styret i Syrien Måske ikke særligt overraskende vil jeg her udtrykke stor ros til udenrigsministeriets indsats på dette felt – og i særdeleshed udenrigsministeren Villy Søvndal – i denne sag stor lovprisning til SF´s store rorgænger.

    Endelig skal det nævnes hvor der mangler et arabisk forår – det er i Israel – den fortsatte besættelse af de Palæstinensiske hjemmestyreområder, med vejspærringer, millitære ransagninger og overgreb, imperialistiske bosættelser osv. – Her er det også godt med en ny dansk regering, der arbejder for en løsning af alle konflikters moder, med fornyet pres på den Israelske regering for en endelig fredsløsning med et selvstændigt palæstina.

    Er alt så godt i det arabiske forår ? risikerer vi ikke at bagstræberiske kræfter hos Muslimske broderskaber vinder valgene i Ægypten eller andre steder ? og skulle vi så i forlængelse heraf hellere foretrække de stabile diktatorer ? Det er jo et synspunkt jeg tidligere har hørt fra repræsentanter fra Dansk Folkeparti. Hertil er svaret selvfølgelig : Demokrati er et frihedssynspunkt, og alt kan ske – I ægypten var de unge og ivrige kræfter der var til hyppigst til stede på Tahirpladsen og dem der vandt valget givet lidt forskellige typer – men mon ikke de unge og ivrige vil fortsætte deres politiske engagement i de nye demokratiske rammer, og at demokratiet ikke er perfekt men blot den mindst ringe måde at styre på.

    Sådan var det da Østeuropa oplevede sin store omvæltning i 90´erne, som jeg selv var lidt involveret i først i 80´erne, her oplevede jeg at mindre men stålsatte desidentgrupper som Charta 77 i tekkoslovakiet eller KOR/SKS i Polen, der frembragte hele den stærke solidarnoz-bevægelse i 80´erne kæmpede for demokratiet – og at de samme engagerede personer jeg havde mødt, måtte se småborgerlige tendenser der var passive da det gjaldt vinde valget – men det var OK, for sådan er demokratiets spilleregler, de spilleregler vi dengang og nu kæmper for. - sådan bliver det nok også i den Arabiske verden – og den proces må gerne komme i flere stater end dem der på dette tidspunkt er omfattet af et gennemført arabisk forår –

    og her skal jeg igen fremhæve Bahrain og den danske statsborger Al-Khawaja´s personlige kamp for reformer.

    Her fra 1-maj-festen på Bornholm skal lyde en klar støtte til denne personlige kamp for reformer og demokrati.

    Er der også politisk forår i Danmark ?

    Eller sagt anderledes : kan vi her den 1 maj fejre den nye regering, eller er vores forventninger skuffede ?

    Hertil vil jeg gerne give to klare svar:
    1. Vi har noget at fejre
    2. Vi lever fortsat i et kapitalistisk samfund, med en bureaukratisk centralmagt – som fordrer kamp – Slotsholmens måde at tænke på og de oplevelser vi finder hos Maren i Kæret, metalarbejderen Bjarne eller den alminidelige løsarbejder/forældre osv. er ( uagtet de nye ministre ) stadigt langt fra hinanden – med de nye ministre er det blot blevet nemmere.
    Hvad skal vi fejre ? Lad mig udtrykke det således :

    Hvem savner det borgerlige pointsystem for ægtefæller af forskellig nationalitet, eller den kriminelle lavalder der kunne sætte børn i fængsel, begge er nu er væk ?
    Hvem savner de faste billeder af Pia Kjærsgård, der gennemtvinger endnu en fremmedsky stramning, som nye grænsekontrolposter der blev stoppet af regeringsskiftet.
    Hvem savner fattigdomsydelserne til flygtninge på starthjælp og kontanthjælpsmodtagere der var ramt af kontanthjælpsloftet – et samfund der lovpriste den yderste armod som en motiverende kvalitet.

    Nej Lad os i stedet glæde os over at stilen er skiftet, at det der nu atales eksempelvis er at der skal bygges 2 havvindmølleparker, det er igen tilladt med gruppeeksamen og homoseksuelles muligheder for at blive gift.

    Men lad os ikke falde til ro med disse enkle men betydningsfulde gevinster ved en ny regering.

    Nej i dag, er det tidspunkt hvor vi skal pege på de længere perspektiver og udfordringer.

    Det vi står over for, er nok ikke nogen ”lang march”, på 10.000 km. som de 100.000 mand fra kommunisterne i Kina indledte i 1934, men nok den gamle Rudi Dutchke parole fra studenteroprøret i 1967 : ”Den lange march gennem institutionerne” – hvor udenomparlamentarisk aktivitet forenes med en løbende subversiv socialistisk praksis. Som det hed dengang.

    Når arbejdsmarkedets parter i den kommende tid inviteres til trepartsforhandlinger, så har vi nok fået udskiftet regeringen, men det er stadigt de samme regnedrenge der sidder i finansministeriet, det er stadigt de samme erhvervsinteresser der formuleres i DA og DI – og de der tier samtykker, så derfor må erfaringerne fra udkanten af arbejdsmarkedet siges, og siges klart.

    Det kan godt være, at der i regnearket er brug for en udvidet arbejdstid i 2020 – men vel ikke så længe arbejdsløsheden er gældende – så stor respekt for FTF der har foreslået at aftale om en evt. arbejdstidsudvidelse først iværksættes i de enkelte faggrupper når ledigheden er kommet ned.
    Det kan godt være, at arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt og flere skal komme med – det er en god ide – men fjern dog som første skridt reglen om at man mister sine supplerende dagpenge efter 30 uger, den tvinger jo folk til at sige nej til arbejde som nok er løst eller deltid, men er reelt arbejde, frem for aktiveringscirkusset.
    Der er faktisk mange gode emner at tage op til en trepartsdrøftelse hvor arbejdsmarkedet anskues ud fra den ansattes vinkel – især hvis man tænker på de mest udsatte dele af arbejdsmarkedet, men det bliver nok ”den lange march gennem institutionerne”.

    Ligeledes er skat ikke kun noget der berører de skatterevisorer der tjener multinationale selskaber, skat handler i høj grad om velfærd hvor alle bærer deres del af byrden. Så længe vi affinder os med en kapitalbeskatning, der afhænger af hvor meget af overskudet der for syns skyld efterlades til dansk beskatning, så trænger vi til en grundlæggende skattereform der handler om andet end leverpostejspisende topskatteydere.
    I Danmark fik vi et systemskifte i 1901, hvor Venstre erstattede Højre – en af de markante ting dette systemskifte gav efter nogle år, var en ændring af beskatningen – tidligere betalte man skat efter hvor mange tønder hartkorn man ejede – frem over blev det indtægtsskat, så den fabrik der lå på et areal svarende til en husmand også skulle yde sit til det fælles samfund. I dag kunne et helt nyt og frisk syn på at få kapitalindkomsterne beskattet være rart, for vi ser jo at det med at betale virksomhedsskat er faldet fuldstændigt af mode. Aktuelt er vi vel nede på at 26 procent af virksomhederne betaler selskabsskat.
    På skatteområdet har borgerskabet vundet mange klasse-kamps-sejre, og vi står over for en ”lang march gennem institutionerne”, hvor vi skal holde fast i at det kunne være fint, hvis det for en gangs skyld blev de bredeste skuldre der skulle bære de tungeste læs, frem for at vi oven over de bredeste skuldre så et bredt hånligt grin.

    Forår lokalt ?

    Hvad så, er det så også blevet politisk forår for kommunalbestyrelsen på Bornholm ?

    Både og -

    Lad mig først konstatere, at vi startede foråret med en kold omgang forårs-snestorm. Et stort flertal havde valgt at samle administrationen, i erkendelsen af at med befolkningsudviklingen er udsigten stigende udgifter og faldende indtægter, og så er en reel effektivisering og rationalisering langt at foretrække for gammeldags besparelser og nedskæringer. Alligevel svigtede troværdigheden hos borgerlisten og de løse enkeltmandater – at bygge beslutninger på dem er i øjeblikket lidt at bygge i kviksand. Så her blev rationaliseringer med et hug ændret til sparekrav.

    Mere koldt er det dog ikke – kommunen har satset på investeringer i rationaliseringer, og ikke mindst byggeriet på ældreområdet finder jeg er et klart kommunalt forårstegn. Rationaliseringer der ikke mindst skaber øget livskvalitet.

    Jeg mener også at vi med den nye regering har fået helt nye lokale muligheder for at udføre ikke blot ”Bright green Island” – men at være hele Danmarks forsøgslaboratorium i stor scala på både energi-området og velfærdsteknologi.

    Så alt i alt – det er forår – det spirer og kogler af kraft – vi bevæger os klart fremad skridt for skridt – og en dag som i dag må vi godt se 10.000 km. frem, uden at lade os skræmme af at der er lang vej endnu.

    Fortsat god 1. maj.


    d. 27 3 2012
    Poul Overlund-Sørensen

    Afhakningsliste for valgløfter.



    Hvad har vi opnået, af det som SF gik til valg på ? Borgerlige medier mener tilsyneladende intet, SF´s forhandlere mener vist nok alt.

    På det seneste blev vi i landsledelsen ( retorisk ) spurgt om vi ikke trofast sad og hakkede resultater af, og glædede os over at pladen snart var fuld.

    Dette at hakke resultater af, så man ved næste folketingsvalg kan vise de resultater SF vil måles på, har jeg nok hidtil undladt, så det bliver der her rettet op på - og jeg vil bestræbe mig på at ajourføre listen, da alt har sin tid, i dette tilfælde fire år.

    Her er så min af-haknings-liste aktuelt.

    Løfterne blev som bekendt fremsat i forventning om en S-R-SF-regering, og under en økonomisk krise.

    Løfterne er hentet fra "Friske øjne på Danmark - klar besked om SF´s valggrundlag. 12 konkrete mål, der kan skabe et stærkere danmark, Og som SF vil måles på."

    Rød angiver at resultater mangler at blive synligt.
    Gul at resultater synligt opnået til dels - eksempelvis ½ mia til billigere abonnementskort.
    Grøn at resultater synligt er opnået.

    Jeg fandt 33 konkrete resultater vi ønsker at blive målt på - 2 finder jeg er opfyldt - 4 finder jeg synlige delresultater på - 27 mangler fortsat at blive forhandlet hjem.

    Umiddelbart ser det ud til at vi er begyndt, skridt for skridt, og har noget at arbejde med, men også både tid og kommende reformer til at gøre det i.
    Så hvis vi hjælper regeringen med at huske opgaven den skal løse, vil det grønne kunne spire og brede sig. SF som parti kan komme langt med de 33 målepunkter. At finde de rigtige folk til at klare opgaven er et ledelsesansvar - også i landsledelsen.

    Jeg har opfattet at vurderer man 2 til 6 ud af 33 som et svagt forhandlingsresultat, kan man opnå tittel af brokkerøv og tildelt ansvaret for lave meningsmålinger.Personligt tvivler jeg på denne analyse, tror faktisk vælgerne vurderer os på resultater og ikke på evnen til at tie i kor.
    Men jeg undlader at være negativ eller positiv, og samler helt cool de opnåede resultater efterhånden som de kommer.





    Ny vækst - Hvor vi løfter i flok
    60.000 nye job - på 3 år
    Fremrykning af investeringer for 10 mia. kr. Et investeringsvindue til private firmaer. Flere penge til velfærd, særligt skoler og sygehuse. En strategisk erhvervspolitik.
    Danske løn- og arbejdsforhold på danske arbejdspladser
    kædeansvar for overholdelse af overenskomster fagbevæglesen sikres adgang til organisering af udenlandske lønmodtagere krav til virksomheder der handler med det offentlige, om løn og arbejdsvilkår der følger overenskomsterne
    Mindrer til millionærer, mere til pensionister og lønmodtagere
    millionærskat beskæftigelsesfradrag på 6.000, pensionstillæg på 5.000 og overførselsindkomster øges med 2.000 Afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloftet




    Et moderne sundhesvæsen
    Akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme
    Garanti for diagnose inden for 1 måned. intet loft for aktivitetsbestemt tilskud til livstruende sygdom8 nyt og gratis forebyggende helbredstjek til nærmere definerede befolkningsgrupper HPV-vaccine med opfølgnikng for kvinder op til 26 år. Drenge inkluderes i årene fremover.
    Hurtig hjælp til psykisk syge børn og unge
    Oprettelse af shared-care-modeller Opsøgende teams i hver region, som børn der har ventet mere end 2 mdr. kan blive henvist til Landsdækkende tilbud om pårørendesamtaler til forældre Mulighed for tilskud til psykologhjælp for børn med ADHD og moderate ikke-psykotiske lidelser
    Flere og bedre lægeambulancer til udkantsområderne
    100 mio. kr. årligt til flere lægeambulancer 50 mio. kr. til at fremskynde elektroniske ambulancejournaler




    En stærk folkeskole
    Højst 24 elever i skoleklassen
    lovgivning der sikrer Højst 24 elever i skoleklassen
    To lærere i dansk og matematik de første tre skoleår
    Aftale mellem regering og kommuner, der sikrer to voksne i dansk og matematik de første tre skoleår
    Praktikpladser til alle unge
    krav om at ansætte et passende antal lærlinge ved offentlige udbud. systematisk brug af delaftaler skolepraktikpladser, til hvis det ikke lykkes at skaffe praktikpladser nok
    Der er i stedet afsat penge i finansloven til 10.400 praktikpladser




    En ambitiøs klima og miljøindsats
    Nul farlig kemi i mad, sutter og legetøj
    Forbud mod phtalater i børneprodukter forenkle mærkningsjunglen 60% økologiske produkter i offentlige indkøb
    Minimum 20% billigere tog- og buskort.
    i Hovedstadsområdet bliver klippekort 25% billigere og abonnementskort 40% billigere Pendlere til København bliver mellem 20 og 40 % billigere Udenfor hovedstadsområdet nedsættes abonnementskort med 20%
    Billigere benzineffektive biler
    benzin/dieseleffiktive biler der kører mere end 16/18 km./l. reduceres registreringsafgiften med yderligere 2.000 kr. pr. l. kører bilen mindre end 16/18 km./l. bliver registreringsafgiften øget med 3.000 kr. pr. l.







    d. 13 3 2012
    Poul Overlund-Sørensen

    SF´s politiske situation.

    Da SF gik i regering var det ubetinget et rigtigt valg – som parti skal vi søge magten, det er vores pligt over for vores vælgere.

    Den politik vi fremlagde i ”Fair-udspillene” var et fint oplæg til en social kontrakt i det danske samfund.

    Det regeringsgrundlag der blev aftalt med de Radikale var et farvel til hele den fair-tankegang og et farvel til en social kontrakt.
    Det var ikke hvad vi havde håbet, men klart bedre end den hidtidige regering, og mere grøn i sine ambitioner, og den gav SF solide ministerposter med mulighed for fremtidig indflydelse i magtens maskinrum.
    Prisen var den løftebruds-diskusion der naturligt har svækket regeringens folkelige grundlag.

    Nu skal adgangen til magtens maskinrum så gerne give røde resultater når de mange reformer skal aftales – ellers vil den nuværende vælgerflugt nok blive permanent.

    Eftergivenheden i energiforhandlingerne varsler ikke godt – det er som om regeringen ikke tør står fast på sit parlamentariske grundlag.

    Bliver det linien, er der et problem for SF – ikke noget der betyder at SF skal forlade regeringen – men nok at vi kan overveje hvem vi sender afsted til forhandlinger.
    Kan dem vi sender i byen i øjeblikket ikke løse opgaven, må vi finde nogle andre – det er vores pligt.
    Forhandlinger skal jo ikke blot have Christiansborg som sigtepunkt, men også hele regeringens folkelige opbakning, og der er man altså henvist til opgaven om at udvise den både nødvendige og mulige fasthed.

    Dette er jo ikke anderledes end de vilkår der gælder, når fagforeningsformænd møder til OK-forhandlinger eller trepartsforhandlinger. Man forhandler, vel vidende at det både kan ende med forlig og sammenbrud.
    Fagforeninger melder sig ikke ud af forhandlingerne på forhånd, men møder op også næste gang, selv efter dårlige resultater, men man jo godt bytte ud på hvem man sender i byen, hvis resultaterne viser sig utilfredsstillende.
    Forhandlingsresultaterne og forhandlerne bliver jo ikke blot vurderet af finansministeriets folk, men også af medlemmerne - heldigvis.


    d. 9 10 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Radikale slagmærker.

    Der er nu dannet en S-R-SF regering med et regeringsgrundlag – som jeg i SF´s landsledelse har godkendt med akklamation.

    Vi havde ønsket at erstatte en sort-blå regering med en rød-grøn, men stemmerne strakte kun til en grøn.

    SF´s grundlæggende projekt med at komme i regering er lykkedes, vi har fået en grøn regering der satser på vækst og klima – Danmarks erhvervs og handelspolitik kommer til at positionere os innovativt på de klimavenlige vækstmarkeder – det økonomiske grundproblem ”hvad skal vi leve af” er i den grad i fokus med denne regeringsdannelse og regeringsprogrammet.

    I fordelingen af ministerposter indtager SF endvidere en helt central position for Danmarks grønne erhvervspolitik, med både en miljøminister, en erhvervsminister, en skatteminister, en handelsminister og en udenrigsminister.

    Tanken om en social samfundskontrakt, hvor danskerne arbejder mere som betaling for en bedre velværd kunne dog ikke overleve uskadt, da et rødt flertal manglede.
    Det var den radikale pris, at udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand.

    De ambitiøse planer om en fair samfundskontrakt, ser umiddelbart ret ramponerede ud anskuet fra det yderste Bornholmske bagland.
    Den blå samfundskontrakt med arbejde for uddannelse tegner for utilstrækkelige fordelingsresultater til substantielle trepartsforhandlinger, skattereformer, beskæftigelsesreformer osv. så mon ikke både de faglige og de røde er afvisende i urafstemninger og forhandlingsoplæg.

    Når det handler om velfærd og fordeling er der rum for forbedringer, og hvad kan vi her aflæse om de radikale når vi sammenholder regeringsgrundlaget med fair løsning, det er eksempelvis:
    • De radikale har prioriteret bankdirektørerne højere end folkeskolen – helt præcist 2 mia. kr. højere.
    • De radikale har prioriteret lettelser i topskatten som mere påtrængende end det at få gjort noget ved starthjælpen og kontanthjælpsloft – og fastholder derved mange etniske grupper i fattigdom i længere tid. Der er sat dato på lettelser i topskatten i 2014, medens løftet om håb til de fattige af mange etniske oprindelser inkl. dansk er udsat på ubestemt tid i en krisetid.
    SF vandt en bittersød sejer i folketingsvalget – vi fik et nyt flertal, men SF tabte stemmer.
    SF vandt en bittersød sejer i regeringsforhandlingerne – vi fik en grøn regering og kun håb om røde fingeraftryk.
    Hellere bittersød end besk VKOR.

    Dem de radikale slog af banen og ud på ventebænken i det sorte tårn, var :
    de langtidssyge,
    de langtidsledige,
    de langtidsfattige.

    dem de radikale fik skaffet konkrete skattelettelser til, var :
    de langtidsrige

    Det er ikke noget kønt syn – håbet er næste halvleg på borgen og især uden for borgen.


    d. 14 09 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Tak til SF´s vælgere

    Jeg vil gerne takke de mange vælgere, der støttede SF på valgdagen.

    Hovedprojektet lykkedes - vi får en ny regering - men sejren er naturligvis bitter-sød, når SF gik tilbage.

    Derfor så meget desto større tak til de vælgere, der har bidraget til en historisk helt ny situation med en SF-præget regering, der vil være optaget af grøn vækst og arbejdspladser, et fælles danmark med plads til alle uden diskrimination og fattigdomsydelser.

    En særlig tak til de vælgere der stemte personligt - Det føles alligevel rart at kunne fastholde sin opbakning - også i de lidt bitter-søde tider.


    d. 07 09 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Hvad mener jeg om ØMU´en ?

    Jeg mener det samme som for 11 år siden - se nederst på denne side :

    d. 06 09 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Skal SF samarbejde med Dansk Folkeparti ?

    Dette spørgsmål blev jeg i dag stillet af Jyllands-Posten – og hvad jeg som landsledelsesmedlem mente om Villy Søvndals udtalelser.

    Min vurdering er for så vidt enkel – SF og Dansk Folkeparti har meget forskellige udgangspunkter, og jeg forventer derfor ingen stor interesse for et egentlig samarbejde – hverken fra Dansk Folkeparti eller SF.

    Det betyder dog ikke, at SF og Dansk Folkeparti altid skal stemme forskelligt i et kommende folketing. Man kan sagtens stemme ens med forskelligt udgangspunkt – og endda komme til at udgøre et samlet flertal.

    Føres der blok-politik, således som vi har oplevet det under VKO – vil skiftende flertal ikke forekomme – men S-SF har en ambition om en ny regering der arbejder mere åbent – og ikke mindst de Radikale har tydeliggjort at blokpolitik er fortid.

    Mulige politiske områder der kunne resultere i fælles afstemning er:
    • Hjælp til arbejdsløse, som i 2012 mister retten til dagpenge, fordi de har været ledige i minimum to år.
    • Det skal være muligt at få sygedagpenge i mere end et år
    • De lave kontanthjælpsydelser afskaffes
    • Nej til brugerbetaling i sundhedsvæsnet
    • Efterlønnen skal bevares uændret
    • Kommunerne skal have ekstra penge til ældreomsorg
    • Pensionstillægget sættes op med 5000 kroner årligt
    Realistisk forventer jeg at Dansk Folkeparti undlader at spille med – i hvert fald på denne side af valgdagen.

    Så der skal ikke forventes et større samarbejde mellem SF og Dansk Folkeparti – men det udelukker jo ikke at man stemmer sammen.


    d. 03 09 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Tunnelsyn

    Man kalder det nogen gange tunnelsyn - når man uden den mindste skellen til siderne taber virkelighedsfornemmelsen.

    Jeg var fredag til valgmøde om Bornholms trafiksituation.

    Det var et udmærket møde, og jeg fik lejlighed til at fremføre 3 vigtige pointer :
    • det lokale ønske om at færgetrafik fra Bornholm fik anløb ved Kastrup, som med Lufthavn, motorvej, S-tog og Metro er ved at udvikle sig til et trafikknudepunkt, der kun mangler færger.
    • det landspolitiske program om at sænke prisen på buskort med 20%, primært financieret med en betalingsring omkring København - vi ønsker at flytte trafik fra biler til kollektiv trafik.
    • det regionalpolitiske punkt, at Bornholm undgår flyafgift i en SF-S-regering da vi har særlige transportvilkår. En sag hvor jeg sagtens kan genkende egne fingeraftryk.
    Men jeg undrede mig samtidig over valgkampens dynamik, hvor modet til at stå frem og sige sin ærlige mening stort set ikke var muligt at finde blandt de opstillede kandidater.

    Jeg finder det således indlysende, at der ikke er økonomisk fundament der bare ligner virkeligheden i "Bornholmer-tunnelen".

    Mange undskyldninger er mulige, så som "det er en spændende tanke" og "Vi støtter kun en undersøgelse" osv - men normal snusfornuft burde tilsige følgende : Trafikgrundlaget til at betale er væsentligt lavere end i storebælt/øresund og længden er væsentligt længere.

    Derfor undrer jeg mig over et nærmest kollektivt tab af virkelighedsfornemmelse hos de øvrige partier - og håber at vælgerne har en mere præcis virkelighedsfornemmelse end kandidaterne.

    Jeg var den eneste der turde fremføre at projektet ikke havde nogen gang på jorden.


    d. 02 09 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Regionerne

    Regionerne er dårligt nok startet af regeringen, før VKO igen vil nedlægge dem - vi finder det ikke rimeligt at de efter så kort tids prøvelse skal kasseres.

    Generelt må man sige at der har været tydelige magtkampe mellem regering og regioner om sundhedsområdet, en tydeligt dårlig evne til dialog, men løsningen er ikke at slagte regionerne- snarere at afskaffe den nuværende regering.

    Generelt må man også sige at forestillingen om at statslige styrelser er bedre til drift end regioner/kommuner ikke svarer til erfaringerne fra f.eks. tinglysningen.

    Skulle regionerne blive erstattet af 3 statsligt styrede områder - hvor hovedstadsområdet blev slået sammen med sjælland - og uden lokalt valgte repræsentanter i ledelsen heraf, ville Bornholm ubetinget bliver mere usynlig, hvorved bornholmske problemstillinger løber en klart større risiko for en stedmoderlig behandling.

    På andre områder end sundhedsområdet, så som varetagelsen af specialiserede børneinstitutioner, miljø/plan afgørelser der er faglige ("armslængdeprincippet) - kunne den nuværende opgavefordeling dog sagtens tåle en bearbejdning og revision.




    d. 1 9 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Hvad er forskellen mellem S og SF ?

    Ovenstående spørgsmål blev jeg stillet af Dagbladet Politikken – efter Villy Søvndal havde udtalt sig om emnet – samt hvad jeg som medlem af partiets landsledelse mente om hans synspunkter.

    Baggrunden er selvfølgelig situationen med det både nytænkende og provokerende, at S og SF gennem intensivt samarbejde har opbygget en stærk alliance om ”Fair forandring” – ”Fair løsning” og lavet en række fælles politiske udspil om udlændingepolitik – skat – uddannelse – vækst osv.

    Traditionelt forventes partierne at stille op solo – og så efter et valg indgå kompromiser for at nå et fælles regeringsgrundlag – som vælgerne så dårligt aner hvor der havner henne.

    Her har SF arbejdet på allerede inden valget at lave en stærk troværdig politisk alliance – og ærligt over for vælgerne angive kompromis-resultatet. Denne strategi er lykkedes så godt, at S-SF er blevet en sammentømret alliance med fælles valggrundlag – der er lavet mange fælles udspil – hele det politiske landskab er blevet rykket i retningen af en ny regering.

    Prisen er naturligvis at solo-udspil mangler, og de første meningsmålinger i valgkampen tyder på, at gevinsten for den stærke S-SF-alliance primært høstes af vores ”hang-arounds” Enhedslisten og Radikale, som har valgt en mindre nytænkende tilgang, og gemmer kompromiserne til efter valget.

    Den pris betyder efter min opfattelse ikke at SF skal opgive projektet om en stærk politisk alliance til at forandre Danmark – en alliance der efter et valg bør omfatte både Enhedslisten og Radikale, men også kommuner – arbejdsmarkedets parter – de uddannelsessøgende osv.

    At S-SF har opbygget en fælles akse med fælles valggrundlag fjerner ikke historien. De to partier er udrundet af hver sin tradition – har forskellig indgangsvinkel, når det fælles regeringsprojekt skal skabes.

    SF er således ikke med i forrige århundredes opbygning af den danske stat. En opbygning vi skylder meget tak.

    SF har i stedet opbygget en stærk grøn tradition, og var primus motor i præsentationen af den fælles politik for grøn vækst.
    SF har en stærk international tradition med støtte til folkelige frihedsbevægelser, og det var ikke tilfældigt af Villy Søvndal og Emillie Turunen hurtigt kontaktede det arbaiske demokratiske forår i Ægypten.
    SF har et fast øje på de socialt dårligst stilledes vilkår – og prioriterer at få fjernet de laveste og forarmende ydelser ”kontant-hjælps-loftet” og ”start-hjælpen”.
    SF har prioriteret ungdommen og uddannelse højt – folkeskolen og praktikpladser – givet støttet af at vi aktivt har skabt en ungdommelig folketingsgruppe og med SFU har danmarks største politiske ungdomsorganisation.

    Så SF og Socialdemokraterne er forskellige – og enige – enige om et fokus på et nyt og ændret Danmark.




    d. 31 8 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Så er valget i gang :-)

    Det er det her valg der afgør om vi går i stå, eller får skabt ny vækst og nye arbejdspladser.

    SF har fremlagt en ambitiøs plan for holdbar vækst og nye arbejdspladser – det kræver en regering der ikke sider på hænderne.

    VKO har lige så passivt ladet 170.000 private job forsvinde, og deres eneste udsigtsløse svar har været underfinancierede udpumpninger af penge til de mest velstilledes privatforbrug.

    SF har med sin særlige interesse for miljøforhold, socialt udsatte, internationale frihedsbevægelser fundet sammen med Socialdemokraterne om at formulere et fælles valgudspil til en ny regering.
    SF har været dynamo i ambitionen om at skabe en stærk politisk alliance med så stor styrke og sammenhold, at der kan vinkes farvel til en udslidt og sammenbrudt VKO-model.

    SF har i dette forår været stærkt engageret i ”det arabiske forår”, formuleringen af en ny grøn erhvervspolitik med støtte fra erhvervslivet, kampen sammen med fagbevægelsen for efterlønsretten hos den almindelige lønmodtager uden private ordninger, samt en kommunal økonomi uden brutale negative vækstrammer men med plads til både en bedre folkeskole, flere praktikpladser til de unge – men uden nytteløs udbudstyrani der skaber stempelure.

    SF vil efter valget arbejde på en endnu stærkere regeringsalliance der både samler politiske partier, men ikke mindst inddrager hele samfundet i den opgave det bliver, at løfte Danmark.


    d. 30 8 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Regionskommunen kører mod afgrunden
    og ikke på førsteklasse
    men smertefrit ind til vi rammer bundlinien.

    Der er nu opnået et budgetforlig, og SF stemmer for – men uden begejstring.

    Der forlanges jo heller ikke begejstring, og vi kan se en mindre række punkter af betydning for SF.
    • Der bliver i det kommende år fastholdt lidt midler til naturpleje ( 1.000.000 ).
    • Der bliver i det kommende år fastholdt lidt midler til at fagpersonale på ældreområdet kan yde omsorg de fagligt selv vurderer som væsentligt, uden om den stramme tidsstyrede tildeling.
    • Der bliver i det kommende år afsat lidt midler til at nedbringe klassekvotienterne.
    Der er filet og skåret – og alligevel hænger budgettet ikke sammen for en nærmere analyse.
    • Familiecentret har ikke tilnærmelsesvist været i nærheden af at kunne holde sig inden for den tildelte budgetramme, helt paralelt til Psykiatri og Handicap. Begge er problemer i størrelsesordenen et to-cifret millionbeløb, men der var kun penge til det ene problem.
    • Klassekvotienterne bliver reelt kun finansieret med den reele udgift første år, hvor skoleåret for de nye elever er 5 måneder – den reele udgift er forelagt kommunalbestyrelsen, men der kunne ikke findes midler. Regningen til at betale for servicen : max. 22 elever i indskolingen og max. 25 elever i udskolingen var der ikke vilje til at betale – så holdbarheden er usikker.
    • Bundlinien rummer ingen plads til afvigelser, mange tal er usikre og fremskrivningsårene er katastrofale.
    Meget taler derfor for at budgettet bliver genåbnet. At man laver et budget vel oplyst om at det er uden bund i virkeligheden er lidt facinerende – men også skræmmende.

    Mon nogen følger folketingsmedlem Søren Kjær, som i det 19. århundrede sagde : Hvis det er fakta, så benægter a fakta"


    d. 19 8 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    lavere klassekvotienter er fint -
    når man husker at betale

    Lavere klassekvotienter er godt, derfor har SF i fair forandring aftalt med Socialdemokraterne at der skal afsættes 2 mia. kr. til folkeskolen,
    • dels til at sætte klassekvotinten ned til 24 - udrullet år efter år
    • dels til to-lærerordning i dansk og matematik i indskolingen.
    Dette er et godt forslag, fordi det er finansieret - og i dette tilfælde med en lønsumsbeskatning af bankerne på 2 mia., så de fremover også bidrager med skat til det samfund der har holdt hånden under bankerne.

    Jeg var dog skeptisk da vores borgmester ville pålægge de Bornholmske skoler at klare samme problem til en symbolsk pris på 700.000 kr. - og efter flere mislykkede forsøg på dialog resulterede det i denne henvendelse :

    Hej Winni

    Jeg skal nu for tredje gang anmode om svar på samme spørgsmål.

    Jeg vil derfor tilkendegive at jeg dels fortsat er interesseret i et svar, men finder manglen på svar så utilfredsstillende at henvendelse også går til pressen, da offentligheden muligvis også er interesseret i svaret.

    Da du i torsdags præsenterede borgmesterens budgetforslag rummede det en bevilling på 700.000 kr. til at nedbringe loftet på klassekvotient med 3 elever, så det fremover vil blive 25 i overbygningen og 22 i de mindre klasser.

    Det vurderede jeg som et lige så flot tilbud, som at købe en mobiltelefon til en krone – hvilket er muligt – men det forventes også at sælgeren oplyser abonnementspris og bindinger, da det er her den reelle betaling ligger, alt andet ville være et forsøg på bondefangeri.

    Da du hverken i forbindelse med præsentationen eller dagene efter fremlagde de forudsætninger og beregninger der lå bag, stillede jeg dig i mandags i en e-mail følgende spørgsmål: ”Jeg vil gerne bede om at fagsekretariatet laver en beregning på forslaget om mindre klasser i folkeskolen - både første år og fuldt udrullet - samt oplyser hvorledes dette er beregnet.” Du svarer hurtigt, og stiller mig i udsigt at svaret vil foreligge samme dag, da man er i fuld gang med disse beregninger.

    Svaret fremkommer hverken mandag eller tirsdag og onsdag anmoder jeg igen om svar, samt hvornår dette svar nu kan forventes.

    Du svarer igen hurtigt, og stiller mig i udsigt at næste dag torsdag vil der blive udsendt et notat.

    Det er nu fredag – der foreligger intet notat på sagen, ingen beregninger.



    d. 25 06 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    L 210

    I dag behandler folketinget lovforslag 210 - og formentlig vil et bredt flertal støtte.

    I dag kan domstole udvise udlændinge som en del af deres straf, hvad der er en god ide når man f.eks. støder på østeuropæiske bander på visit.

    Med L 210 bliver denne mulighed for domstolene i en lang række tilfælde ændret til en automatisk følge - uanset hvad det er domstolene har foran sig.

    Jeg er dybt bekymret.

    Jeg kan ikke læse fremlæggelsen af loven anderledes, end at folketinget er på kanten af grundlovens §3 om magtens tredeling, og ønsker at fratage domstolene mulighederne for at foretage konkrete sagsvurderinger - hvad der så er hvad det må være.

    Men at jeg som lægdommer kan blive forpligtet til at udvise en knægt der har taget papkassekniven med fra arbejde og hjem, er jo en direkte opfordring til civil ulydighed fra retsvæsnet og retsstatens opløsning - eller er en ung fyr der har været aggresiv når hen i Metroen blev snuppet uden billet. At en gratist bliver aggresiv er forkert, men vel ikke så voldsom at domstolene skal tvinges til udvisning.

    Proportionalitetsprincippet bliver jo sat ud af kraft når man kun undtagelsesvis kan undlade udvisning for bl.a. overtrædelse af våbenloven eller trusler mod tjenestemænd.

    Når muligheden for at gøre udvisningen betinget også fjernes fra bordet står valget mellem udvisning og total frikendelse. Vi bliver jo nød til at frikende uagtet beviserne.

    Det ligner i min optik slet ikke status quo.


    d. 26 01 2011
    Poul Overlund-Sørensen

    Det er billigere at stjæle end at betale – efterlønsforslaget fra VK

    Regeringens efterlønsforslag er tilsyneladende baseret på betragtningen om, at det er billigere at stjæle end at betale.

    • I 1979 indførte man efterlønsordningen, ved at forhøje a-kasse-bidraget voldsomt fra 2,25 gange dagpengesatsen til 7,25 gange dagpengesatsen. Argumentet var at efterlønnen skulle være selvfinancierende – men ordningen blev så stor en succes at dette ikke holdt.
    • I 1993 indførte man arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., der bl.a. skulle finansiere efterlønnen. Samtidig fortsatte a-kasse-bidraget uændret.
    • I 1979 skulle man for at modtage efterløn have været med i a-kassen inden for de sidste 10 år – i 1999 bliver dette krav hævet til 25 år inden for de sidste 30 år og i 2006 bliver kravet 30 års medlemskab.
    • I 1998 bliver betalingen til efterløn så udskilt som et selvstængt bidrag man kunne fra- eller tilvælge.
    Det er kun dette udskilte beløb, som regeringen vil respektere som indbetalt til efterløn, og kun dette beløb man kan vælge frem for den hurtigt nedhuggede efterløn.

    Beregninger fra Danske Bank angiver at disse betalinger for et medlem fra 1981-1999 udgør 60.000 kr. og A-kassernes Samvirke har beregnet det samlede beløb indbetalerne står til at miste er ca. 32. milliarder kroner.

    Omregnes disse beløb til nutidsværdi som pensionskasserne gør det, med rentes-rente, er det et velvoksent beløb regeringen her vil berøve den almindelige lønmodtager. Regeringen finder det åbenbart forkert at betale, forkert at låne og langt billigere blot at tage pengene. Skal de konservative ønsker til fremtidige skattelettelser tilgodeses, skal der selvfølgeligt også ses dybt i lønmodtagernes lommer.

    Tidligere lagde et stort flertal i folketinget vægt på, at den enkelte trygt skulle kunne planlægge sin pensionsopsparing uden pludselige ændringer – hvorfor en aftale om rolig hævelse af pensions- og efterlønsalderen blev aftalt. Det skulle kunne betale sig at spare op til pension. Nu går regeringen ind for hovsa-løsninger – og vil på kort tid hæve tilbagetrækningsalderen og fjerne efterlønssystemet.

    Samtidig skal man ikke overse de store kvaliteter i efterlønsordningen, som jo ikke handler om at man som rask stopper allerede som 60-årig på arbejdsmarkedet. Efterlønsordningen er jo en frivillig ordning, som gør det økonomisk attraktivt at vente længst muligt med at trække sig ud fra arbejdsmarkedet – jo længere man venter jo større skattefri bonus udbetales der. Til gengæld rummer den så også den fleksibilitet, at er arbejdslivet blevet for tungt kan man trække sig og stadigt have en form for indtægt. Så oplever du arbejdslivet som for belastende kan man trække sig, og bliver man, så belønnes man økonomisk.

    En god fleksibel ordning med respekt for den enkeltes oplevelse, og belønning til dem der bliver.


    d. 10 12 2010
    Poul Overlund-Sørensen

    Pointsystem

    Oprindelig var jeg imod point-systemet, da SF valgte ”Vi er principielt åbne over for at drøfte et pointsystem med VKO”.
    Ikke fordi jeg har principielle og fine fornemmelser for ordet point-system. Om man regulerer med point, forbud eller krav er for så vidt underordnet.

    Det afgørende er hvilke konsekvenser det får for de berørte, derfor var jeg imod at SF udviste åbenhed over for et initiativ fra Dansk Folkeparti, der klart har til sigte at afvise praktisk talt alle mulige familiesammenføringer.
    Jeg finder det urimeligt at man bliver retsløs og landsforvist blot fordi man ønsker at leve familiemæssigt sammen med et menneske af anden etnisk oprindelse end dansk.

    Derfor var jeg også i landsledelsen klart imod at SF skulle arbejde positivt på et pointsystem i en helhed sat af Dansk Folkeparti. Stemte direkte imod.

    Jeg og mange andre aflæste situationen således: SF og Socialdemokraterne vælger at følge i sporet på Dansk Folkeparti og regeringen, de ønsker for enhver pris at undgå spørgsmålet om udlændingepolitikken. Dette motiv kan være fuldstændigt misforstået, men det er klart at med SF´s valg af ”principielt åbne for at drøfte pointsystem med VKO” bør man vide at offentligheden efterlades med dette billede, næsten uagtet hvad man efterfølgende siger.

    Dagen efter at jeg i landsledelsen havde stemt imod at SF arbejde for et pointsystem, kunne jeg registrere at selv vestegnens socialdemokratiske borgmestre kritiserede pointsystem-tanken. Jeg havde bestemt ikke forudset støtte fra denne kant – men så meget desto mere velkomment var den.

    Siden har S-SF stemt imod regeringens pointsystem. S-SF har fremsat et alternativt forslag som ikke rummer samme forbudskarakter mod at man lever familiemæssigt sammen i Danmark med et menneske af anden etnisk oprindelse, men nogle håndterbare krav om at kunne fungere på det danske arbejdsmarked.

    Det alternative point-system er som alternativ OK og til at leve med – men jeg fortryder på ingen måde at jeg gik imod den oprindelige ”principielt åbne for næsten hvad som helst – variant”.


    d. 23 09 2010
    Poul Overlund-Sørensen

    Hvorfor misinformerer Steen Colberg offentligheden om bølgebadet ?

    • d. 27/8 2009 besluttede Bornholms kommunalbestyrelse at der tages de nødvendige skridt til ophævelse af lejekontrakt og til fjernelse af bygninger og anlæg på grunden af lejer eller for lejers regning.
    • d. 27/5 2010 springer Bornholms kommune fra beslutningen om at få lejekontrakten ophævet og bygningerne fjernet – SF ønsker at fastholde kommunens oprindelige beslutning om at gå rettens vej, og få bygningerne fjernet.
    • d. 27/5 2010 vedtages endvidere prioritering af statslige midler til nedringer, hvor SF ikke kan medvirke til den angivne prioritering – men ønsker at opprioritere ”kommunale og private ejendomme i øvrigt”, medens det retslige forhold om at bølgebadets ejer bærer forpligtelsen til at nedrive bølgebadet afklares.
    Samme dag sendes lokalplansforslag for området til høring, og jeg fremsender dette læserbrev, som bliver offentliggjort i Bornholms Tidende :

    Er 1/4 bæ køn ?

    Lidt tanker fra kommunalbestyrelsen.

    Bølgebadet kunne kræves nedrevet grundet misligholdelse af lejekontrakten.

    Dette burde være kommunens politik – som tidligere besluttet.

    Nu er indstillingen, at 1/4 af øjenbæen skal bevares, med milliontilskud..

    Hvorfor dog ikke tage de indlysende retslige skridt, så hele bygningen kan forsvinde – uagtet at det kan tage et par måneder længere – med mulighed for at de offentlige kroner efter nogle måneder enten sikrer en total fjernelse af hele bølgebadet, eller kan hjælpe til fjernelsen af andre ødegårde på Bornholm.

    Så hvorfor bruge millioner på at bevare 1/4 øjebæ ? politisk beslutningsangst ?

    Jeg ved det ikke, så tilbage er kun undren – samt en høringsperiode hvor borgerne kan ytre sig.

    Når Steen Colberg i tirsdagens udgave af Bornholms tidende angiver at man ikke blot kan nedrive bølgebadet som SF gør sig umage med at fortælle offentligheden og ”afslører” at dette vil kræve en retssag – så skriver han angiveligt mod bedre vidende. Som ovenfor dokumenteret, har SF hele tiden anbefalet de retslige skridt – men uden den lange udsættelse af retssagen Steen Colberg har stået i spidsen for.

    Dette rejser helt naturligt spørgsmålet om hvorfor Steen Colberg mod bedre vidende og dokumenterbart som ovenfor fremvist, misinformerer offentligheden.
    • Et tanke kunne være, at Steen Colberg vurderer en retssag som usikker for kommunen, at kontraktens krav om at bølgebadet skal være i brug enten har været opfyldt i nyere tid, eller har udsigt til at blive opfyldt. En mulighed der ville være en fornærmelse mod Steen Colbergs intelligens at hævde – og som jeg finder urealistisk.
    • Et andet forslag kunne være, at Steen Colberg ikke længere prioriterer fjernelsen af Bølgebadet, lokalsamfundet og turistindustrien så højt som han gjorde i 2009, men foretrækker hensynet til en erhvervsdrivende der har misligholdt sin kontrakt. Det er vel den pæneste forklaring.
    • Et tredje forslag er, at Steen Colberg ikke ønsker at føre retssager for kommunen generelt – fordi de kan tage tid og koste penge – selv når de er oplagte vindersager. Dette ville jeg finde dybt problematisk for både vores landskab og retsfølelsen og også en urimelig anklage.
    • Et fjerde forslag er Evt.
    Med andre ord.

    Jeg ved ikke hvorfor Steen Colberg vælger at misinformere offentligheden på en sag, hvor det let kan dokumenteres hvad der er fakta – så jeg må nøjes med at stille spørgsmålet.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen





    d. 2 10 2010
    Poul Overlund-Sørensen

    Meningsmåling

    Dagens lokale meningsmåling, udført af Jysk analyseinstitut for TV2-Bornholm, hvor SF på Bornholm går fra 11,9 til 18,7 er opmuntrende på flere punkter, men specielt to :
    • Oppositionsblokken er samlet vokset på Bornholm til ca. 54 % - hvilket lover godt for et regeringsskifte.
    • Forskellen mellem SF og V indskrænkes, og SF behøver "blot" 4 procentpoint hentet direkte fra V, for at det andet folketingsmandat skifter fra V til F, hvad der vil styrke Bornholm i det kommende folketing.





    d. 23 2 2010
    SF-Bornholms generalforsamling

    Tibet-udtalelse

    SF Bornholm finder at den aftale mellem Danmark og Kina som blev fremlagt og godkendt i Udenrigspolitisk Nævn i december måned, er et udtryk for et uacceptabelt knæfald for Kina.

    I aftalen bekræfter Danmark sin Et-Kina-politik og at Tibet er en integreret del af Kina. Danmark anerkender Kinas herredømme over Tibet og er modstander af uafhængighed for Tibet.

    Her ses der bort fra alt om den hidtidige danske støtte til tibetanske krav om større autonomi og selvbestemmelse inden for Kina, og støtten til Tibetansk selvstyre.

    Sådanne udeladelser underbygger ikke troværdigheden i dansk udenrigspolitik og skaber derfor heller ikke kinesisk respekt for danske interesser i hverken handelsaftaler eller klimaaftaler. Folkerepublikken Kina har klart demonstreret at en sådan kræmmerforestilling er endnu en dansk misforståelse.

    Derfor er der for SF-Bornholm kun en vej frem for Danmark og SF i denne sag: erkend fejlen i noten og anerkend kravet om Tibetansk autonomi mere klart end hidtil.”

    Tag udgangspunkt i danske traditioner med rigsfællesskab, frem for kinesiske formuleringer om "inden for rammerne af den kinesiske forfatning" og "Kinas enhed".


    d. 5 2 2010
    Af Poul Overlund-Sørensen
    Læserbrev, bragt i Politikken 9. 2. 2010

    Beklageligt – Villy.

    Når en folkeskole har mobbe-problemer, er skolen forpligtet til at gøre en indsats, og på den mest effektive måde etablere et samarbejde med forældrene – hvad der er mest effektivt skal skønnes konkret af dem der har fingeren på pulsen, dette gør sig også gældende for Holbergskolen.

    Hensynet til eleverne og virkeligheden er her langt vigtigere end hensynet til hvad man på Christiansborg udtaler af ideologiske eller taktiske årsager uden konkret situationskendskab – sandheden er altid konkret.

    Som mangeårigt medlem af SF´s hovedbestyrelse og skolemand skal jeg derfor beklage udtalelserne fra bl.a. Villy Søvndal.

    Der skal dog være plads til både fejltagelser og korrektioner.


    d. 10 11 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Mærkesager for 2010-2013 i KB

    Der er kommunalvalg d. 17 november - der er valgkamp - det er både sjovt og hyggeligt - og i den anledning har alle hver deres mærkesager.

    Sådanne prioriteringer har jeg også, og det er Folkeskolen, ældre og saglighed.

    Folkeskolen

    • ØKONOMI OG OPGAVER I FOLKESKOLEN SKAL HÆNGE SAMMEN ! Den nuværende tildelingsmodel er et incitament til politisk uansvarlighed – som demonstreret af kommunalbestyrelsen. Den skal derfor ændres. Det står i øjeblikket kommunalbestyrelsen frit at lade oprette ekstra klasser, når enkelte forældre ønsker det, uden at der følger penge med. Dette udhuler fuldstændigt skolernes økonomi til materialer, deletimer osv. Vi har oplevet at dette har ramt skole midt og skole øst – og alene lærerlønnen til en ekstra klasserække fra 0-6 klasse koster 4½-5 mio. kr. om året. Se blot lærerlønnen på en et-sporet 0-6 klasses skole. Flere klasser betyder mindre klassekvotienter, og det er godt, men så skal pengene også bevilliges.
    • KOMMUNALBESTYRELSEN SKAL FØLGE SINE EGNE BESLUTNINGER, FREM FOR AT VÆRE VEJRHANE. Den nuværende distriktsmodel byggede økonomisk på en klasseoptimering, som et flertal i kommunalbestyrelsen alligevel ikke har fulgt – hvilket skaber usikkerhed og uro. Kommunalbestyrelsen må derfor atter en gang igennem en proces, som forpligter den på egne beslutninger og deres konsekvenser – og derfor kan den hidtidige sik-sak-kurs gøre det nødvendigt at nedlægge afdelinger. Ellers fristes kommunalbestyrelsen over evne, lige som hvis der i supermarkedet er slik lige før kassen.
    • EVALUERINGEN AF DISTRIKTSMODELLEN er af mange politikkere brugt til at fedtspille med hvad de ønsker for folkeskolen, de vil afvente vælgernes reaktioner inden de melder ud – SF står ved modellen, vi ser ovenstående konsekvenser af den hidtidige sik-sak-kurs. Evalueringen kan dog benyttes til at vurdere afdelingsrådenens fortsatte eksistens – deres relevans er blevet debatteret. De var positivt demokratisk tænkt, men skal naturligvis ikke opretholdes hvis de ikke ønskes. Evalueringen bør dog ikke bruges som undskyldning til at undlade at melde ud om partiernes holdninger til økonomi – struktur osv. Forud for et valg.
    • DER SKAL VÆRE PLADS TIL ELEVERNE/BØRNENE. Dette princip betød at vi i SF sagde nej til at samle både Heldagsskolen og alle Rønne-eleverne på Østre, Søndermark og Åvang. Hverken overbygningseleverne, SFO´erne eller Heldagsskolen ville få plads nok. Vi mente heller ikke at der ville være plads til alle børnehavebørnene i Rønne, hvis Midgården´s børnehave blev lukket – derfor sagde vi også nej til dette. Tiden har givet os mere ret i vores kamp, end dem der ønskede at lukke for børn til Rønne.
    • SFO SKAL VÆRE TIL ALLE DER ØNSKER DET – SÅ PRISEN SKAL NED. Dette har SF fremsat konkret forslag om i dette budget, og fået vedtaget. Den proces vil vi fortsætte.
    • SKOLERNE SKAL FORTSAT MODERNISERES MED INTERAKTIVE TAVLER OG BYGNINGS-RENOVERINGER. SF har ved både dette og sidste års budget fået afsat 1,2 mio og 1,5 mio til Projektorer/IT/Interaktive tavler – dette fortsætter vi med, til det er standard i alle klasseværelser. Ligeledes den almene bygningsrenovering af skolerne – både af hensyn til skolerne, håndværkerne og arbejdsløsheden.

    Ældre

    • DER ER BRUG FOR MERE TID – FLERE HÆNDER I ÆLDREPLEJEN. På plejehjemmene er budgetrammerne hidtil blevet sprængt, for blot at leve op til lovgivningens krav. Hjemmeplejen har ikke haft tilstrækkeligt luft til at yde fagligt begrundet pleje, men haft travlt med at følge kontrol-skemaerne. På plejehjemmene har beboere været nægtet adgang til aktivitetscentre, der befinder sig på den anden side af døren. Vi har i SF med dette budget skaffet midler til at opfylde de gamle huller i driftsbudgetterne – men der er også brug for midler til mere luft, mere tid, flere hænder. Vi har i SF derfor indarbejdet yderligere 10 mio. kr. i vores program for den kommende kommunalbestyrelse.
    • VÆK MED GAMMEL GÆLD. Den gamle gæld på områderne ”ældre-pleje”, ”psykiatri” og ”børnecenteret” har efter grundig gennemgang med økonomiske handleplaner osv. Vist sig uden realisme. Den skaber kun ligegyldighed over for budgetter, frustration hos personalet og usikkerhed hos de ældre. Derfor har SF ved dette års budgetforhandling fremsat konkret forslag om at den ganske enkelt stryges – og dette vil ske.
    • MINDRE UDBUD – BEDRE MÅLTIDER. Da den øvrige kommunalbestyrelse vedtog et udbud af ældremad, stemte SF imod, og advarede om at dette ikke ville sikre bedre og billigere mad, men kun skabe omkostninger. Det har nu kostet over 600.000 kr. og intet skabt ud over papir-arbejde. Det cirkus vil vi fortsat være imod. Vi får ikke ”mere for pengene” ved at sprede madproduktionen. Muligheden for bedre måltider vil ligge i de kommende leve-bo-miljøer, hvor mindre enheder i hvert ældre-kompleks kan samles om bl.a. dette at lave mad og spise sammen – eller vælge dage hvor maden leveres udefra som hidtil.
    • MINDRE KONTROL. Den nuværende kontrol i ældreplejen er både et spørgsmål om økonomi, bureaukrati, retssikkerhed for de ældre og pligten til at udbyde ældreservicen. SF ønsker at give økonomi til at fagligheden kan styre mere, inden for en ramme sat af økomien og retssikkerhed for de ældre. En ny regering vil endvidere kunne afskaffe kravene til al den registrering udbuds-forpligtigelsen indebærer, og SF vil i kommunalbestyrelsen udnytte fraværet af udbudspligt til at fjerne unødig bureaukrati. Skal servicen løbende kunne udbydes, skal både ydelserne og tidsforbruget være beskrevet og kontrolleres ned i mindste detalje. Mere tid, flere hænder og væk med udbudsbureaukratiet, det er vejen væk fra minuttyrrani og stopure.

    Saglighed

    • HØRINGER OG BORGERINDDRAGELSE KRÆVER SAGLIGHED. Kommunale beslutninger er ikke et spørgsmål om popularitet og vejrhane-teknik, men om at spille ud og lade argumentets magt have relevans når man beslutter, og så følge sin beslutning.
    • Klippen. Den beskyttende lokalplan i Gudhjem angav klart at et byggeri på Klippen skal falde ind i bymiljøet – ingen kan seriøst hævde at det fremlagte projekt havde en sådan karakter – her var kommunalbestyrelsen mere optaget af at tilgodese ønskerne fra en investor end at løse sin opgave sagligt.
    • Skolepolitisk sik-sik-kurs. At lade skolepolitikken sejle, alt efter hvad enkelte forældre fuldt forståeligt har af ønsker, selv når en synligt uholdbar økonomi bliver forelagt – er at svigte argumentet og sagligheden.
    • SOGNEPOLITIK ER IKKE SAGLIGHED. Parkeringsforbud og parkeringskontrol skal følges ad. Ønsker man forbud skal der være kontrol – ønsker man at undgå kontrol så fjern forbudet. At have en type regler for Rønne og en anden type for den øvrige Ø er usagligt. At fritidstilbud der opleves sammenlignelige skal koste det dobbelte i Klemensker, Rønne, Nexø, Allinge, Åkirkeby men det halve i Svaneke og Vestermarie – fordi det ellers er for dyrt – er uden sag – lighed.
    • KLAGER SKAL BRUGES TIL AT ÆNDRE SYSTEMET. Når borgere klager over afslag på byggeri – urimelig beskatning – urimelig kontrol af syge/arbejdsløse skal reglerne vurderes, for de rammer alle, både dem der klager og dem der ikke klager. Nogle gange skal reglerne og arbejdsgangene derfor ændres – nogle gange skal de fastholdes. At en erhvervsdrivende klager over nogen regler, betyder ikke at han skal favoriseres på bekostning af sine konkurrenter. At snakke om undtagelser, mennesket før systemet osv. er at svigte alle dem der tier og samtykker.

    d. 22 10 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Skal pengene fosse ud af de offentlige kasser ??

    Jeg var i dag til møde i repræsentantskabet for kommunernes landsforening, hvor et af emnerne var overholdelsen af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

    En aftale SF advarede imod, og stemte imod.

    Kommunerne har nu vedtaget deres budgetter for 2010, og resultatet er følgende :
    • Der er samlet set brugt 300 mio. kr. mindre på drift end der var aftalt.
    • Der er samlet set brugt 1 mia. kr. mindre i anlægsudgifter end aftalt.
    • Der er samlet opkrævet 270 mio kr. mere end aftalt.
    Afvigelserne er ikke store, sammenlignet med de samlede kommunale budgetter på 216 mia. kr. – faktisk helt nede på promille størrelsen – selv om der er tale om hundredevis af millioner.

    Mindre udgifter end aftalt og større indtægter end aftalt – med andre ord : kommunerne betaler af på deres gæld frem for at låne yderligere. Kommunerne konsoliderer og opbygger en bedre kassebeholdning end aftalt.

    Dette resultat kunne man godt tro ville udløse ros fra regeringen – økonomisk ansvarlighed osv.

    Men nej – mekanismen er helt anderledes.

    Staten har i år budgetteret med et historisk underskud af dimensioner, rødvisnsreformen på skatteområdet koster – pengene fosser ud af statskassen.

    Det samme er åbenbart et krav til kommunerne.

    Mekanismen er nemlig, at som straf for at kommunerne samlet har opkrævet 270 mio. kr. mere end aftalt, vil staten nedsætte skatterne med 270 mio. kr. – finansieret ved en reduktion i bloktilskuddet til kommunerne næste år.

    Denne ”straf-afgift” for manglende økonomisk gældsætning vil også ramme Bornholm.

    Det er helt klart – at noget er rablende galt.

    Skattestoppet betyder åbenbart en pligt til at lade pengene fosse ud af de kommunale kasser, uanset at kommunernes kassebeholdning er trængt og servicen på en række områder er skåret langt ned under det anstændige niveau.


    d. 20 9 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Karruseljob i kommunen ?

    Som en del af budgetforliget blev der vedtaget at etablere midlertidige flexjob.

    Ved ethvert forlig er der naturligvis dele som man glæder sig over, og andre dele som man kan leve med – dette gælder også de midlertidige flexjob på 9 måneder.

    En ting er den debat der har været om hvorvidt de midlertidige flexjob var kassetænkning fra kommune. Her er jeg ikke i tvivl om at dette er tilfældet, men også at det er positivt at nogen forsvarer kommunekassen, vi ser jo jævnligt statslig kassetænkning hvor udgifter bliver flyttet fra staten til kommunerne – sidst med jobcentrene.

    At kommunen tjener penge på en ordning er efter min vurdering ikke et problem – tvært imod.

    Problemet og udfordringen er en anden – den vedrører de som skal ind i disse midlertidige flexjob.

    Er ordningen god eller dårlig for dem den berører?

    Det positive i ordningen er, at den giver de berørte mulighed for job og løn i 9 måneder.

    Det negative i ordningen er, at det let kan opleves som tvangsaktivering – man får 9 måneder i karrusellen, og så skal man stå af for at pladsen kan benyttes af næste kunde i butikken – og der er ingen chancer for et efterfølgende kommunalt job, da der ikke er budgetmidler til dette.

    Flexjob er en god ordning – men midleritidige flexjob forekommer problematiske.

    Derfor kunne det have været rart med en vurdering fra de faglige organisationer, som skal godkende hvorvidt disse flexjob er reelle tilbud – og som skal varetag deres flex-berrettige medlemmers interesser.. Dette er dog ikke muligt, da de enkelte flexjob skal vurderes konkret, hvad der er fair nok.

    Nu påhviler der derfor de faglige organisationer et tungt ansvar – som jeg håber de løser i overensstemmelse med de berørte medlemmers interesser.


    d. 14 8 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Dagens menu : standret og knippelsuppe.

    TV- optagelserne fra politiets angreb på Brorson-kirken viser hvordan en ung kvinde bliver slået syv gange med knippel, mens hun blot ligger passivt på Jorden. Da hun forsøger at løbe væk, får hun et ottende slag i ryggen.

    Intet taler for at her kun anvendes de nødvendige magtmidler, billederne dokumenterer tværtimod klart, at her er der tale om betjente som udøver fysisk afstraffelse på stedet.

    Justitsministeren blev af journalister foreholdt optagelserne, men ønskede ikke at tage afstand fra en sådan adfærd, men henviste til klagesystemet – hvilket kunne have været relevant, hvis et uafhængigt upartisk og fair klagesystem eksisterede.

    Det har vi ikke.

    I stedet har vi statsadvokaten – en af justitsministerens egne medarbejdere.

    Her er klagesystemet lige så partisk, som det klagesystem de udviste irakiske asylansøgere blev udsat for.

    Søger man den danske stat om asyl, bliver denne ansøgning behandlet af staten, styret med fast hånd af regeringen, en regering der rådgives intensivt af det fremmedfjendtlige folkeparti.

    Denne afgørelse kan retfærdigvis påklages. I en sådan sag mellem en statsmagt og et individ ville en fair afgørelse skulle træffes af et uafhængigt, upartisk klagesystem.

    Det har vi ikke.

    I stedet har vi flygtningenævnet.

    Tidligere var flygtningenævnet afbalanceret sammensat, der var både repræsentanter for ministeriet og dansk flygtningehjælp – altså de to parter klagesagen drejer sig om – samt uafhængige domstolsrepræsentater.

    Nu består flygtningenævnet kun af repræsentater fra statsmagten og domstolene – altså sider den ene part i sagen med i det afgørende nævn, men ikke den anden.

    Det kunne være en god ide, hvis vi fik indført ret og rimelighed i Danmark, også på disse to felter.

    Ingen kan jo fæste lid til de afgørelser der falder.

    Med mindre man selv er chef, som borgerlig justitsminister, sikret mod uafhængige afgørelser.


    d. 20 7 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Læreproces i budgetlægning.

    Kommunalbestyrelsen på Bornholm er i gang med at lære budgetlægning.

    En af disse øvelser kan vel kaldes ønsket om gratis penge. Gratis penge er naturligvis et forståeligt ønske i en kommune med en trængt økonomi, men nok også ovre i den naive genre.

    Da kommunalbestyrelsen i april skulle udstikke økonomiske rammer til udvalgenen, blev det med et snævert flertal pålagt udvalgene at reducere budgetterne med 1,2 %. Dette ville give ca. 20 mio. kr. årligt, heraf 7,6 mio. kr. fra Børne- og Skoleudvalget og 7,3 mio. kr. fra Socialudvalget.

    Hvis det ikke allerede var bekendt, burde det af regnskabet for 2008 klart fremgå, at både børnecenteret, døgnplejen, plejehjemmene og psykiatrien ikke har de midler der er påkrævet for at løse opgaven, og slet ikke har penge til overs. Ej heller skoler eller børnehaver har penge til overs, her tæres der allerede på reserverne.

    Alligevel skulle der skæres på netop disse områder.

    Det var derfor også på en gang både tankevækkende og hovedrystende i april måned at høre næsten samstemmende udsagn fra Socialdemokraterne, Venstre og Borgmesteren. Udsagnet var i al sin enkelhed følgende: ”Vi ønsker ikke at lave besparelser og beskæringer, vi ønsker blot at finde nogle penge til at finansiere nye tiltag.”

    Det er denne forestillingsverden jeg benævner ”ønsket om gratis penge”, og som givetvis ville blive oplevet som beskæringer hos både børn og ældre.

    Øvelsen viste sig dog uden realiteter, hvad både fremgik af udvalgenes behandling og det nu fremsatte borgmesterforslag til budget.

    Man kan så ærgre sig over den uro der er påkrævet. Men det er givet en del af processen, og det kan vi leve med. Dette er kun en lille pris, hvis vi kan skærme vilkårene for børn og ældre.


    d. 9 7 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Er der en sammenhæng?
    Mysteriet om den ubesatte stilling

    Den 5 marts undergraver et flertal i kommunalbestyrelsen en allerede vaklende økonomi i skole midt – samt skaber generel usikkerhed omkring de ledelsesmæssige rammer.

    Fra både medarbejderside og øvrige skoledistrikter protesteres over beslutningen.

    Flertallet hos Venstre, Socialdemokraterne, Regionslisten og Borgmesteren har imidlertid tillid til at det økonomiske ansvar for deres flik-flak-flugt fra ansvar bedst løftes af distriktet.

    I Maj måned bliver stillingen som økonomisk ansvarlig for distrikt midt ledig.

    I Juni måned kan man konstatere at der ikke er kvalificerede ansøgere til stillingen.

    Det er vel en indlysende tanke, at det ikke kun handler om formuleringen af stillingsopslaget, men at der kunne være en sammenhæng.
    Det er vel en tanke, at ovennævnte flertal ganske enkelt giver skolerne for dårlige vilkår – at kursen er gal.
    Det er endog tænkeligt at behovet ikke blot er en ny kurs, men snarere at der i kommunalbestyrelsen i det hele taget kommer en kurs, som man tør stå ved.

    Fortsætter vi med at flakke for vinden, synker skuden.


    d. 19 2 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Sik – Sak – Slingrekurs.

    Hvorfor vælger Socialdemokraterne og Venstre en slingrekurs – igen?

    Jeg tænker her aktuelt på skoleområdet.

    Den 18. december blev der enstemmigt vedtaget en fordeling af klasser, og nu 2 måneder senere ønsker de denne beslutning omgjort – uden at der er fremkommet nye oplysninger.

    Der blev efter en lang og grundig proces vedtaget en styrelsesvedtægt d 29/5.
    Nu ønskes den med kort varsel ændret af kommunalbestyrelsen, uden at der er fremkommet nye faktuelle oplysninger.

    Eneste nye, er et politisk ønske om at kunne lave politisk ansvarsforflygtigelse – hvilket vel dårligt kan betegnes som en ny faktuel oplysning. Hvorfor dog pålægge skolebestyrelser ansvaret for upopulære beslutninger uden at tildele økonomi til et reelt valg – deres eneste mulighed for at blive populære lokalt, er jo at de ser stort på de økonomiske rammer.

    Økonomien hænger ikke sammen, alle advarselslamper er tændt.
    Alligevel vælger Socialdemokraterne og Venstre at lade som om problemet ikke findes – uagtet hvilke fremtidige beskæringer det måtte indebære i fremtiden på alle skolerne i distriktet.

    Vi kan være enige eller uenige, og så stemme ud fra vores overbevisning – det er fair nok.

    Men hvorfor er Socialdemokraterne og Venstre dog ikke lyttende og tænksomme inden de stemmer?

    Dette med hele tiden at skifte synspunkt efter hvem man sidst har hørt beklage sig over konsekvenser der hele tiden har været kendt – jeg forstår det ikke !

    Laisses-faire inviterer kun til at flere benytter hvem-kender-hvem og skaber konstant usikkerhed for de der skal leve med det.
    Dette kaldes ikke demokrati men kammerateri.

    Al erfaring burde tale for demokratiske beslutninger hvor man lytter, drøfter og så beslutter.
    Al erfaring burde tale imod laisses-faire-ledelse, hvor man konstant vejer efter hvilken vej det i øjeblikket blæser.

    Så hvorfor vælger de så alligevel laissez-faire, hvor ingen ved hvad man skal regne med ?

    Måske er det mangel på erfaring?
    Måske tror de i et valgår, at det er populært?
    Men tænk at de tror at sik-sak-slingrekurs skaber tillid og popularitet - man kan kun undres !!

    Det er dog ikke rimeligt over for kommunens elever, forældre eller ansatte – at de skal være prøveklud for denne lærerproces.


    d. 29 1 2009
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Vil skolebestyrelsen i midt være økonomisk ansvarlig?

    Når skolebestyrelsen i midt har ønsket frihed under ansvar – har ønsket frihed til at oprette en ekstra klasse, blot de overholdt den økonomiske ramme, lyder det jo smukt og positivt.

    Argumentets artistiske værdi som politisk korrekthed skal bestemt anerkendes.

    Når Stein Bagger lånte penge af den danske bank, var det også en økonomisk frihed under ansvar – og her var den artistiske værdi helt indiskutabel. Til gengæld var ansvarligheden lidt svær at få øje på.

    I vore tider bør man derfor også vurdere ansvarligheden, frem for blot at nikke.
    Der ud over skal de generelle konsekvenser for kommunen også vurderes.

    En del af skoledistrikt Midts økonomiske ramme er, at der som på en række andre kommunale virksomheder ligger et gammelt underskud, man er forpligtet til at få afviklet senest i skole-året 2009/2010. Dette er der intet specielt i, men opgaven er hård, og en del af de økonomiske rammevilkår i en økonomisk trængt kommune.

    Man kunne frygte at skolebestyrelsen ikke ville respektere denne økonomiske ramme – en mistanke om manglende ansvarlighed der beklageligvis bekræftes, når DR-Bornholm referer et af skolebestyrelsens medlemmer : Baggrunden er en gæld, vi intet har med at gøre, siger Andreas Grossbøll.

    Man kunne også frygte, at skolebestyrelsen var uopmærksom på de store udgifter distriktet i de mange kommende år ville skulle løfte med en klasse ekstra, og kun fokuserede på at skaffe flere elever her og nu. De øgede udgifter skal jo i givet fald enten betales af alle de andre ele-ver i distriktet på bl.a. Vestermarie og Aaker afdelingen eller også skal et voksende underskud i skole midt finansieres med tvungen opsparing på alle de øvrige kommunale serviceområder.

    Jeg ved ikke om man forestiller sig store samlæsningshold som en del af den økonomiske løsning, eller hælder til økonomisk ansvarsforflygtigelse og tvungen opsparing på alle de øvrige kommunale serviceområder, fordi man selv ønsker en bedre og mere attraktiv service.

    Konkret er oprettelse af en ekstra børnehaveklasse stort set omkostningsfri at lave, på grund af at en stor klasse kræver en ekstra assistent, men derefter koster det. De øgede udgifter pr. år. pr. klasse er skønsmæssigt 5-600.000 medens 7 ekstra elever skaber indtægter på ca. 230.000. Den afdeling der afgiver eleverne slipper for en ekstraudgift på skønsmæssigt omkring 300.000 om året, og den der modtager får ca. 230.000, med mindre forældrene ønsker andre løsninger.

    Man kunne her frygte, at skolebestyrelsen kun var opmærksom på at skaffe flere elever og en indtægt på 230.000, og glemte omkostningen som alle andre kommer til at betale. Denne frygt om manglende ansvarlighed bekræftes beklageligvis også af samme Andreas Grossbøll, når han i Bornholms Tidende d. 28/1 regner på de økonomiske konsekvenser af at fastholde 7 elever, og konkluderer : Men som jeg har redegjort for ovenfor, så mener jeg, at vi ved at fastholde forældrene i folkeskolen samlet set forbedrer økonomien i kommunen, så jeg ser det som en investering.

    Man kan så håbe at de øvrige i skolebestyrelsen er bedre til regne og at løfte ansvaret – det får de nu mulighed for, når de fremsender deres økonomiske handleplan til BSU.


    d. 17 12 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Positiv, rimeligt og fremadrettet.



    Udskydelsen af beslutningen vedrørende Heldagsskolen på Søndermarksskolen er både positiv, rimelig og fremadrettet.

    Positiv

    Den i øjeblikket gældende beslutning om at placere Heldagsskolen på Søndermarksskolen i Rønne blev truffet af 24 medlemmer i kommunalbestyrelsen – medens vi var kun 3 SF´ere der fandt pladsforholdene for Heldagsskolen pædagogisk uholdbar, der fandt pladsforholdene for Rønnes elever pædagogisk uholdbar.

    Nu er der en enig indstilling om at udskyde beslutningen på grund af pladsforholdene.

    Nu er ikke blot 3, men hele 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen nået frem til at beslutningen ikke holder. Det er yderst positivt.

    Rimelig

    Det er af pressen fremgået, af Borgmesteren sammen med gruppeformændene for Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har drøftelser om hvordan problemet med placering af heldagsskolen kan løses.

    Da det er disse gruppeformænd der har det primære politiske ansvar for det nuværende problem, er det kun ganske rimeligt at de samme løfter ansvaret for at løse dette problem. Kun ros til, at den der skaber et problem også er villig til at løse det.

    Jeg ser derfor frem til at disse drøftelser snarest giver et resultat, til gavn for heldagsskolen, således at vi i Børne og Skoleudvalget kan komme i gang med det fortsatte arbejde. Det er kun rimeligt.

    Fremadrettet

    Det er godt at beslutningen om at placere Heldagsskolen på Søndermarksskolen er udsat, men det ville være bedre hvis den var blevet helt aflyst.
    • Jeg ved at vi i SF ville foretrække at den gamle beslutning blev helt aflyst.
    • Høringssvarene fra både ansatte og forældre på Heldagsskolen viser klart, at de ville foretrække at der kommer ro om deres børn, og helt aflyse den uholdbare beslutning.
    • Meldingerne fra både ansatte og forældre på Søndermarksskolen er meget klare, de ønsker en fuldstændig aflysning snarest muligt, så der kan komme ro for både lærere og elever.
    • Endelig er udmeldingerne fra både ansatte og forældre fra de øvrige rønneskoler også ganske klare og i samme retning.
    Med så godt og solidt fællesskab ser jeg gerne fremad – det virker stærkt.

    Så fremadrettet tror jeg meget på, at vi får sæbeoperaen ”Heldagsskolen på Søndermark” aflyst helt. En fortsat TV-serie med dårlige anmeldelser og uden billetsalg vil vel stoppe helt, om ikke efter første forestilling, og ej heller efter anden eller tredje forestilling – men den vil viselig stoppe.

    Jeg ser frem til afsnittet der slutter med, at nu stopper forestillingen helt – og vi er mange der ser frem til og afventer aflysningen af fortsatte afsnit. Det er fremadrettet.


    d. 2 12 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Omkostningsskabende udbud !

    Hver gang kommunen udbyder en aktivitet i licitation, koster det både meget administrativ tid og penge.

    Det koster endvidere meget usikkerhed og bekymringer for de ansatte.

    Derfor bør udbud begrænses til de tilfælde, hvor man klart forventer en bedre/billigere service.

    At foretage sådanne vurderinger konkret, er et klart politisk ansvar, som ingen politisk beslutningstagere bør løbe fra, for det koster både kroner og bekymringer.

    Derfor finder jeg det naturligvis dybt bekymrende, at ikke blot Venstre men også Socialdemokraterne støtter udliciteringer på Bornholm, ud fra en holdning om at det i sig selv er godt at få udbud – fordi de så kan få afklaret deres nysgerrighed efter hvad forskellen vil vise sig at blive.

    Anderledes kan jeg ikke opfatte den aktuelle beslutning om at madproduktionen skal udbydes. En beslutning der præsenteres som et spareforslag, uanset omkostninger økonomisk og menneskeligt er langt mere synlig end sandsynligheden for en bedre/billigere service.

    Venstre har en ideologisk interesse, der gør det forståeligt at de anbefaler disse omkostninger.

    Socialdemokraterne er støtteparti for den samme linie.

    Gad vist hvor mange områder der skal bære de økonomiske og menneskelige omkostninger, for at Socialdemokraterne har valgt rollen som støtteparti for Venstre ?


    d. 25 11 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Også i Gudhjem ?!

    Jeg læste følgende i tirsdagens udgave af Bornholms Tidende følgende :

    "I Venstre er vi meget optaget af, at der alle steder, hvor det er lovgivningsmæssigt muligt, lyttes til lokale interessenter i forbindelse med indretning af offentlige rum, arkitektur og vore bysamfund, således at Bornholm levende samfund udviklses i samspil med dem, der bebor dem, forklarer Martin Sten Jøregensen."

    Jeg kan i den anledning ikke helt nære mig for de oplagte spørgsmål : gælder dette også i Gudhjem


    d. 6. 11 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Forældrene i heldagsskolen har jo ret !!!
    – når de forsvarer deres børn mod de kommende forringelser.

    På dialogmødet onsdag aften afleverede forældrene til børnene i heldagsskolen en undersrkiftsindsamling til Børne og skoleudvalget.

    Forældrene opfatter den planlagte overførsel til Søndermarksskolen som en klar forringelse for deres børns vilkår, og vil endda foretrække den nuværende placering.

    Løsningsforslaget fra heldagsskolens forældre om at der skal findes en hel ledig skole i Rønne, eller at rådhuset på landemærken skal tømmes finder jeg nok mere er en markering og et principielt forsvar for deres børns ønsker end virkelighedsnær. Der ligger der jo også en henvendelse fra medarbejderne på heldagsskolen, som peger på en hel skole i nærheden af Rønne

    Disse synspunkt er meget samstemmende med det dialogmøde der mandag var med skolerne i Rønne, som finder den planlagte samling af Rønnes overbygningselever på to skoler lokalemæssigt fuldstændigt uholdbar og ødelæggende for skolerne – specielt de skolefritidsordninger hvor der fra sommerferien også skal være plads til 3-klasses-eleverne.

    Jeg kan kun være enig med de fremførte overvejelser.

    Jeg spørger blot mig selv, hvornår flertallet i kommunalbestyrelsen agter at høre hvad der bliver sagt.


    d. 29. 10 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    En åben ladeport for kommunale tab.

    Det er en kendt sag, af erfaring bliver man klog men sjældent rig.

    Dette er også tilfældet i den klagesag jeg på SF´s vegne har fremført over for statsforvaltningen, da kommunalbestyrelsens flertal efter vores vurdering påførte Bornholms kommune et væsentligt tab ved salget af børnehaven i Nylars.

    Børnehaven var i den officielle ejendomsvurdering 1,8 mio. kr. værd, og kommunens ejdomsmægler vurderede den til 1.475.000 kr.
    Alligevel valgte et flertal at sælge til 1 mio. kr. efter ca. 14 dages officielt udbud – således at der til en favorabel salgspris kunne oprettes en privat børnehave.

    Det er ikke tilladt for et flertal at påføre kommunens borgere et tab, ved at sælge til ”vennepris”, så derfor klagede vi, og har nu fået et svar.

    Svaret var lærerigt, og angav en kommunal ”fodfejl”, som jeg ikke skal skønne hvorvidt der er sket bevidst eller ubevidst, men som ikke bør ske fremover.

    Børnehaven blev nedlagt på grund af et sparekrav og et fald i børnetallet, vedtaget af en enig kommunalbestyrelse.
    Hvad der logisk set burde være sket ved samme lejlighed var en ophævelse af lokalplanens bestemmelser om at bygningen skal anvendes til børnehave.
    Dette skete ikke, nogen havde travlt med at få bygningen overført til privat børnehave.

    Hastværk er lastværk, og kan koste dyrt, hvilket dette gjorde – og fodfejl lovliggør endda at påføre kommunen ekstraordinært større tab.
    Dette er i hvert fald den centrale erfaring jeg gjorde mig, af statsforvaltningens svar på SF´s klage.

    Statsforvaltningen fandt nemlig, at kommunalbestyrelsens flertal havde lov til at sælge til vennepris uden at komme i strid med kommunalfuldmagtens regler, ud fra følgende centrale argument :
    ”Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at der ifølge udbudsvejledningen ikke alene kan lægges vægt på den offentlige vurdering, og at kommunalbestyrelsens rammer for vurdering af markedsprisen er særligt vide, når ejendommen er omfattet af bestemmelser, der begrænser dens anvendelse.”

    Altså: uden ændring af lokalplanen kan bygningen kun blive til en privat børnehave, og prisen kan presses helt i bund.

    Til gengæld kan man lære at der er brug for ændrede lokalplaner når kommunale bygninger skal sælges, med mindre man af ideologiske årsager blot ønsker at gøre driften privat - financielt hjulpet på vej af et kommunalt tab.

    Så som det gamle ord siger: af erfaring bliver man klog men sjældent rig.


    d. 28. 10 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Ældreby ?

    Jeg blev af Bornholms Tidende spurgt, hvad jeg mente om forslaget til ældreby, og her er hvad jeg svarede.

    Jeg finder ikke at det er aktuelt med en ældreboligby.
    Det kan sagtens være ideudviklende at nogen tager en sådan diskusion - men.... Ideen lyder til at fordre en særdeles stor privat og især risikovillig kapital.

    Projekt-visionen lyder derfor efter mit skøn så omfattende og luftig, at den ikke på nogen vis må hindre den aktuelle proces med at få et større samlet leve-bo-miljø i mindre enheder. Jeg ser en mulighed for at vi kan få noget der både er bedre for personalaet, økonomisk mere rationelt og ikke mindst bedre for borgerne - en sådan mulighed forpligter til handling frem for udsættelse.


    d. 25. 9 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Kridt eller IT på skolerne.

    Dagens nyhed fra DR-Bornholm om, at projektorer i skolerne kræver en PC´er for at fungere, er forhåbentlig hverken en nyhed eller en uventet oplysning.

    Personligt vurderer jeg dette som tilstækkeligt velkendt for praktisk talt alle Bornholmske lærere, at de lynsnart gennemskuer at de så skal bære en bærbar med ud i klasseværelset, når de ny-bevilligede projektorer skal anvendes.

    Jeg tror at man med faste projektorer i klasserne gør det lettere for både lærere og elever, når der skal vises power-points, film eller andet materiale. Både power-points og film breder sig jo som formidling af gruppearbejde, og som lærer-værktøjer der bruges.

    Kan dette så i de kommende år bane vejen for efterfølgende bevillinger og udbygninger med komplet netforbindelse, faste PC´ere og smartboards, så er det kun et ekstra perspektiv.

    Man er dog nød til at starte et sted, både med hensyn til investering og udbredelse af den pædagogiske brug.

    Umiddelbart skuffede det mig derfor at høre udmeldingen fra Bornholms lærerforening om at det var utilfredsstillende at politikkerne ikke havde fået bygget Rom på en dag, hvorfor projektorerne ville komme til at hænge i lofterne som ubenyttet isenkram. Ved nærmere eftertanke var jeg dog alligevel ikke overrasket, uden at jeg dog med sikkerhed kan afgøre om hvorvidt sangen vi hørte afsunget har titlen : ”politikkerne er altid dumme” eller om den hedder ”alt eller intet”.

    Heldigvis tvivler jeg på teorien om at lærerne vil holde krampagtigt fast i kridtet og lade den nye lettere mulighed blive hængende uvirksom i loftet. Jeg har en god tillid til at lærerne kan bære den bærbare ud i lokalerne, når det er pædagogisk relevant.

    Nu er budgetforslaget om bl.a. anlægsbevilling så til høring - og forslaget må gerne kvalificeres inden for den tildelte økonomiske ramme. Så får jeg jo se, men jeg forventer altså ikke mange lige så afvisende svar, snarere positive eller konstruktive ændringsforslag.


    d. 18. 9 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Budget-oppositionen var ”larmende tavs” om at skaffe penge.

    På aftenens budgetbehandling kunne jeg høre en række ekstra ønsker til budgetforbrug – eller udsættelse af besparelser fra især Regionslisten og de konservative. Samt ønsker om bedre budgetbalance eller bedre indtægter.

    Men intet forslag der ville skaffe bedre balance blev fremført – så det har vi stadigt til gode.

    Måske kommer vi til at gense Regionslistens forslag om at det er de ældre der skal betale hvis de ønsker noget at spise. Jeg erindrer stadigt forslaget om at de ældre skal betale 9 mio. kr. mere om året for maden. Muligvis bliver det blot uspecificerede ønsker om at de ansatte ”let kan klare opgaverne billigere”.

    Måske bliver financieringen blot glemt – alt er muligt.

    Det er muligt at se hvor et tog der følger en aftalt køreplan bevæger sig hen – men ikke hvilken retning en varmluftsballon vil tage.


    d. 30. 8 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Vi ser på IT i skolerne i næste budgetår.



    Informationssamfundet er jo nok kommet for at blive – hvilket vel fint illustreres af denne lille vits :

    skolelæreren fotalte sine elever, at i hans ungdom havde man ikke PC´ere, hvorefter de spørger ham:”Hvordan kom I så på nettet ?”.

    I SF-Bornholms forslag til det kommende års budget, har vi indarbejdet dette lidt.

    Ideelt set skulle alle skoler udstyres med de nye interaktive tavler, men de er ikke billige ”endnu”.

    Til gengæld kan der skaffes og installeres faste projektorer til alle klasser på Bornholm for ca. 1,2 mio. kr. hvis de anskaffes samlet som en anlægsbevilling der ikke berører skolernes budget. Dermed vil der være fri adgang til at vise film og power-points, som enten elever eller lærere ønsker at benytte i en præsentation.

    Derfor indgår dette i SF-Bornholms budgetforslag for 2009.

    Håber at forslaget finder klangbund, for det er rimeligt afvejet med hensyn til fremtidsrettet, økonomisk og pædagogisk anvendeligt.


    d. 13. 8 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen


    Jan Eskildsen havde et udmærket læserbrev i Bornholms Tidende, der bl.a. kommenterede denne blog.

    Jeg bringer derfor både mit svar, samt de dele af Jan´s læserbrev der vedrører denne blog.

    Betydningen af politik er forskellig - svar til Jan Eskildsen.

    Som kommunalpolitikker ytrer jeg mig naturligvis gerne til både avis, radio og tv, men primært når det har en nyhedsværdi.

    Vurderer jeg at en sag kun kan have en mere begrænset interesse, så skriver jeg det kun i min blog – således at det er tilgængeligt for de der er opsøgende – hvad der naturligvis også omfatter både læserbrevsskribenter og journalister på medierne, og er til fri afbenyttelse.

    Tre rimeligt aktuelle eksempler :

    Et flertal i kommunalbestyrelsen har i dette forår realitetsblokeret for vindmøller i en årrække. Dette indebærer at Bornholm klimapolitisk fremstår elendigt, og at Østkraft skønsmæssigt får et indtægtstab på 5 mio. kr. årligt. Denne sag finder jeg har betydning, har nyhedsværdi og derfor er fremført over for medierne – som også har viderebragt sagen.

    Et flertal i kommunalbestyrelsen har også i dette forår solgt en børnehave til langt under både den offentlige vurdering og vurderingen fra kommunens ejendomsmægler. Tabet for kommunen er i runde tal ½ mio. kr. – et tab flertallet har påført kommunen på tværs af den faglige rådgivning.
    Denne sag er indbragt over for statsforvaltningen. Denne sag finder jeg har betydning, har nyhedsværdi og derfor er fremført over for medierne – som også har viderebragt sagen.

    Et flertal i kommunalbestyrelsen har så ikke ønsket denne klage oplyst i et referat. Denne virkelighedsflugt har jeg egentligt fundet latterlig. Jeg fandt det ikke påkrævet at få oplysningen markeret som en mindretalsudtalelse – for kommunalbestyrelsen kommer til at behandle klagen uanset om den har lyst eller ej. Jeg fandt også sagen så latterlig, at den antagelig ikke havde en bredere offentlig interesse. Jeg vurderede den dog til at være tilstrækkeligt underholdende for den særligt politisk interesserede, og har derfor medtaget den på min blog ( www.overlund.dk/politik ).

    Da sagen blev behandlet som et lukket punkt – kan jeg af præcise faktuelle oplysninger kun angive, at vi i SF ønskede klagen oplyst i referatet og at dette blev afvist. Der ud over havde jeg en personlig vurdering af, at princippet ”du får ret og vi får fred” kunne være et muligt motiv, hvad der dog ikke blev udtalt af de der afviste sagen, og vel heller ikke vil blive udtalt når det gør sig gældende. Skulle der være saglige motiver, er disse mig nemlig ubekendte.

    Jan Eskildsen har så fundet at den tredje sag også kunne have en bredere interesse – og måske har han ret – jeg vurderede den blot ikke så højt.

    d. 11. 8. 2008
    Af Jan Eskildsen

    Uddarag af læserbrev fra Jan Eskildsen.

    Samtidig bemærker jeg i Poul Overlund-Sørensen blog, at han frivilligt lader borgmesteren tiltage sig en magt, som han ikke har ifølge Lov om kommunerns styrelse.

    Poul Overlund-Sørensen skriver nemlig denne helt uhyrlige historie: »Vi blev her til aften i kommunalbestyrelsen orienteret om salget af Nylars Børnehave. Vi har i SF indklaget salget til statsforvaltningen, og ønskede derfor i referatet angivet følgende: 'Borgmesteren orienterede om, at sagen er under behandling i statsforvaltningen.' Oplysningen er både korrekt og relevant, faktisk så relevant at borgmesteren med rette kunne anklages for at tilbageholde oplysninger, såfremt han ikke fremkom med oplysningen. Dette ønskede et medlem af kommunalbestyrelsen ikke at have stående, og endnu en gang blev dette særlige medlem af kommunalbestyrelsen tilgodeset, ud fra devisen »du får ret og vi får fred« ....«

    Poul Overlund Sørensen skylder vælgerne svar på, hvem »dette særlige medlem« af kommunalbestyrelsen er, og hvordan vedkommende kan få borgmesteren til at undertrykke retten til at få særstandpunkter ført til protokols? Paragraf 13 i kommunernes styrelseslov siger i Stk. 2:

    »Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.«

    Det »særlige medlem« af kommunalbestyrelsen kan ikke bestemme, at et andet medlems standpunkt ikke bliver ført til protokols. Hvorfor benyttede Poul Overlund-Sørensen sig ikke af lovgivningens muligheder?

    Hvorfor har han dog ikke bragt denne uhyrlige historie frem i avisens spalter? Og kan vi nu venligst få oplyst, hvem den person er, der gang på gang bliver tilgodeset - det interesserer alle vælgere, er jeg sikker på.
    BR> Demokratiet er indført for at blive brugt - ikke for at blive undertrykt, og vi har krav på at vide, hvem der får særbehandling. Hvis det altså passer, hvad Poul Overlund-Sørensen skriver.


    d. 30. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Mod uvidenhed kæmper selv guderne forgæves.

    Vi blev her til aften i kommunalbestyrelsen orienteret om salget af Nylars Børnehave.

    Vi har i SF indklagets salget til statsforvaltningen, og ønskede derfor i referatet angivet følgende :
    Borgmesteren orienterede om, at sagen er under behandling i statsforvaltningen

    Oplysninge er både korrekt og relevant, faktisk så relevant at Borgmesteren med rette kunne anklages for at tilbageholde oplysninger, såfremt han ikke fremkom med oplysningen.

    Dette ønskede et medlem af kommunalbestyrelsen ikke at have stående, og endnu en gang blev dette særlige medlem af kommunalbestyrelsen tilgodeset, ud fra devisen "du får ret og vi får fred".

    Som de gamle grækere erkendte : Mod uvidenhed kæmper selv guderne forgæves"
    d. 27. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Absurd orientering om godkendelsen der forsvandt.

    Det private børnehave-initiativ løvfrøen har søgt om godkendelse i Bornholms Regionskommune.

    Børn og skoleudvalget har behandlet ansøgningen, og ville genoptage sagen når de rådede over egne lokaler. Udvalget er blot ikke blevet indkaldt efter at løvfrøen har købt lokaler, selv om SF på kommunalbestyrelsesmødet torsdag aftes anbefalede en ekstraordinær indkaldelse mandag forud for det kommende mandagsmøde i kommunalbestyrelsen.

    Så børn og skole udvalget har ikke fået mulighed for at genoptage og indstille ansøgningen til godkendelse.

    Kommunalbestyrelsen har ikke fået forelagt noget beslutningspunkt på sagen, så heller ikke kommunalbestyrelsen har fået mulighed for at godkende.

    Sagen har aldrig været behandlet i økonomi og erhvervsudvalget som en beslutningssag, men under formanden orienterer har et flertal udtrykt velvilje over for en godkendelse. Økonomiudvalget har ingen mulighed for at godkende en sådan ansøgning.

    I referatet står der følgende : Borgmesteren fik bemyndigelse til at godkende ansøgningen om etablering af Nylars Børnehave, behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 25. marts 2008.

    Poul Overlund-Sørensen kan ikke medvirke til at Økonnomi- og Erhvervsudvalget bryder kompetenceplanen og underkender Børne- og Skoleudvalgets beslutning.


    Økonomiudvalget har derfor heller ikke godkendt ansøgningen.

    Efterfølgende er både børn og skoleudvalget samt kommunalbestyrelsen blevet orienteret om at ”nogen” har politisk godkendt løvfrøens ansøgning.

    Jeg antog at denne ”nogen” måtte være borgmesteren, hvilket både SF og Socialdemokraterne i børn og skoleudvalget fandt kritisabelt. Vores kritik af Borgmesteren viste sig dog at være overilet, idet Borgmesteren på kommunalbestyrelsens møde oplyste, at han ikke havde godkendt børnehaven.

    Dette er absurd.

    Et flertal i kommunalbestyrelsen godkendte orienteringen, uden at have behov for at få gennemført en egentlig godkendelse af børnehavens ansøgning. Selv da borgmesteren oplyste om den manglende borgmestergodkendelse skete intet hos flertallet.

    SF og Socialdemokraterne kunne ikke godkende dette absurdium af en orienteringssag om en borgmesterbeslutning – hvor borgmesteren selv afviste den omtalte borgmesterbeslutning.

    Så ingen har godkendt ansøgningen politisk. På tirsdag starter løvfrøen antagelig i god tro.

    Dette er noget rod !


    d. 27. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Kampen mod vindmøller har fundet nye fæller.

    Don Quijote kæmpede mod vindmøller,
    han ville i Bornholms kommunalbestyrelse finde andre der lever op til titlen ”ridder af den bedrøvelige skikkelse”.

    De konservative sagde her til aften vedrørende vindmøller: ”Vi kan ikke blive ved med at udsætte ” SF kan ikke være mere enig – og beklager at de konservative så praktiserer det stik modsatte.

    Regionslisten og Venstre fandt, at så længe nogen tror at havvindmøller kan lade sig gøre, opfatter de sagen som uafklaret – uagtet at staten som myndighedshaver på området har prioriteret anderledes. Den eneste politiske myndighed der ser uafklaret ud, er den bornholmske kommunalbestyrelses flertal.

    Så logikken må være, at så længe Venstre og Regionslisten ikke har modtaget en afklaring fra dem selv, vil de med udgangspunkt i denne manglende afklaring udsætte sagen.

    Prisen er at vindmøllebyggeri nu udskydes i årevis.

    Jeg står derfor kun med et spørgsmål tilbage : Hvorfor vil de mon ikke vedkende sig den miljøfjendtlige politik de praktiserer ?

    Alle kan jo se hvad de gør.




    d. 21. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Kastrup som færgehavn støttes nu af SF-hovedstaden.



    d. 14/12 2006 vedtog kommunalbestyrelsen på Bornholm følgende :

    Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.

    Der er nu støtte til Kastrup som færgehavn for bl.a. Bornholmstrafikken, fra SF´s gruppeformand i hovedstadens regionsråd Allan Schneidermann.

    Hovedstadens regionsråd er ved at vedtage en regional udviklingsplan ( RUP ), hvor et langsigtet trafikmål er Kastrup som en containerhavn – i den forbindelse udtaler Allan Schneidermann :
    ” det vil være naturligt at se på om der ikke skulle etableres havnefaciliteter til passager trafik bl.a fra Bornholm.
    Jeg vil i de politiske forhandlinger vi skal have om sagen arbejde for forslaget, men ved jo ikke om der kan skaffes flertal for det.”


    Det er naturligvis en glædelig støtte fra SF i hovedstadsregionen til de Bornholmske ønsker – en støtte det så er interessant om der på tilsvarende vis kan findes i andre partier.


    d. 19. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Skal kloaknettet udpines eller udbygges?



    Når kommunalbestyrelsen på torsdag skal tage stilling til etablering af Bornholms Fosyning A/S, kommer man samtidig til at fastlægge sit ambitionsniveau i de næste mange år.
    Skal vi lægge ambitionsniveauet højt eller lavt?

    Spørgsmålet gemmer sig i noget så bogholderiteknisk som størrelsen af åbningsbalancen, men det handler i høj grad om virkelige penge og virkelige forhold. De færreste vil opdage hvad der her sker, med mindre man bliver gjort opmærksom på det, og derfor dette synspunkt.

    Er man eksempelvis bange for at sætte prisen på spildevandsudledning til hvad det koster, og det har man i mange år været på Bornholm, så kan man selvfølgelig på kort sigt glæde sig over de kunstigt lave omkostninger for nogle enkelte virksomheder, men på lang sigt kommer man til at mangle penge.

    Den manglende balance mellem indtægter og omkostninger har især vist sig på to fronter, hvor man kunne låne af fremtiden. Der har dels været en kontant gæld til kommunekassen og dels en mere fysisk ”gæld” i form af nedslidning af vores kloaknet.

    Den kontante gæld til kommunekassen er under afvikling – men hvad skal vi gøre med den fysiske gæld? Skal vi skaffe indtægter til at få bragt vores kloaknet i orden inden for en overskuelig tidshorisont, eller skal vi kun tage de kortsigtede briller på?

    Et hullet og udslidt kloaknet er naturligvis et miljøproblem, men det er også en kortsigtet økonomisk strategi.

    Det svarer til en landmand der som kortsigtet økonomisk strategi vælger at udpine sin jord for at holde omkostningerne nede, og så først bliver overrasket når overskuedet efterhånden falder og dernæst når han så vil sælge eller låne penge finder, at også salgsværdien er smuldret væk.

    Sagen er blevet behandlet i økonomi-udvalget og på torsdag skal kommunalbestyrelsen beslutte sig.

    Flertallet ønskede at perspektivet skal være en fastholdelse af de nuværende kunstigt lave priser – hvilket naturligvis tilgodeser de kortsigtede brugerinteresser.
    Her blev der arbejdet med indtægtsstigninger på 0%.

    Jeg finder ikke dette perspektiv tilgodeser Bornholms langsigtede interesser, og på langt sigt både vil ramme miljøet og den skattebetalte service.

    Et alternativ var at lade priserne stige 2 gange i løbet af de næste 10 år, nemlig med 10% i 2010 og 10% i 2017. Disse indtægter ville naturligvis skulle bruges på at udbedre vores nedslidte kloaknet, til gavn for miljøet. Det vil imidlertid ikke blot gavne kloakkerne, det vil også betyde at kommunen ejede et et mere værdifuldt ”Bornholms Forsyning A/S” – helt præcist et 140 mio. kr. mere værdifuldt selskab.

    Lige som det er lettere at få et lån eller en god pris for et velholdt hus, så gør det samme sig gældende for aktieselskaber.

    140 mio. kr. er trods alt af en vis værdi, hvis man skal etablere et udviklingsselskab, hvis man skal vælge hvilket plejehjem der er råd til at bygge, hvis man skal forbedre sine skoler eller ligefrem ønsker at ikke blot kloakker men også veje skal være uden huller.

    Beslutningen om at se kortsigtet frem for langsigtet kan naturligvis ændres, men det er ved et selskabs dannelse at man laver de langsigtede sigtelinjer – og de kan vel dårligt ligges lavere end 0%.

    Man kan så håbe at kloakkerne alligevel holder, fordi selskabet gør hvad de kan med de få midler der stilles til rådighed, og at vi aldrig får brug for at udnytte de så manglende kommunale værdier.


    d. 13. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Er de forvirret 2 – Ord og handling!



    Denne uges andet afsnit i den fortsatte sæbe-opera om V – S og skolelokalerne kunne kaldes: ”ord og handling”.

    De to partier har hver valgt to medlemmer til Børn og skoleudvalget. Disse fire indstillede på det seneste møde i BSU, at skære ned ned på pladsforholdene i Rønne-SFO´ere med 23 % og 42%, derfor ønsker de til referat at SFO´erne på Østre og Åvang vil kunne få pladsproblemer.

    De samme fire fastholdt at flytte elever fra en skole uden trapper til skoler med trapper, så derfor ønsker de til referat at der ønskes afsat midler i budget 2009 til at imødekomme krav om handicappedes adgangsforhold.

    Man kan undre sig over hvad der skal stå i et referat – muligvis har de fire fortsat brug for at mene noget andet end det de udfører. Det hjælper dog nok ikke meget i SFO´erne og for de handicappede.

    De fire fastholdt at der ikke skal planlægges med store lokaler på Kongeskær. Dette to dage efter at deres gruppeformænd har erklæret at der skal skaffes penge til i hvert fald halvdelen af præcis samme formål. Logikken er vist, at når gruppeformænd beslutter at bryde en budgetramme så er det ansvarlig, men hvis de menige så fulgte beslutningen så ville det være økonomisk uansvarlig? Muligvis tror de at mandagens hensigtserklæring om bedre plads i 2009 vil blive ødelagt, hvis de om torsdagen så rent faktisk beslutter at denne hensigt skal planlægges til 2009?

    Endvidere fastholdt de fire den uudgrundelige visdom i at bruge knapt fire mio. kr. på at bygge store lokaler om til små lokaler på een Rønne-skole, og bygge små lokaler om til store lokaler på de to andre Rønne-skoler. Hvis man skal bruge så mange penge på at ødelægge SFO´ere i Rønne, må det jo være begrænset hvad der kan blive til skolebyggeri i Nord. Denne bjørnetjeneste mod skolerne i Rønne er klart mere kostbar end værdifuld.

    Endelig er der ingen konkrete planer om værksteder på Dybdalsskolen, og selv efte ½ år fortsat ingen konkrete planer for Heldagsskolens indretning og ingen initiativer for at få sådanne planer.

    Hvem ved – måske foretrækker V og S ligefrem 47-timers-beslutninger uden høring og sagligt grundlag – og uden overblik?

    Er de forvirret?

    Så vent til næste afsnit.


    d. 9. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Er de forvirret – så vent til næste afsnit!



    Hvis ikke det var fordi det ramte mange børn og borgere, så prøv at betragte V og S som en lokal sæbe-opera. Dette er udmærket illustreret af den seneste pressemeddelelse om Kongeskærskolen.

    De to partier har hver valgt to medlemmer til Børn og skoleudvalget, hvoraf den ene er formand – disse deltager i dialogmøder med videre. Disse fire indstillede på det seneste møde i BSU, at der ikke skulle bruges penge på Kongeskærskolen. Det er dog underordnet hvad disse fire beslutter, for deres beslutninger desavoueres nemlig uden bekymringer af deres gruppeformænd.

    Hvad har de to gruppeformænd så besluttet, frigjort fra hvad de må betragte som unødvendige saglige informationer og uden trang til at deltage i de demokratiske høringer?

    De må delvist have opfattet at det er pædagogisk uforsvarligt at lade kongeskærskolen modtage store overbygningsklasser uden store lokaler – lokaler der er projekteret til at ville koste 1.7 mio. kr., og vel og mærke 1.7 mio. kr. der ikke er til rådighed.

    Derfor beslutter de at den økonomiske ramme skal sprænges med 870.000 kr. i 2009.

    Denne udvidelse begrundes med at den økonomiske ramme er overholdt ???

    Det er jo lidt facinerende at se en budgetudvidelse begrundet med at budgettet er overholdt ???

    Halveringen af hvad kongeskærskolen har af budgetbehov bliver endvidere præsenteret i avisen under overskriften ”Kongeskærskolen får sine penge”.

    Nu er V og S altså ikke længere helt pædagogisk uansvarlige i forhold til Kongeskær, men kun halvt økonomisk uansvarlig og halvt pædagogisk uansvarlig.

    Denne hverken-eller-politik svarer selvfølgelig fint til indstillingen vedrørende Dybdalsskolens fremtid, hvor der er afsat midler til lokaler men ikke værkstedsfaciliteter, i en skole der har focus på værkstedsaktiviteter!!!

    Den ligger også fint i forlængelse af de foreløbige planer omkring placering af heldagsskolen, hvor V og S har modsat sig at der laves en konkret afklaring af om det kan lade sig gøre lokalemæssigt – økonomisk – pædagogisk.

    Så er de forvirret – så vent blot til næste afsnit.

    Serien om den forhastede og forkerte skoleplacering fortsætter ganske givet med nye panikbeslutninger.


    d. 6. 6 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Forældrene bliver snydt !



    For mig at se, fremgår det tydeligt af Bornholms Tidende, at forældrene er blevet snydt i forbindelse med refusionsberegning ved børnehavelukninger.

    Det fremgår ligeledes klart, at den politisk ansvarlige er en Venstre-politiker.

    Det er dog ikke til at aflæse, om det er vores udvalgsformand der har sat kikkerten for det blinde øje, eller om det er velfærdsministeren der har et forklaringsproblem i folketingssalen – jeg kan sagtens forholde mig aktivt til begge muligheder.

    For nu ikke at rette bager for smed, vil jeg derfor gerne have to ting fra fagsekretariatet til selvstændig bedømmelse:
    • Dels en kopi af Velfærdsministeriets besked af 15. arpil til KL vedrørende refusionsberegning
    • Dels oplyst hvorledes vi beregner refusion når børnene har været passet hjemme i en sammenhængende periode, hvori der indgår fridage. Det centrale er naturligvis om fridagene indgår ensartet når man beregner betaling pr. dag og refusion pr. dag.
    Da sagen har en naturlig interesse for offentligheden, lader jeg også denne mail tilgå medierne.

    Jeg finder det lidt politisk interessant, hvis regeringen under denne strejke har travlt med at lade kommunerne snyde forældrene økonomisk men ikke rører en finger for at skaffe kommunerne økonomi til at lade kvindefagene få en ordentlig løn. Det tror jeg også offentligheden finder interessant.


    d. 30. 5 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Klage til statsforvaltningen



    Vi skal hermed påklage, at kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, har vedtaget at sælge en ejendom langt under den pris den faglige rådgivning har angivet som markedspris.

    Ejendommen er Bøgevej 11 i Nylars. Ejendommen er en kommunal børnehave, som kommunen har besluttet nedlagt – og køber er Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem.

    Køber kan evt. være bibragt den opfattelse, at man politisk ville sælge til det denne køber ønskede at give, uafhængig af den kommunale forpligtigelse til at søge og sælge til markedsværdi – en opfattelse der naturligvis ikke sikrer at kommunen opnår at sælge til markedsværdi.

    Ejendomsvurderingen angiver en værdi til 1,8 mio. kr. i et marked der på Bornholm fortsat er stigende.

    Ejendommen har fået nogle anmærkninger i tilstandsrapporten, hvorfor kommunens ejendomsmægler har vurderet og fået ejendommen udbudt til 1.475.000 kr.

    Køber har fået to ejendomsmægleres vurdering af ejendommen ud fra tilsvarende præmisser, resulterende i vurderingerne 1,5 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

    Ejendommen er besluttet solgt til 1 mio. kr.

    Ejendommen blev annonceret til salg d. 19 april og d. 28 april blev der modtaget et bud på 855.000 kr. svarende til et alternativt bud på 1,1 mio. kr. hvor kommunen blev forpligtet på at dække en række udbedringer af de usikkerheder som tilstandsrapporten rummede vedrørende taget. Vi er ikke bekendt med at ejendommen er blevet annonceret siden den dato.

    Vi finder et salg til ca. halvdelen af den offentlige vurdering, og til to trediele af en ejendomshandlerens vurdering som væsentligt under markdedsværdi.

    Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog desuagtet at sælge til 1 mio. kr. – og vi fik tilføjet følgende mindretalsudtalelse til sagen:

    SF kan ikke medvirke til et salg under markedsværdi, men ønsker at afsøge markedsværdien ved fortsat udbud. Udbudstiden har ikke været reel, og kommunalbestyrelsen er blevet informeret om at salg til under markedsværdi indebærer personligt økonomisk ansvar, samt at SF agter at indbringe sagen for tilsynsmyndigheden.

    For salget stemte listerne O – V – R – K – C

    Imod salget stemte Bente Helms og listerne I – A – F.

    Vi skal på denne baggrund indklage salget til statsforvaltningen, idet vi finder kommunen forpligtet til at afsøge og opnå markedsværdien når der sker salg. Dette finder vi ikke er sket i denne sag.

    Kommunale politikere har naturligvis ret til at fremføre diverse liberalistiske læresætninger, men de har os bekendt ikke ret til frit at bortøde skatteydernes værdier i konsekvens heraf. Hensynet til kommunens økonomiske interesse bør være afgørende, og dette udøvet i respekt for kompetente syn og skøn eller en seriøs markedsafprøvning.

    Med venlig hilsen

    SF´s gruppe i Bornholms kommunalbestyrelse
    Leif Olsen, Poul Overlund-Sørensen og Henning Busted


    d. 29. 5 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Der var ikke meget sus over kommunalbestyrelsens indledning.

    Et flertal vedtog her til aften, at man end ikke ønskede at debattere etablering af landbaserede vindmøller på Bornholm. Hvorfor tør man ikke tage debatten med inddragelse af de faktuelle oplysninger, der kunne belyse at:
    • Kommunalbestyrelsen ikke har kompetence på havet
    • Staten klart har tilkendegivet at det er andre havområder der er prioriteret
    • Havprojektet ikke aktuelt er økonomisk holdbart, når statens prioritering tages til efterretning.
    Måske ønsker flertallet ikke at disse forhold bliver oplyst, det ønsker SF.

    Problemet er, at udsættelsen hindrer opsætningen af bestilte landbaserede møller, og vi nu risikerer at ryge bagerst i ordrebøgerne som er lange.

    Derfor er udsættelsen en hindring for udbygningen af vedvarende energi – uanset de mere eller mindre gode hensigter.

    Et stort mindretal ønskede sammen med SF debatten og den vedvarende energi. Vi ønsker til adskillelse fra højreflertallet i kommunalbestyrelsen at se fremad og høre argumenter. Vi opfordrer derfor til at man i den offentlige debat er åbne for argumenter og ser fremad.

    SF´s gruppe i kommunalbestyrelsen


    d. 20. 5 2008
    DR-Bornholm - nyhed

    Kritik af kommunalt skovsalg

    Kommunen er ved at sælge en skov, uden at sikre offentlighedens adgang.

    Det protesterer SF imod.

    -Vi kan ikke gå med til at sælge skove, uden at sikre, at offentligheden fortsat har adgang til den. Det er et princip for os, siger Poul Overlund-Sørensen, der gik imod salget af Stangemarken på økonomi- og erhvervsudvalgets møde.

    Også Socialdemokraterne er bekymrede over et salg, der lukker for offentlighedens adgang til skoven.


    d. 19. 5 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen


    Ikke høre, ikke se, ikke tale om !

    Hvad er det Venstre og Socialdemokratiet på Bornholm ikke vil høre, ikke vil se, ikke vil tale om?

    Det er et kort over Søndermarksskolen, som viser hvordan der skal være plads til heldagsskolen.

    En ting er, at disse to partier på nuværende tidspunkt ikke ønsker at se alternativer til en placering af heldagsskolen, men de ønsker end ikke at se den placering de har besluttet.

    Man kan så overveje, om de frygter at se tegningerne, fordi de så skal høre hvad de berørte mener om sagen, og måske yderligere skal finde en forklaring der alligevel ikke holder.

    I hvert fald besluttede et flertal bestående af A og V på dagens møde i BSU at de vedhæftede spørgsmål ikke måtte blive besvaret – i øvrigt en kovending i forhold til det foregående møde, hvor de besluttede ønsket om at få forelagt bygningsmæssige ændringer der imødekommer Bornholms Heldagsskoles ønsker.

    Spørgsmålene har nu ligget ubesvaret i ½ år, siden de blev angivet i papiret ”Bornholms heldagsskole på Søndermarksskolen” fra ledergruppen på Bornholms Heldagsskole.


    d. 6. 5 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Skovbørnehaven er et godt kommunalt tilbud



    Skovbørnehaven er et godt kommunalt tilbud, og der planlægges nu en udvidet åbningstid – hvilket af børn og skoleudvalget er indstillet på det seneste møde.

    Der har ligget en lidt uklar henvendelse fra ”den frie børnehave og vuggestue Midgården” om at etablere et samarbejde, som nu så er blevet afklaret hvad der lå i – nemlig et ønske om at overtage.

    Jeg ser absolut ingen ide i at forære kommunale aktiver væk, begyndte kommunalpolitikere på sligt vil vi pådrage os et personligt økonomisk ansvarsforhold. Der bliver endvidere ikke plads til flere børn ved at skifte skiltet ud med ”privat”, det der skaffer mere plads er øget åbningstid og flere pladser.

    I Rønne har vi en forpligtigelse og en voksende udfordring i at skaffe kommunale pladser til alle der har et pasningsbehov – derfor er der ikke behov for afvikling af det kommunale udbud, tvært imod.

    Det er naturligvis frit at rose skovbørnehaven for at være et godt tilbud, og jeg tager interessen for skovbørnehaven som en lidt skæv måde at udtrykke sin anerkendelse på.


    d. 22. 4 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Fejlagtig lukning af Midgården

    Pressemeddelelse 22. april 2008

    Erik A Larsen fra Venstre (medlem af Børne- og Skoleudvalget) siger nu, at det var en fejl at lukke Midgårdens børnehave i Rønne.

    Jeg kan i princippet kun være enig. På mødet i Kommunalbestyrelsen d. 23. november 2006 – hvor beslutningen blev truffet – stemte SFs gruppe da også imod dette forslag.

    Vi var ikke modstandere af at lukke dagsinstitutioner p.g.a. det faldende børnetal, men var imod at lukke Midgården, fordi den med sin størrelse og placering var mest fleksibel i den fremtidige planlægning.

    Vi foreslog derimod i Rønne-området at nedlægge Marthas Minde, som har mindre kapacitet og dermed – alle sine andre kvaliteter til trods – er mindre fleksibel.

    Det er et politisk ansvar at vurdere det forelagte beslutningsgrundlag, det ansvar kan man ikke fralægge sig og så efterfølgende vaske hænder.

    SF vurderede at det ville være for snævert og risikabelt med så drastisk en kapacitetsreduktion som nedlæggelsen af Midgården.

    Det er en ærlig sag at tage fejl i sine vurderinger - det er dog fejt at løbe fra sit ansvar og sine fejl.

    Vi kan nu konstatere, at vi fik ret. Flertallets beslutning gør, at vi nu mangler børnehavepladser i Rønne-området.

    Vi kan fra SFs side kun beklage, at vi fik ret, og håbe, at der fremover vil være større lydhørhed overfor vores forslag i kommunalbestyrelsen.

    Når Erik A Larsen overfor TV2 angriber embedsværket skal jeg blot pege på sagsfremstillingen (kan ses i kommunalbestyrelsens mødereferat fra 23. november 2006 på www.brk.dk) nævner Midgårdens børnehave som én af flere muligheder. Det var flertallet i kommunalbestyrelsen – ikke embedsværket – der lukkede Midgårdens børnehave.


    d. 9. 4 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Spørgsmål om skolelokaler til Borgmesteren

    Til Bjarne Kristiansen m.fl.

    Vi vil i SF gerne bede dig få følgende spørgsmålet besvaret, for at skaffe kommunalbestyrelsen det bedst mulige beslutningsgrundlag vedrørende heldagsskolens placering.

    Vi ønsker at tage højde for det tilfælde, at den eksisterende beslutning om at samle alle 5-6 afdelinger af Heldagsskolen på Søndermarksskolen skulle vise sig at være pædagogisk, lokalemæssig, økonomisk eller på anden vis uholdbar i forhold til de givne rammer .

    Som sagen indtil nu har vist, så tager undersøgelser tid og kan sjældent gennemføres på betryggende vis på 48 timer.
    1. Kan Heldagsskolen efter egen vurdering på en fornuftig vis være et af følgende steder :
      • Et af de ældre plejehjem, der kan komme til at indgå i den kommende ændring af boligstrukturen på ældreområdet.
      • En anden bygning i Rønne – eksempelvis er det tidligere ”Ide-møbler” jo aktuelt lidt tomt.
      • ØsterLars skole.
      I bekræftende fald ønskes indretningsskitse(r) .
    2. Hvad vil dette efter kommunens bygningsfaglige medarbejdere koste at indrette, og er der andre afledte udgifter, som eksempelvis placering af de nuværende elever ( som kan gøre sig gældende ved ØsterLars og den nuværende Søndermark-beslutning. )
    Da vi gerne ser åbenhed omkring processen, således at berørte borgere kan ytre sig, tillader vi os at sende denne forespørgsel til pressen.

    Vi var som bekendt ikke tilfreds med den manglende høring eller de manglende undersøgelser, forud for den nuværende beslutning om en delvis placering af Heldagsskolen på Søndermarksskolen.

    Derfor søger vi med denne henvendelse at undgå en gentagelse af disse mangler.


    d. 17. 3 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Regionen er ikke klar til færgeudbud - endnu.

    Det i folketinget indgåede trafikforlig nummer to, kunne både have været værre og bedre. Derfor har bl.a. Leila Linden peget på at regionen burde overtage færgeudbudet.

    Jeg mangler her et klart signal om, at regionen skulle være bedre til at vise interesse for Bornholmsk færgetrafik - men signalet kan nås endnu.

    Jeg ser her gerne signalet angivet i den Regionale udviklingsplan hovedstadsregionen helt aktuelt har til høring. I denne er der peget på Kastrup som kommende containerhavn, men ikke som kommende container- og færgehavn.

    Forslaget om Kastrup som færgehavn for bl.a. Blornholmstrafikken er blevet fremsat af SF-Bornholm, støttet af et flertal i kommunalbestyrelsen og tidligere modtaget positivt af regionsrådets formand Vibeke Storm Rasmussen.

    Så længe planen for Kastrup som færgehavn ikke er på plads i regionen, anser jeg Leila Lindens vurderinger af regionen som uden substans. Derfor bør dette bringes på plads nu.

    Hvad angår det nu beskårede færgeforlig, oplever jeg at der må være en stor forskel på de forskellige partiers dialog og interesse for Bornholm, og jeg skal beklage at Dansk Folkeparti og regeringen ikke ville stå ved den indgåede aftale nummer et. Udspillet fra VKO-blokken til forringelser, var en rå beskæring af antallet af dage i højsæsonen, uden nogen som helst hensyntagen til hvordan behovet ville udvikle sig.

    Et bedre forhandlingsresultat ville nok forudsætte et andet folketingsflertal, et folketingsflertal der står ved sine aftaler.

    Nu har vi i stedet resultatet af en forhandlingsindsats fra partierne A-F-B, som fik fjernet det oprindelige regeringsudspil med den rå beskæring af dagene i højsæsonen.

    Derfor kunne trafikforlig nummer to både have været bedre og værre.

    Jeg vil naturligvis i denne som i andre sager anbefale folketinget og folket, at vi får udskiftet regeringen, men jeg vil især opfordre regionen til, at hovedstadens regionale udviklingsplan kommer til at omfatte Kastrup som færgehavn. Det er nemlig den udviklingsplan der snart skal træffes beslutning om.


    d. 2. 3 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF´s kommunale folk støtter Bornholm.

    SF´s kommunale folk holdt denne week-end kommunalpolitisk landsmøde på Ryslinge Højskole, hvor jeg var en af de tre bornholmske delegerede..

    To støtte-udtalelser blev vedtaget, en om de kommunale overenskomster: ”Flere hænder og lige løn – det er nu det gælder!” og om den kommunale økonomi ”KL og kommunesolidariteten”.

    Specielt udtalelsen om kommuneøkonomi rummede en klar støtte til Bornholm, Lolland og Langeland. Udkantsområderne skal efter SF´s opfattelse have ordentlige udviklingsvilkår og en reel støtte. De nuværende udviklingsaftaler matcher ikke de behov der er, men snarere magtforholdet mellem et stærkt finansministerium og svage splittede kommuner. Kommunerne er blevet spillet ud mod hinanden og de 3 aller svageste kommuner er blevet trynet, og har måttet tage til takke med alt for dårlige og alt for kortvarige udviklingsaftaler.

    På Bornholms vegne har jeg naturligvis set med tilfredshed på, at SF´s folketingsgruppe i sit finanslovsforslag har afsat yderligere 30 mio. kr. årligt til Bornholm. Det er dog en ekstra glæde at konstatere, at kommunesolidariteten også er til stede, når de kommunale folk fra SF mødes fra hele landet.


    d. 18. 2 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF´s finanslovsforslag støtter Bornholm.

    Når SF foreslår 100 mio. kr. ekstra tilført udkantsområderne Lolland, Bornholm og Langeland i de næste fire år, er det fordi vi landspolitisk erkender det regionalpolitiske ansvar.

    Bornholm m.m. har gennem årene altid haft mindre indtægter pr. indbygger. Dette har været helt uafhængig af om kommunerne har haft borgmestre fra Socialdemokratiet, Venstre eller Borgerlisten. Årsagen er ikke lokal-politisk, men at vi aldrig har haft store virksomheder med store lønninger, som Mærsk´s hovedsæde, Novo´s forskningsafdeling, ministerierne, Danisco, Vestas osv.

    At SF støtter Bornholm har så fremkaldt nogle modreaktioner fra bl.a. Martin Sten Jørgensen, der i sit læserbrev overser forskellene i de regionale vilkår, og foretrækker anklager om lokal mis management. Hans løsning med ”mindre klynkeri” ( = mindre kritik af Anders Fogh ), udtrykker en klar mangel på landspolitisk perspektiv, og manglende anerkendelse af regionale uligheder.

    Man kan så overveje om dette manglende landspolitiske perspektiv og ansvar kun er at finde hos Martin Sten Jørgensen og hans meningsfælle Peter Juel Jensen, eller er en generel Venstre-holdning.

    Jeg kan forstå på Martin Sten Jørgensen, at han anser en regional-politisk støtte fra VKO som lige så sandsynlig som at julemanden kommer – fordi Venstre prioriterer skattelettelser. SF prioriterer så anderledes.

    Jeg blev i hvert fald kontaktet af SF på Christiansborg, som ønskede at foretage dette udspil med støtte til Bornholm, Lolland og Langeland.

    At nogle regioner som Bornholm skal leve med en lav økonomisk vækst, lav service og høj skat, er ikke hvad SF finder rimeligt.


    3/1 2008 d. 3. 1 2008
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Placering af heldagsskolen
    beslutningsforslag til BSU
    om udarbejdelse af et kvalificeret beslutningsgrundlag.

    Kommunalbestyrelsen har foreløbigt besluttet, at Heldagsskolen skal placeres på Søndermarksskolen.

    Dette er sket på så usikre forudsætninger, at kommunalbestyrelsen burde være forelagt en samlet plan med hensyn til lokaler, ombygninger og økonomi.

    Beslutningen er baseret på et notat med følgende forudsætninger:

    det vil være muligt at placere Søndermarksskolens overbygning på Østre Skole og Åvangsskolen. Da der hverken i notatet eller kommunalbestyrelsens beslutning er taget forbehold over for økonomiske eller pædagogiske ændringer, må det antages at være uden ombygninger af lokaler, uden vandreklasser og med kapacitet til også at kunne rumme de aktuelle spor i distrikt vest.

    Beslutningen står og falder med disse pladsmæssige forudsætninger på Østre skole og Åvangsskolen.

    Samme notat angiver at der på Søndermarksskolen er lokaler til rådighed for en samling af Bornholms Heldagsskoles tre Rønne-afdelinger.

    Disse forudsætninger er allerede underkendt i et efterfølgende notat fra fagfolk.

    Det efterfølgende haste-notat fra fagfolk ændrer både disse antagelser og beslutningen, og angiver endvidere en række uløste problematikker omkring indretning og afskærmning.

    Beslutningen står og falder ligeledes med at disse problematikker kan løses.

    Ingen af de to notater rummer lokalemæssige eller indretningsmæssige løsninger for placering af en samlet Heldagsskole på Søndermarksskolen, men tager heller ikke forbehold angående dette. Derfor må kommunalbestyrelsens beslutning også her antages at være uden økonomi til senere ombygninger af lokaler, når de sidste dele af heldagsskolen skal placeres.

    Beslutningen står og falder også med disse langsigtede indretningsmæssige forudsætninger på Søndermarksskolen.

    Kommunalbestyrelsens har altså endnu ikke været forelagt en samlet plan for Heldagsskolen med hensyn til lokaler, indretning, ombygninger eller økonomi. Endvidere er en sådan plan ikke blevet kvalificeret ved en høring blandt de berørte, der kender de konkrete forhold.

    Et forløb, der på nuværende tidspunkt vel politisk er erkendt som værende sagligt og demokratisk problematisk. En erkendelse der yderligere er konkretiseret til en velvilje over for at se på forskellige placeringer af Heldagsskolen, idet de nødvendige pladsforhold for både Heldagsskolens elever og pladsforholdene for eleverne på Rønnes skoler er vigtigere end hvilket skoleår det træder i kraft.

    Et forløb der vel også angiver, at:
    • De lokalemæssige muligheder for at placere heldagsskolen i et bygningskompleks, bør som indledning foretages af heldagsskolen og bygningsfagligt, frem for administrativt.
    • De lokalemæssige muligheder for at placere øvrige elever i et bygningskompleks, bør som indledning foretages af skolerne og bygningsfagligt, frem for administrativt.
    • Alle relevante ideer bør undersøges, også mere løse ideer, idet de pludselig kan blive kommunalpolitiske beslutninger.
    • Kommunalbestyrelsen ønsker en politisk proces med mulighed for alternative valg, også i perioden mellem høring og vedtagelse, hvorfor flere muligheder bør indgå i høringsprocessen.
    De muligheder der ind til videre er fremkommet for placering af en samlet heldagsskole er:
    1. Klemensker skole (det forslag der var i høring)
    2. Søndermarksskolen (det forslag der aktuelt er vedtaget)
    3. Vestermarie skole
    4. Østerlars skole (fortsættelse kan være usikker ved ny lovgivning og plads på Østermarie skole)
    5. Svaneke skole (fortsættelse kan være usikker ved etablering af friskole i området)
    6. Kasernen
    7. 10-klasses-centret
    8. Kommunikationscentret på Sveasvej
    9. Dertil kommer evt. nye ideer og forslag fra offentligheden.
    Der findes forskellige vurderinger af disse muligheder, men en egentlig sammenlignende kortlægning er aldrig sket.
    • Hvad giver de bedste forhold for heldagsskolens elever og de øvrige berørte elever?
    • Hvad er økonomien i de forskellige muligheder?
    • Hvordan skulle det i givet fald indrettes?
    • Hvad udtaler de berørte parter i en høring, forelagt indretning, økonomi og elevforhold?
    Jeg ønsker derfor at BSU får kortlagt ovennævnte muligheder, med udgangspunkt i heldagsskolen og de øvrige berørte skolers vurderinger af de lokalemæssige muligheder samt bygningsfaglige og økonomiske vurderinger – således at kommunalbestyrelsen kan udvælge de relevante høringsmuligheder.

    Plan A er:
    BSU iværksætter kortlægningen, og med dette udgangspunkt allerede nu indstiller til Kommunal-bestyrelsen, at dato´en 1/8 2008 ændres til 1/8 2009 hvad angår Heldagsskolen og overbygningernes flytning i distrikt vest.

    Plan B er:
    BSU iværksætter kortlægningen, og i øvrigt afventer om den trufne beslutnings forudsætninger holder.

    Plan C er:
    BSU ønsker ikke nogen diskussion af spørgsmålet, idet kommunalbestyrelsen har besluttet at forudsætningerne om at der er plads holder.

    Jeg anbefaler plan A, frem for nye ”hovsa-beslutninger”.


    d. 3. 12 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Vil det blive forsvarligt?

    Da den øvrige kommunalbestyrelse mod SF besluttede at placere dele af heldagsskolen på Søndermarksskolen var det en uforsvarlig og uansvarlig beslutning – spørgsmålet er nu om det kan gøres forsvarligt og om de 3 hoved-ansvarlige er beredte til at stille op og forsvare deres beslutning over for de berørte.

    Beslutningen var uforsvarlig, men fremadrettet kan man jo altid spørge hvad de vil gøre, for at sagen efterfølgende kan blive sagligt og demokratisk forsvarlig.

    Det var sagligt uforsvarligt.

    Intet var på forhånd undersøgt vedrørende pladsforhold forud for de hovedansvarliges stillingtagen. Ingen af de der støttede denne beslutning havde bedt om at få de oplagt relevante spørgsmål undersøgt og besvaret.
    • Kan heldagsskolen rummes på de angivne lokaler på Søndermarksskolen?
    • Hvad er lokalemulighederne på Åvangsskolen og Østre skole for en her-og-nu overflytning af overbygningsklasserne?
    • Kan den nødvendige fysiske adskillelse mellem afdelingerne internt og i forhold til folkeskole-delen etableres? Både nu og på længere sigt.
    • Hvad bliver prisen for en samlet sådan løsning?
    De saglige forhold var klart underordnet politiske prioriteringer, som fortsat henstår uklare.

    SF´s krav om en indledende saglig vurdering viste at spørgsmålet om fysisk adskillelse er problematisk og at der ikke er plads, med mindre dele af heldagsskolen fortsætter i de hidtidige rammer. Gad vidst hvad nærmere saglige undersøgelser vil vise, og gad vidst hvad der var blevet besluttet uden SF´s krav om blot antydningen af saglighed i beslutningsgangen, måske mindretallets forslag om at alt let kunne være på Søndermark?

    Men måske bliver det sagligt forsvarligt – ingen ved det på nuværende tidspunkt, der er kun gætterier, for der foreligger ingen grundig saglig vurdering.

    Det var demokratisk uforsvarligt.

    En placering af heldagsskolen på Søndermark var ikke udsendt til høring, hvorfor ingen høringssvar behandlede denne mulighed. Der blev kun lyttet til høringssvar vedrørende Klemensker, som var i høring – muligheden for at afgive høringssvar var aldrig på banen for Søndermarksskolen. Nogle høringssvar gør indtryk på den politiske proces, andre gør det ikke. Det er dog ikke fair og demokratisk afbalanceret, hvis man nøjes med at give een berørt part en reel høringsmulighed.

    Men måske bliver det demokratisk forsvarligt – måske vælger de ansvarlige partier at udtage placeringen af heldagsskolen til nærmere undersøgelse og demokratisk høring inden en fornyet og forsvarlig stillingtagen. Måske vælger de at være åbne og indstillet på ændret stillingtagen, inden der placeres for mange mursten. Måske er de ikke blot afventende, måske er de ikke blot indstillet på at forsvare deres beslutning i større forsamlinger, måske er de endog indstillet på at træffe en forsvarlig beslutning – ingen ved det på nuværende tidspunkt, der er kun gætterier.

    Ansvarlige langsigtede beslutninger.

    Langsigtede beslutninger, bør være beslutninger der har været udsat for både saglig og demokratisk efterprøvelse. Når denne efterprøvelse er sket, er resten så op til et politisk valg.

    Ansvarlige politikere sikrer at tingene bliver undersøgt betids og afprøvet, uansvarlige politikere fremsætter og vedtager panik-forslag.

    Disse afgørende mangler på forsvarlighed gør sig gældende for den nuværende beslutning om heldagsskolens placering. Derfor kunne vi i SF ikke støtte den.

    Nu er der så 24 politikere der har et seriøst forklaringsproblem, men også en række borgere der har mere end et forklaringsbehov – de har et ændringsbehov.

    Måske bliver placeringen af heldagsskolen her efterfølgende både sagligt og demokratisk forsvarligt – måske kommer der en proces der gør det hele forsvarligt - ingen ved det.

    Men man kan jo spørge de hovedansvarlige.


    d. 10. 11 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Hvad nu hvis hænderne er væk ?

    Dette forår og efterår har været præget af mange og berettigede demonstrationer med kravet om ”flere hænder”.

    Dette budskab har haft svært ved at trænge ind på Christiansborg – og det haster med en ny kurs.

    Det offentlige er ved at blive til den del af arbejdsmarkedet som er præget af små lønninger og stor kontrol. Vi får stadigt sværere ved at rekruttere uddannelsessøgende til områderne: pædagog, lærer, sosu-assistent og sygeplejerske.

    Hvem siger at offentligt ansatte skal være lavere lønnet?
    Hvem siger at kvinder skal være lavere lønnet?
    Hvem siger at øget dokumentation og kontrol skaber andet end bureaukrati og stress?

    Vi oplever allerede nu vanskeligheder rundt omkring i Danmark med at få kvalificeret personale til sygehusene, til skolerne, til børnehaverne, til hjemmeplejen.
    • Derfor har SF aflyst skattelettelser
    • SF har i stedet krævet flere ansatte i ældreplejen og to-lærer-ordninger i de små klasser.
    • SF har i stedet afsat 2 mia. kr. ekstra til løn i 2008 og stillet krav om en lønkommision.
    Aktuelt oplever vi eksempelvis stor lægemangel på bornholm – og det tager tid inden der er uddannet nye ekstra læger.
    Samme problem er på vej i plejen, i uddannelsessektoren og pasningen.

    Vi er nød til at reagere nu – og reagere på valgdagen – inden hænderne er væk.

    7/11 - Poul Overlund-Sørensen FT-kandidat for SF


    d. 1. 11 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Udvikling eller særinteresser
    - HVILKEN TYPE LANDDISTRIKTER ØNSKER DU ?

    SF kæmper for, at midler anvendt til landdistrikterne ( Landdistriktloven ) i langt højere grad skal gå til udvikling. Da Landdistriktsloven blev vedtaget, havde Regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti skåret mere end en halv mia. kr. ned, i forhold til sine løfter. Regeringen skulle tilsyneladende hente penge til skattestop og skattelettelser.

    Der blev givet penge, men væsentligt mindre end lovet. Det er godt når regeringen udsteder løfter, hvad den også er i fuld gang med under denne valgkamp. Det interessante er dog evnen til at indfri løfterne. Hans Chr. Schmidt var et udmærket eksempel på VK´s løfte- og afviklingspolitik i praksis.
    • Det ramte de 600-700.000 der lever på landet, som har andre erhverv end landbrug.
    • Det ramte skovbruget.
    • Det ramte økologien.
    Hans Chr. Schmidt havde rejst rundt i 2006 og lovet 1,1 mia. kr. om året - "hvad der jo også er en slags penge". Beløbet blev imidlertid halveret foreløbigt de to første år - på trods af behovet for at få udviklingen i landdistrikterne vendt.

    Hvorfor så ikke affinde sig med 560 mio. kr. - hvad der jo også er af værdi? Her er det vigtigt at vi ikke gøres blinde for, at der er penge til rådighed på området - rigtigt mange penge. EU har afsat godt 7 mia. kr. årligt til landområderne i Danmark - primært landbruget. Af disse midler kan op til 20% anvendes til landdistriktsudvikling - medmindre man som VKO prioriterer landbrugets særinteresser over landdistrikternes generelle udvikling.

    Udviklingen i landdistrikterne bæres jo i høj grad af ildsjæle, men det gør nu også sin gavn med penge til at de mange gavnlige projekter kan betales. I SF-Bornholm støtter vi klart fyrtårne i landdistriktsudviklingen som "regional madkultur", middelaldercentret, afsætningsinitiativer for professionelle kunsthåndværkere og den nye trend med helse og natur.

    Vi er til gengæld bekymret for udviklingen i landdistrikterne, når regeringens særlige venner i de store virksomheder og organisationer først skal favoriseres.

    SF ønsker at der udvikles arbejdspladser i landområderne, og har gennem flere år også peget på alternativ energi i sine beslutningsforslag for regional udvikling. I SF-Bornholm har vi endvidere med tilfredshed noteret os, at Bornholm er blevet indarbejdet i SF´s beslutningsforslag, som et område særlig velegnet til at være center for fødevareudvikling og udvikling af alternativ energi.

    Det er holdninger SF fortsat kæmper for.

    Støt derfor landdistrikternes udvikling - støt SF - det ku´være så godt.

    1/11 - Poul Overlund-Sørensen FT-kandidat for SF




    d. 29. 10 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    GULEROD ELLER ROD
    - HVILKEN FØDEVAREPOLITIK ØNSKER DU ?

    Fødevarepolitik er et politisk væsentligt område, ikke mindst for Bornholm.

    Dette hvad enten vi anskuer Bornholm som fødevareproducent, som turist-ø eller som levested for alle os almindelige forbrugere.
    Skulle jeg beskrive SF´s fødevarepolitik i enkle ord, så er det at vi hellere vil have en gulerod end rod i fødevaredirektoratet.

    I SF går vi til valg på, at sunde fødevarer skal udstyres med et ernæringsmærke.

    SF går til valg på, at afgifterne for fugt og grønt og økologiske produkter skal sættes ned – det der kaldes en differentieret moms.

    Til gengæld ønsker vi afgifterne på sukker, sodavand og slik sat op.

    SF har en vision om en ren og sund fødevareproduktion. SF ønsker at stadig flere producenter lægger om til økologisk produktion og tager hensyn til naturen og drikkevandet.

    Siden VK-regeringen blev valgt i 2001 har det været op ad bakke for at skaffe lydhørhed for en mere bæredygtig landbrugsproduktion. VK-regeringen skar straks ved sin tiltrædelse stærkt ned på miljøministeriet og de mere bæredygtige tiltag i Fødevareministeriet. Fødevarekontrollen blev sat på stand by som følge af færre ressourcer, hvilket siden har ført til den ene fødevareskandale efter den anden.

    SF vil gerne sætte en gulerod op for bæredygtig og sund fødevareproduktion, og se at få renset ud i de mere gammeldags dele af branchen, der ønsker at sælge gammelt kød, spare på rengøringen og satser på billig dyretransport.

    Jeg vil ikke lægge skjul på – at vi ikke anbefaler producenterne at satse på traditionel lavpris-produktion, men snarere at satse på at skille sig ud og få en ordentlig pris for nogle ordentlige produkter.

    Denne politik bør være attraktiv for de mange kvalitets-initiativer vi ser blandt Bornholmske fødevareproducenter.
    • Vi ønsker at understøtte denne politik, med et finansieret tilbud om madordninger i skoler og børnehaver – naturligvis med både sunde og bæredygtige produkter.
    • Vi ønsker at understøtte denne politik med ernæringsmærker og en fungerende fødevarekontrol.
    • Vi ønsker at understøtte denne politik med lavere moms på grønne fødevarer.
    For SF er fremtidens fødevarepolitik et valg mellem fødevareskandaler og kvalitetsfødevarer.

    Det kunne være så godt.

    29/10 - Poul Overlund-Sørensen FT-kandidat for SF




    d. 26. 10 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Nu må det være nok med Fogh.

    Dette valg handler især om et opgør med Fogh´s politik.

    Nu må det simpelt hen være nok.

    Det er ikke i orden, at vi i det danske samfund i en tid med økonomisk råderum, oplever at velfærden i kommunerne presses konstant, for at skaffe yderligere skattelettelser.
    Kommunerne tvinges til at stramme på børn og ældre i en hidtil uset grad.
    • Hjemmehjælpere påtvinges at levere minimumsservice, i stedet prioriteres dokumentation og udarbejdelse af kontrolpriser.
    • Skolerne arbejder under økonomisk hårdt trængte forhold, i stedet prioriteres at lærerne skal udarbejde planer, dokumentation og test.

    Men tænk ....
    • Tænk hvis vi på Bornholm ikke blot skulle undgå de små klasser, men havde økonomi til også at undgå de store klasser.
    • Tænk hvis vi på Bornholm havde økonomi til at gøre en ordentlig indsats, når der udtrykkes bekymring for udsatte børn.
    • Tænk hvis vi på Bornholm havde penge til flere hænder i ældreplejen.
    Ordentligt arbejde koster nu engang.
    Øget kontrol er ikke et alternativ til bedre bevillinger, men snarere en del af problemet.

    Det er ej heller i orden, at vi overlader ansvaret for den danske globale klimaindsats, til den regering der har skåret dansk miljø- og energipolitik ned til ukendelighed.

    Men tænk ....
    • Tænk hvis der skete andet end at der blev holdt taler i FN for klimaet og miljøet,
    • Tænk, at der blev bygget havvindmøller, blot hver anden år,
    • Tænk den tanke, at den offentlige trafik blev bragt til at fungere.

    Det kunne være så godt.

    27/10 - Poul Overlund-Sørensen FT-kandidat for SF


    d. 7. 10 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Dette er ikke sandt.

    Birte Skot-Hansen fremsatte i et synspunkt i Bornholms Tidendes lørdagsudgave en række fejlagtige konklusioner om det forslag til skolestruktur der aktuelt er i høring. Fejlagtige konklusioner som hun dernæst kritiserede skarpt.

    Jeg finder disse fejlagtige konklusioner ganske velegnede til at fremkalde vrede, til at mobilisere på, hvis ikke de led af den lille svaghed, at de ikke er sande.

    Jeg vil nøjes med i dette synspunkt at korrigere 3 af disse misforståelser – idet jeg også er stødt på dem uden for regionslistens rækker.

    28 elever?

    Birte Skot skriver: ”optimering af klassekvotienter til 28 elever”. Dette er ikke sandt, men bygger på en misforståelse.

    Optimeringen tilstræber ikke at få dannet store klasser på 26-27-28 elever, men at fjerne nogle af de små og for skolerne økonomisk belastende klasser.

    De små klasser er økonomisk belastende, fordi skolerne får penge pr. elev, og med omkring 21-22 elever løber det rundt.

    Tag eksempelvis tre skoler der får 12, 16 og 34 elever tilmeldt.

    I dag ville de skulle danne fire klasser på 12, 16, 17 og 17. Skolerne skal dermed skære ned for at få det til at løbe rundt, og på sigt er de lukningstruede.

    Med distriktsmodellen, vil man kunne fordele de 62 elever på 3 klasser.

    Eller tag eksempelvis tre skoler der får 12, 23 og 42, hvor der så ”kun” er en enkelt nødlidende skole.

    Optimering er ikke et spørgsmål om at alle skal gå i klasser med 28, dette er ganske enkelt ikke sandt.

    9 afdelingsskoler uden egen ledelse?

    Birte Skot skriver: ”ni filialskoler uden egen ledelse”. Dette er ikke sandt.

    Det fremgår klart af forslag til styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes Skolevæsen i den fremtidige struktur. Der er direkte nævnt, både distriksskolelederne, afdelingsskolelederne og afdelingsledere (de nuværende afdelingsledere og viceinspektører).

    Dette er bekendt for Birte Skot fra kommunalbestyrelsens behandling, og hun skriver derfor mod bedre viden. For de der ikke har læst forslaget til styrelsesvedtægt skal det blot anføres, at også afdelingsskoler får egen ledelse.

    Forældrene på de ni afdelingsskoler fratages deres ret til indflydelse?

    Birte Skot skriver: ”Med forslaget til …ni filialskoler fratager man koldt og kynisk mange, mange forældre deres ret til den indsigt og medindflydelse på skolens hverdag…….. Det er kun de fire distriktsskoler, der får egen skoleledelse og skolebestyrelse”. Dette er ikke sandt, men bygger på en misforståelse.

    Dette fremgår ligeledes af forslaget til styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen.

    Der vil ved alle 13 afdelinger, uanset om afdelingen benævnes hovedskole eller afdelingsskole, skulle oprettes afdelingsforældreråd, pædagogiske afdelingsråd og afdelingselevråd.

    Alle vil ligeledes have valgret til distriktets fælles skolebestyrelse, fælles pædagogiske råd og fælles elevråd.

    Uafklaret rent lovmæssigt er på nuværende tidspunkt kun, om der kan opnås dispensation fra undervisnings-ministeriet, til at gøre afdelingsforældrerådenes beslutninger bindende i samme grad som de nuværende skolebestyrelser, eller om de kun kan komme med anbefalinger, som afdelingslederne så skal pålægges at følge.

    Det skal dog anerkendes, at den nye struktur kan være vanskelig at overskue, og at påstanden sagtens kan skyldes en misforståelse, og ikke er fremsat mod bedre viden.

    For de der ikke har læst forslaget til styrelsesvedtægt skal det derfor blot anføres, at det ganske enkelt ikke er sandt, at mange forældre fratages deres ret til indsigt og medindflydelse på skolens hverdag.


    d. 5. 7 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Mere i Løn – flere hænder.

    Disse slagord er med rette blevet fremført af personalet i ældreplejen – og i en realistisk erkendelse af, at der ikke er penge at hente i kommunen, men at staten har både penge og et ansvar.

    Dette støtter SF. SF vil stille forslag til finansloven om bedre løn i ældreplejen. 2.000 kr. om måneden skal skabe bedre anerkendelse og prestige, og begynde den proces, som skal fastholde og rekruttere personale til ældreplejen.

    SF foreslog allerede den 7. november 2006, inden finanslovens vedtagelse, at staten lagde 1 mia. kr. på bordet til højere løn for plejepersonalet og andre lavtlønnede.

    Vi vil dog også opfordre FOA´s medlemmer til at fortsætte med at markere kravene. Her vil vi især gøre opmærksom på to udtalelser, som kan begrunde en fortsat indsats.

    Den 7.1. stemte Dansk Folkeparti (DF) imod SF´s forslag om en milliard mere til ældreplejen, hvilket partiets socialordfører Kim Kristensen begrundede fra Folketingets talerstol med, at det var en sag for arbejdsmarkedets parter.

    Den 2.7. fremfører Michael Rex, DF´s folketingskandidat i Aakirkeby-kredsen, at ”Derfor har Dansk Folkeparti i Folketinget nu fremsat krav om, at finansministeren er lydhør over for lønkravet og åbner pengekassen herfor til efterårets finanslovsforhandlinger. Og pengene er der”.

    Spørgsmålet er derfor – om DF har modet til at gå uden om regeringen, eller det bare er tomme valgløfter. Svaret blæser lidt i vinden, men SF vil afprøve det – og at DF på et halvt år har foretaget en kovending i spørgsmålet, kunne godt pege på værdien af en fortsat bred markering fra personalet i ældreplejen.
    d. 8. 2 2007
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Smidt uden for døren

    Hvorfor blev medarbejdere og forældre smidt uden for døren, da kommunalbestyrelsen holdt temamøde om skolestruktur torsdag aften ?

    Man kan jo godt undre sig over den lukkede dør, til et arrangement der på ingen måde havde karakter af skjulte beslutninger eller andre mørkets gerninger.

    Forklaringen er enkel.

    Borgmesteren har retten til at invitere.
    Borgmesteren kan derfor med fuld ret vælge at agere enten åbent eller lukket, lige som han med fuld ret kan vælge at agere klogt eller dumt.

    Jeg ville finde det både åbent og klogt at invitere repræsentanter for medarbejdere samt forældre til mødet.

    På den baggrund vil jeg undlade at kommentere hvorledes jeg vurderer borgmesterens ageren.


    d. 20. 12 2006
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Færgepolitik – det muliges kunst.

    På foranledning af onsdagens debat-indlæg i Bornholms Tidende om færgepolitik og SF, følgende korte konstateringer.

    I kommunalbestyrelsen valgte nogle partier at sige ja til trafikkontaktrådets indstilling, uden at få ændre noget som helst

    I kommunalbestyrelsen valgte andre partier at sige nej til trafikkontaktrådets indstilling, uden at få ændre noget som helst.

    SF valgte at få ændret på indstillingen.

    Vi prioriterede at få fremtidsperspektivet ændret fra at være Køge til at være Kastrup.

    Det vurderede vi som særdeles væsentligt, og mon ikke mange passagerer har samme vurdering.

    Jeg kan så i avisen læse en skuffelse over, at SF ikke ved samme lejlighed fik fjernet hurtigfærgerne som miljøbelastning. Skuffelsen skyldes forhåbentligt ikke et ønske om et SF der siger nej, uden at få ændre noget som helst, men en forventning om at det var et opnåeligt resultat.

    Jeg kan også læse en beklagelse af, at SF ikke har fået pålagt en fremtidig kommunalbestyrelse at den vil stemme for Kastrup.

    Tilliden til SF´s evner til at ændre er nærmest overvældende, specielt hvis den er ærligt ment.

    Som bekend er det jo ikke politisk visdom, at gøre det bedste til det godes fjende – så derfor følgende information om hvad vi søgte og fik bred opbakning til :

    idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.

    Beslutningen fremsendes til trafikministeren og formandskabet for trafikkontaktrådet.

    Vi fandt det ikke klogt at sætte ambitionen lavere, men heller ikke klogt at sætte den højere. Derfor var det også hvad vi opnåede.

    Næste udfording er så at få den danske stat til at følge Bornholms indstilling, at anerkende Kastrup som den rimelige erstatning for anløbet i Havnegade, og inden 2015/16 få anlagt de nødvendige faciliteter i form af havneanlæg, kørselsforhold osv.


    d. 10. 12 2006
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Er de Radikale til Anders eller Helle ?

    Den radikale Kristian Kirk Mailand havde i lørdagens avis lidt knoppede ord, i anledningen af at SF havde at pege på Helle Thorning som SF´s bud på en kommende statsminister.

    Selv om det anførte om SF´s politik var direkte fejlagtigt, SF er fortsat imod 24-års reglen, imod tilknytningskravet og imod skattestoppet - så er den radikale reaktionen for så vidt forståelig.

    Der er nu en fælles forståelse mellem SF og Socialdemokraterne af, at :
    • der er brug for at tegne et samlet og troværdigt alternativ til Fogh
    • der umiddelbart efter valget skal nedsættes en skattekommission, som skal have fokus på mindre ulighed ved en kommende skattereform
    • der er råd til velfærd
    • skattelettelser skal komme de laveste indkomstgrupper til gavn
    • loftet over kontanthælp og starthjælp skal afskaffes
    • der skal skabes et løft af pensionerne
    • administrationen på udlændingeområdet skal være lempeligere
    • ingen børn skal 'rådne op' i asylcentre
    • integrationen skal topprioriteres
    • asylsager skal behandles hurtigere
    • "tonen" i udlændingedebatten skal markant bedres
    • muligheden for permanent opholdstilladelse skal lempes
    Med denne fælles udmelding står det ganske klart, at hvad angår statsministerposten, så er valget mellem Helle Thorning og Anders Fogh Rasmussen. En indsigt, som jeg anerkender må være besværlig for et dybt splittet radikalt parti – som har en folketingsgruppe der melder ud i alle retninger på en gang.

    Med den fælles udmelding står det også ganske klart, at der skal gøres noget for dem der er ramt af loftet over kontathjælp, den inhumane starthjælp og de lave pensioner, samt at skattepolitikken skal tilgodese de laveste indkomstgrupper. En social hensyntagen der også må være besværlig for de radikale.

    Vi kunne dog ikke pege på Villy Søvndal som statsminister, så ville vi jo blot blive lige så utroværdige som de radikale valgte at blive, da de pegede på Marianne Jelved.

    En række af de punkter den fælles udmelding rummer, burde dog også kunne anerkendes af de radikale, med mindre den interne magtkamp hos de radikale ender ud med en anbefaling af Anders Fogh Rasmussen som de radikales bud på en kommende statsminister.

    Det fremgik i øvrigt ikke af lørdagens læserbrev, hvilken position de lokale Bornholmske radikale har valgt at indtage i partiets interne skærmydsler, så jeg antager at de Bornholmske radikale har valgt at lade som om der ikke er spændinger i partiet.


    d. 25. 11 2006
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Dialog borgere-politikkere.

    I lørdagens avis stiller Pernille Christensen spørgsmålet, om hvorfor ingen politikkere tog imod tilbudet om et møde med forældrene i Midgården.

    Jeg antager at hun ikke mente alle, men kun de 24 politikkere der ønskede midgårdens børnehave-lokaler udlejet til anden side.

    Jeg svarede positivt på invitationen, men var en af de 3 SFére, der på baggrund af bl.a. udviklingen i børnetallene opstillede et alternativ til lukningen af Midgården.


    d. 3. 9 2006
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Sammenligningen manglede.

    I et læserbrev fredag undrer Lars Andersen sig over, at SF afviste at bruge ¼ mio. på rapport nr.2 fra KL´s konsulenter.

    Svaret er følgende : Vi foretrækker at bruge penge på service frem for papir-rapporter – men respekterer naturligvis betydningen af gode undersøgelser, som man så må betale for.

    Hovedproblemet ved at bestille den dyberegående bench-marking nr. 2, var at KLK ikke kunne levere denne. Den dybere sammenligning af vores administration med andre kommuners administration forudsætter at der findes andre lignende kommuner der vil være med, og på grund af kommunesammenlægning i hele det øvrige land kunne KLK ikke finde samarbejdsvillige kommuner, der har tid.

    Konsulenterne tilbød som erstatning for bench-marking 2, at de kunne interviewe vores medarbejdere, og så afrapportere dette, når nu det så ud til at den egentlige undersøgelse ikke var mulig.

    Her vurderede vi i SF, at anvendeligheden var på vej væk, og det var ved at blive rapporter for rapporternes egen skyld, og så foretrækker vi service for pengene.

    Billedligt tal, så satte vi et tog i gang med undersøgelse nr. 1, og så kan det være fristende at fortsætte med næste del af turen, men hvis man får besked om at grundlaget i form af skinnerne mangler på den følgende strækning – så kan det være klogt at stoppe, ind til der er lagt skinner ud.


    d. 1. 5. 2005
    Af Poul Overlund-Sørensen

    1. maj tale
    Naming and shaming !



    Den 1. Maj – arbejdernes internationale kampdag, er også den dag hvor vi markerer solidariteten, hvor vi sætter et kritisk fokus på den undertrykkelse og udbytning der finder sted i verden.

    Det tema jeg godt vil tage op i dag, hørte jeg for nogen tid siden i en udsendelse på P1 om situationen i Darfur. Anledningen var en konference der havde været afholdt mellem EU og en række afrikanske lande om situationen i Darfur.

    Darfur

    På initiativ af en række menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer var der indkaldt til en konference – der var brug for at der blev lagt både diplomatisk, politisk og økonomisk pres på styret i Sudan. Beretningerne fra Darfur-provinsen i Sudan efterlader ingen tvivl om at der er et folkemord i gang, en borgerkrig præget af massiv etnisk undertrykkelse og udrensning. Vi kan høre øjenvidneberetninger om hvorledes luftstyrker fra regeringen i Sudan først bomber en bebyggelse, og kort efter bliver fulgt op af en raid fra Janjaweed-militsen, hvor de voksne mænd dræbes og kvinderne systematisk voldtages. Disse øjenvidneberetninger efterlader et rystende billede af menneskelig ondskab og fortvivlelse.

    Resultatet af EU´s konference om Darfur, var en nærmest larmende tavshed, hvor man i forståelse for at der givetvis blev begået overgreb fra begge sider i konflikten ville afholde sig fra enhver form for pres, og blot beklagede at der foregik overgreb i Darfur, en udtalelse selv regimet i Sudan tilsluttede sig.

    Kravet fra menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationerne blev overhørt, skrigene fra kvinderne blev overhørt, for de kunne jo ødelægge den gode stemning på mødet mellem magthaverne der var til konference – som det blev refereret af en Nord-afrikansk diplomat i udsendelsen på P1 : ”we want no naming and shaming !”

    Ingen magthaver skulle drages til ansvar – ”we want no naming and shaming !”

    Men her fra dette 1. maj-møde skal der lyde et krav om at der bliver lyttet til de undertryktes skrig, når magthaverne passivt lader deres lejesvende begå overgreb skal de drages til ansvar, det uanset om passiviteten er at finde hos regeringen i Sudan, hos EU eller hos den danske regering – vi fordrer ”Naming and shaming !”

    Fuldstændigt som EU´s tomme beklagelser, var udtalelserne fra den amerikanske ambassadør i FN´s sikkerhedsråd. USA måtte ganske vist anerkende at medierne havde bragt nogle alarmerende beretninger fra Darfur, men disse var kun folkemordslignende episoder og ikke egentlige folkemord – og derfor var man ikke forpligtet af FN´s charter, og indgreb var ikke påkrævet. USA ønskede heller ikke at gribe ind over for regimet i Khartoon, så hellere lade tropperne blive ved oliekilderne i Irak. Havde USA valgt at vedgå benævnelsen ”folkemord”, måtte man vedkende sit svigt i forhold til FN-chartret – så også her blev magthavernes sang om ansvarsflugt sunget ”we want no naming and shaming.”

    Vi skal derimod sætte navn på, og benævne folkemordet i Darfur som det det er – vi skal markere solidariteten med den sandhed der opleves af de undertrykte, og vi skal fremsætte kravet om diplomatisk, politisk og økonomisk pres på styret i Sudan, vi skal markere kravet om beskyttelse af civilbefolkningen .

    Irak

    Tilsvarende skal vi klart sætte navn og skam på det der sker i Irak. Vi skal melde ud, at Danmark i dag er en besættelsesmagt i Irak og intet andet.

    Da det daværende styre i Irak i slutningen af 80érne foretog et akut folkemord med krigsgas, var det ifølge vesten kun en beklagelig episode hos USA´s daværende allierede, og ingen ”naming and shaming” var påkrævet, vesten tog ingen initiativer til beskyttelse af civilbefolkningen.

    Når Danmark i dag har styrker i Irak, var anledningen ikke noget akut folkemord

    Dem der hidkaldte styrkerne var ikke noget civilt irakisk styre eller civil folkebevægelse og dem der i dag koordinerer og styrer styrkerne er ikke noget civilt irakisk styre.

    Anledningen var en forhastet løgn om masseødelæggelsesvåben, der kunne opfylde USA´s blinde hævngerrighed og irritation over stigende benzinpriser.

    Dem der hidkaldte Danmark var amerikanske, britiske statsledere og dem der i dag koordinerer og styrer styrkerne er stadig amerikanske og britiske militærfolk.

    Vores fortsatte tilstedeværelse i Irak har stadig karakter af at være besættelsesstyrker, som gør os medansvarlig for hele koalitionens arbejdsmetode. Arbejdsmetoder der bringer minder frem fra film om det vilde westen, og dagens Florida, hvor parolen er ”Shoot first – ask later”.

    En af de seneste episoder var da en amerikansk soldat nedskød en italiensk sikkerhedsmand der kom kørende med en befriet journalist. Når denne slags sker, ja så oplever jeg ikke at koalitionen virker for retssikkerhed, men snarere en udtalt tendens til at magthaverne foretrækker ”no naming and shaming”, og kun nødtvungent stiller folk til ansvar – ja så sent som for en uge siden blev den amerikanske militære ledelse ”frikendt” for at have haft nogen indflydelse på begivenhederne i Abu-Graib-fængslet. ”We want no naming and shaming”.

    Så længe Danmark har del i denne koalition har Danmark også del i ansvaret for overgreb og mangel på retslig ansvarliggørelse.

    EU

    Når den kommende EU-traktat stiller krav om øget militær kapacitet hos medlemslandene, så tro ikke at det skyldes en EU-politik der er beskyttende og ansvarlig over for overgreb mod civilbefolkningen, betragt det snarere som en ordregaranti til den europæiske våbenindustri.

    Betragt heller ikke udsættelsen af servicedirektivet som at EU pludselig ønsker at beskytte velfærdsstaten.

    Med de planlagte traktatbestemmelser om handelsaftaler vedrørende sundhed, uddannelse med mere, vil store koncerners mulighed for at få velfærdsydelser kendt konkurrence forvridende i EU-retten blive langt lettere at få etableret. Det vil blive lettere at få retsligt grundlag til at forlange velfærdsstaten afviklet.

    Vi har set metoden anvendt inden for de nuværende traktatområder.

    Udlicitering af Bornholmstrafikken er et klart eksempel på metoden og dens konsekvenser.

    Afvikling af TV2 og indskrænkning af public -service er et eksempel på noget der er i spil i øjeblikket.

    Uddannelse og Sundhed kan sagtens blive de næste områder hvor det offentliges engagement stykvis kræves afviklet. Der er jo allerede et forsikringsmarked for dem der ønsker at springe vente køen over, og som kan betale eller få virksomheden til at betale – så bliver det fremover muligt at anklage det offentlige sundhedsvæsen for konkurrenceforvridende brud på EU-retten, ja så er spillerne klar på banen. Så sent som i dette forår har vi så på uddannelsesområdet set en privat svensk koncern vise interesse for at byde ind på erhvervsuddannelserne, vel og mærke i de mere lukrative storbyområder – så her er spillerne også ved at gøre sig klar på banen.

    Når jeg nu på denne 1. maj anbefaler en kritisk holdning til traktaten, så kan det naturligvis ikke forbigås, at SF ved en medlemsafstemning har anbefalet et ja, og men heller ikke at SF i sine rødder har en tradition der er mere præget af frisyn end intellektuel ensretning – specielt hvad angår EU. Derfor vil I i den kommende tid finde både kritikere og fortalere for traktaten blandt SF´s medlemmer.

    Jeg vil også gerne sætte navn på hvem der vil være ansvarlig hvis denne traktat bliver vedtaget – det vil nemlig hverken være Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne eller regeringen, men derimod jer der sidder her. Det er nemlig jer, der må engagere jer i den kommende politiske kamp, tro ikke at I kan ligge i hængekøjen hele sommeren og sensommeren - Der er brug for ”Bornholmere mod traktaten”.

    Pensions-ordninger

    Men se også tendensen i mere fredelig sammenhæng – når der tales pensionsordninger.

    Nu ønsker højrefløjen hos Socialdemokraterne at diskutere efterløn, den efterløn der blev indført som en hjertesag for den daværende statsminister Anker Jørgensen, tidligere formand for dansk arbejdsmands og specialarbejderforbund. Forvent ikke at A-kasserne får besked om at der skal ske nogen udvidelse af ordningen, forvent ikke at højrefløjen hos socialdemokraterne er ramt af et pludseligt tilfælde af solidaritet – havde det været tilfældet, ville spørgsmålet være blevet rejst på en helt anden måde.

    Havde udgangspunktet været solidaritet, så ville man i stedet have set på skattefiduserne med private pensionsordninger for dem der har ondt i top-skatten. Have hentet det milliard - provenu der er ved at lave dem om til ganske almindelige fradragsmuligheder uden forskel på dem der har en stor eller lille indtægt. Havde udgangspunktet været solidaritet, ville man have sat fokus og navn på denne side af de danske pensionssystemer.

    Dette ville imidlertid have generet de store forsikringsselskaber og banker, der administrerer de private pensionsordninger, dette ville have generet de økonomiske interesser som regeringen beskytter – det ville have generet stemningen i det nålestribede selskab, som socialdemokraterne tilsyneladende ønsker at blive en del af. Jeg finder det skammeligt, at man gør sig klar til at angribe a-kasserne og den arbejdsløse arbejdsmands tilbagetrækningsmulighed, og tier om det skattecirkus staten bidrager til hos den økonomiske overklasse.

    Her er der både brug for ”naming and shaming”.

    Lokal politik

    Eller se behovet for at sætte navn på, også når vi tager helt lokale forhold.

    I den kommende tid vil vi se en diskussion om lokalpolitik.

    Og lad mig her lokalpolitisk glæde mig over, at ingen 1-maj-deltagere er blevet stoppet af de nedskæringer på snerydningen, som Venstre, Socialdemokraterne og Borgerlisten fandt ansvarlige, og som vi andre fandt uansvarlige.

    Og lad mig også udtrykke en forventning om at solen vil sørge for hvad Venstre, Socialdemokraterne og Borgerlisten ikke kan, nemlig at næste 1-maj-møde vil kunne afvikles uberørt af sne.

    Lad mig i stedet markerer foråret og fuglesangen, og i dette H.C.Andersen-år blot for illustrationens skyld sammenligne Bornholm med en lille fortælling om kejseren af Kina – dog ikke kejseren og nattergalen hos H. C. Andersen, men den virkelige kejser.

    I de sidste tider under kejseren af Kina, var landet domineret af den såkaldte mandarin-økonomi. De virksomheder der var gode venner med hoffet blev støttet af kejserens ministre (der hed mandariner), og alle andre blev opfattet som trusler mod kejserens gode venner, hvorfor de eksisterende virksomheder blev beskyttet af favorable koncessioner.

    Dette skabte en meget stillestående økonomi, der langsomt blev svagere og svagere.

    Når vi på Bornholm hører den tidligere kejser Knud og hans kejserinde Anne Lise under banneret ”Erhvervsvenlig” ønsker særligt favorable vilkår til Ole Almeborg og hvad ellers de lokale mandarin-moguler hedder, skal vi derfor være opmærksom på den stilstand og svaghed dette cementerer.

    Skal der dynamik til, er slagordene i stedet kreativitet og tolerance. Erfaringerne fra Californien viser, at det er der hvor det er rart at leve, hvor der er plads til etniske og seksuelle minoriteter, det er her at både fantasien og arbejdspladserne opstår – og hvis det offentlige så leverer en god uddannelsesbaggrund så skader det jo heller ikke.

    På Bornholm har vi i naturen nogle attraktive rammer, så hvorfor ikke satse på åbenhed og tolerance frem for favorisering. Der er fremtid i en åben venlighed hvor vi bekæmper diskrimination i enhver form. Der er allerede dele af øen som er præget af denne indstilling, og hvorfor ikke gøre den til et fælles Bornholmsk varemærke ?

    Hvad angår det offentliges rolle som leverandør af en god uddannelsesbaggrund, så lad os videreudvikle sådanne brobyggende initiativer som Bornholms Akademi - i stedet for som nu at afvikle dem – det er her fremtidsmulighederne ligger.

    Lad os også stille krav om en ordentlig folkeskole til vores børn.

    Jeg vil gerne invitere til en diskussion ( Det er jo blevet så moderne at invitere til en diskusion ) om hvorvidt den kommunale arbejdsgiver skal forpligtes til at tilbyde efteruddannelse for de lærer der underviser uden liniefag – det ville da være et flot signal fra Bornholm at sige, at medens det øvrige Danmark diskutere det faglige niveau, så garanterer vi lærernes faglige engagement og kompetence – i form af en liniefags-sikring.

    Et krav om fagligt kompetente lærer vil ikke være helt let at opfylde for den kommunale arbejdsgiver, men det er trods alt vores børn der skal matche fremtidens krav – så vil kravet være urimeligt ?

    Ikke efter min mening.

    Et andet krav i overensstemmelse med nutidens vilkår vil være at udvikle gode spiseordninger i skolen, børnene har ganske enkelt ikke ordentlige indlæringsvilkår uden ordentlig mad, og ansvaret er et fælles ansvar – og hvorfor ikke lade Bornholm vise vejen ?

    Vi skal ikke være bange for, ved dette 1-maj møde at sætte navn på tingene, hvad mangler vi og hvad kræver vi.

    Favorisering af gamle venner hører fortiden til, medens tolerance, faglig kompetence og ordentlige fødevarer er fremtiden.

    Regionalpolitik

    Hovedansvaret for de regionale problemer med især forringede transportvilkår og arbejdsløshed kan dog ikke placeres lokalt, det er en landspolitisk opgave.

    Transportproblemerne kender vi alle, men se også her magthavernes holdning til at bære ansvar.

    Efter at trafikudvalget havde hørt en gendigtning af kejserens nye klæder, hvor trafikministeren fik skurke-rollen, synes de ikke det var sjovt

    Formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen, Venstre følte sig her kaldet til at bemærke følgende : Bornholmerne begår en dumhed med personangrebene. Det mener mange politikere, jeg har talt med her på Christiansborg.

    – eller som den gamle Dronning Victoria i England vel ville have udtalt det : ”We are not amused !”

    Hører vi ikke her igen omkvædet fra magthaverne : ”We want no naming and shaming.”

    Magthaver kan bedst lide spytslikkere, og kan ikke fordrage at få sat navn på skurkerollen.

    Men Vi skal sætte navn på

    – vi skal ikke beskytte magthaverne ved at anonymisere hvad de gør.

    Jeg tror egentlig ikke at forsvarsministeren føler trang til at påtage sig ansvaret, når forsvarskommandoen tynder ud i antallet af job der reelt er placeret på Bornholm – men vi skal sætte navn på ansvaret.

    Jeg ved at fødevareministeren ikke føler trang til at påtage sig ansvaret, når fødevarestyrelsen tynder ud i antallet af job placeret på Bornholm – og derfor skal der sættes navn på ansvaret.

    Jeg forventer ikke at der i morgen dukker nye regionalpolitiske initiativer op fra skuffen hos nogle af disse, eller hos miljøministeren, hos trafikministeren, hos undervisningsministeren, hos sundhedsministeren, hos skatteministeren, hos justitsministeren – ja end ikke fra statsministeren, trods hans valgløfter.

    Alle steder kunne der med velberådet hu tages regional-politiske initiativer, og vi skal løbende fremvise og sætte navn på deres passivitet – vise hvad der kunne gøres og ikke bliver gjort.

    Vi skal sætte navn på, gøre ansvaret klart.

    Vi skal ikke følge regeringens ønske om at friholde den ejendomsbesidende overklasse fra at betale solidarisk – overklasse-garantier som også Socialdemokraterne er begyndt at udstede.

    Vi skal sætte en anden dagsorden, en solidarisk dagsorden der rummer en regionalpolitisk ansvarlighed.

    Vi skal kæmpe for udkantsområderne, og forlange betaling der hvor fløden skummes.

    Det er ikke nogen dumhed at sætte navn på hvem der har ansvaret, det vil være en langt større dumhed hvis vi passivt iagttager at regeringen er passiv.

    Afrunding.

    Kritik af de regeringsansvarlige personer når vi oplever arbejdsløshed er ikke at begå en dumhed.

    Krav om tolerance, dynamik og uddannelse er ikke dumt, men at vælge det fremadskuende.

    Der er vel mere nytænkning i at gribe ind over for pensions-skatte-cirkuset, end at løbe i hælene på en usolidarisk højrefløj.

    At kræve overgreb på folkeretten bragt til ophør, at forlange skydegale, torturerende eller medansvarlige militærfolk stillet til ansvar, også når de bærer flere amerikanske stjerner på skuldrene, er vel den sande kamp mod terrorisme.

    1. Maj er en dag med fest og taler, men især en dag hvor det er muligt at lade undertrykkelsen, de økonomiske urimeligheder og mulighederne for en fortsat kamp blive tegnet op.

    At forlange ”Naming and Shaming” er udtryk for både kamp og solidaritet.

    Fortsat god 1. maj.
    Poul Overlund-Sørensen
    SF


    d. 10. 4 2005
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Statsministerens valgløfter ignoreres.



    I et svar til Kristen Touborg (SF) fra fødevarestyrelsen, bliver statsministerens valgløfter om at gøre noget for beskæftigelsen i udkantsområder totalt ignoreret.

    Fødevarestyrelsens ligegyldighed over for valgløfterne kan naturligvis skyldes en forglemmelse, men svaret tyder desværre på at regionalpolitiske hensyn endnu ikke er indarbejdet – og at de arbejdsløse på Bornholm, Lolland-Falster og Nordjylland atter vil blive glemt, nu hvor det er blevet hverdag efter valget.

    Spørgsmålet og svaret lød således :



    Folketinget har ved skrivelse af 11. marts 2005 ( spørgsmål nr. S 255, 2. samling ) anmodet om min besvarelse af følgende af Kristen Touborg (SF) stillede spørgsmål :

    Spørgsmål S255: ”Kan ministeren forklare, hvorledes statsministerens valgløfter om udvikling i arbejdsløshedsramte udkantsområder harmonerer med, at fødevarekontrollen nu flytter arbejdspladser fra bl.a. Bornholm til København, således som det er omtalt i Bornholms Tidende den 16. februar 2005.”

    Svar: Fødevarestyrelsen tilstræber løbende at effektivisere sin drift på alle områder med henblik på at understøtte en integreret og fremtidssikret opgaveløsning. Som led i fastlæggelsen af Fødevarestyrelsens budget for 2004 blev det således aftalt, at bemandingen i fødevaredistriktet på Bornholm reduceres med ca. 1,5 årsværk i løbet af 2005.

    Det kan i relation hertil oplyses, at der er ikke flyttes arbejdspladser fra Bornholm til Hovedstaden, samt at budgettet for distriktet på Bornholm er opgjort til 10,7 årsværk for 2005.

    Herudover kan det nævnes, at der ikke i det aktuelle forslag om reorganiseringen af Fødevarestyrelsens struktur indgår overvejelser om yderligere reduktioner i bemandingen på Bornholm.

    Lars Barfoed



    Det umiddelbare indtryk af manglende regionalpolitiske ambitioner hos fødevarestyrelsen kan naturligvis være forfejlet – at fødevarestyrelsen i virkeligheden også har tænkt sig at bidrage til opfyldelse af statsministerens valgløfter, men blot mangler at fremlægge disse bidrag.

    Det er naturligvis fuldt ud muligt for alle styrelserne at bidrage til regionalpolitikken, når placering af arbejdspladser planlægges – men det er et hensyn der ofte glemmes når valgkampen er overstået.

    Det politiske ansvar for sådanne ”forglemmelser” er naturligvis regeringens.

    Man kan spørge sig selv og fødevarestyrelsen om hvad deres regionalpolitiske mål er – eller om man har glemt sådanne mål.

    SF vil gerne hjælpe på hukommelsen – Bornholm og andre udkantsområder har brug for arbejdspladser.

    Med venlig hilsen

    Poul Overlund-Sørensen
    Folketingskandidat for SF


    d. 20. 1 2005
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Rå pasning ?



    Valget står mellem kvalitet eller rå pasning

    Valget står mellem SF og højrefløjens pres på børnene.

    Presset fra regeringens skattestop rammer hårdt, og især på de allermindste, og konsekvenserne er af intet mindre end afgørende betydning for fremtiden. At presset på den kommunale økonomi rammer børnepasningen kender vi kun alt for godt på Bornholm.

    Det er i barnets allerførste leveår at grundlaget bliver lagt, og at mange ”problem-børn” bliver skabt.

    Da det danske samfund gennem 80érne og 90érne opbyggede pasningsgarantien, blev antallet af pladser udvidet og standarden forringet. I den periode var det ikke noget ukendt syn at garderoben pludselig skulle have 2 nye skabe, uden at der i øvrigt blev ændret på hverken plads eller personale.

    Blot for at illustrere hvad der skete i den periode, så blev det gennemsnitlige antal børn pr. ansat i børnehaverne øget fra 7 til 10 og hvis der var en vuggestue, steg antallet af børn pr. ansat fra et gennemsnit på 4 til 6. Der skete en personalereduktion svarende til 7.000 pædagoger.

    Dette skal der nu rettes op på inden for 3 år – 100 %.

    På tilsvarende vis blev pladsen mere trang og støjen steg.

    Hvem kan derfor undre sig over den stærke stigning i børne-sociale problemer, der både menneskeligt og økonomisk har ramt os?

    Det er nu på tide at vi udnytter det faldende børnetal til at genskabe kvaliteten, og at folketinget påtager sig et ansvar for at det sker.

    Derfor stiller SF forslag om, at der skal sættes statslige minimumsstandarder for både personalenormering og plads, men også at der skal stilles krav om en særlig faglig bevågenhed over for børn der udviser tegn på belastende forhold.

    De økonomiske muligheder for at benytte pasningen skal også ændres, idet priserne efterhånden er steget ganske voldsomt, hvorfor den maximale forældrebetaling skal nedsættes – for de helt små mellem 0-2 skal den nedsættes med 50 % og for de 3-6 årige skal den nedsættes med 25 %.

    Når staten stiller kvalitetskrav til kommunerne må den naturligvis også betale – og SF er indstillet på at skaffe den nødvendige finansiering af vores og børnenes fremtid, således som det fremgår af partiets 2010-plan. Det skal her ikke være nogen hemmelighed, at SF er beredt til at fjerne børnechecken fra både millionærer og de mere velstillede danske familier og derefter lade den indtægtsregulere.

    Vi skal ikke opfatte det at få børn som et socialt problem, men i stedet bruge pengene på at skabe kvalitet i børnenes opvækst.

    De manglende krav om kvalitet og plads, den manglende vilje til at betale for det nødvendige personale er ikke blot en forglemmelse, det er en ansvarsforflygtigelse over for børnene og vores fælles fremtid.

    Stem derfor med hjerte og omtanke – stem på SF og kvalitetskrav for vores børn.

    Poul Overlund-Sørensen
    Folketingskandidat for SF


    d. 11. 1 2005
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF: flere job på Bornholm



    SF fremsætter lovforslag, der skal skabe flere job på Bornholm.

    Bornholm skal være foregangskommune for lavenergi og fødevareforædling, der skal være en særlig adgang til grønne jobpuljer og yderligere midler til forlagt videregående undervisning på Bornholm

    Forslagene er en del af en samlet indsats for flere job i yderområderne med Danmarks højeste arbejdsløshed.

    Den samlede pakke er bl.a. en satsning på fremtidens erhvervsmuligheder inden for grøn energi og forædling af fødevarer, en særlig styrkelse af uddannelsesindsatsen i yderområderne, en grøn foregangsindsats og udflytning af statslige arbejdspladser.


    d. 16. 6 2004
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Forslag til SF´s hovedbestyrelse om urafstemning



    Kære med-HBere

    På HB-mødet skal vi finde en vej frem mod at SF får taget stilling til EU-forfatningstraktat.
    FU har indstillet at vi planlægger et ekstraordinært landsmøde d. 28 november, med henblik på stillingtagen til en evt. EU-forfatningstraktat.
    Forslaget er som sådant udmærket, og i overensstemmelse med spørgsmålets betydning i SF. Landsmødet vil afrunde den debatperiode vi nødvendigvis må have i partiet. Landsmøder er endvidere en stærk og indarbejdet beslutningsform i SF.
    Spørgsmålet er imidlertid, om vi ikke skulle forsøge os med lidt fornyelse, og erstatte det afrundende landsmøde med en egentlig urafstemning blandt medlemmerne.
    Modellen er velkendt fra stillingtagen til overenskomster, der som bekendt også i sidste ende drejer sig om et ja eller et nej. Urafstemning vil dels være en måde at håndtere mindre partiforeningers manglende tilstedeværelse på landsmøder og dels kunne give det enkelte medlem en mere direkte oplevelse af demokrati og legitimitet i beslutningen, og som sådant give et skub til det lokale partiliv når sagen skal debatteres.
    Landsmødemodellen har sine karakteristika og styrker, men ved en forberedt ja/nej beslutning, er det nok begrænset hvor meget den afsluttende landsmødedebat flytter.
    Jeg vil derfor gerne have HB til at overveje urafstemning som et alternativ, og vil derfor fremsætte dette forslag.
    En bi-omstændighed vil i øvrigt være, at vi ikke belaster partiets/partiforeningernes økonomi i samme grad.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen


    d. 10. 5 2004
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF garanterer støtte til regional særordning for Bornholm.



    SF´s landsmøde behandlede i st.bededags-ferien en udtalelse om kommunal-reformen og opgavefordelingen mellem stat / regioner / kommuner.

    SF´s forhandlingsleder Åge Frandsen udstedte i denne forbindelse en garanti fra talerstolen til Bornholm, at særordninger der er betinget af Bornholms særlige beliggenhed, ville få SF´s støtte.



    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    HB-delegeret ved landsmødet og Folketingskandidat for SF-Bornholm


    d. 10. 5 2004
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF´s landsmøde :
    ikke flere færge-licitationer.



    På Landsmødet i Tingbjerg vedtog SF en udtalelse vendt mod yderligere udlicitering af den kollektive trafik.

    På SF-Bornholms initiativ blev det ikke blot et spørgsmål om bus og tog-trafik, men også et spørgsmål om at få sat en stopper for yderligere udlicitering af færgeområdet.

    I delegationen fra SF-Bornholm var vi naturligvis glade for landsmødets opbakning til vores synspunkt om, at udlicitering af færgetrafik er en forkert politik.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    HB-delegeret ved landsmødet og Folketingskandidat for SF-Bornholm


    d. 10. 5 2004
    Af Poul Overlund-Sørensen

    arbejdsløsheden på Bornholm skal ned



    SF´s landsmøde kræver handling - arbejdsløsheden på Bornholm skal ned.

    I en udtalelse vedtaget på SF´s landsmøde her i bededagsferien kræves der nu handling over for arbejdsløsheden i udkantsområder, som Bornholm, Lolland, Fyn, Nordjylland.

    Forslaget var fremsat af SF-Bornholm, SF-Fyn, SF-Nordjylland og SF på Møn/Nakskov.

    Landsmødet prioriterer således den regionalpolitiske beskæftigelsesplan der er en del af SF´s samfundsøkonomiske plan "Ansvar for fremtiden".

    Arbejdsløsheden skal ned under 100.000, og for Bornholm rummer planen en forventet effekt på ca. 900 arbejds- og studiepladser.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    HB-delegeret ved landsmødet og Folketingskandidat for SF-Bornholm


    d. 27. 4 2004
    Af Poul Overlund-Sørensen

    SF presser på i sagen om partikelfiltre.



    I en sag der kan betyde op til 150 arbejdspladser på Bornholm, kalder SF justitsministeren til samråd. SF har i trafikudvalget stillet nedenstående samrådsspørgsmål til justitsministeren :

    Samrådsspørgsmål til Justitsministeren stillet i trafikudvalget
    • Mener ministeren at Justitsministeriets lange sagsbehandlingstid af Københavns kommunes ansøgning om at måtte indføre miljøzoner for at nedbringe antallet af dødsfald fra farlige dieselpartikler, sundhedsmæssigt er forsvarlig?
    • Hvilke udestående tekniske og juridiske problemer mangler at blive løst – og hvornår forventer ministren at Københavns Kommune kan få et endelig svar på ansøgningen om miljøzoner?


    Kravet om partikelfiltre er både et spørgsmål om miljøet i København, og job på Bornholm.

    SF presser på, bl.a. fordi partikelfiltre er en Bornholmsk industri- og beskæftigelsesmulighed.
    ( se bl.a. nedenstående fra TV2-Bornholm ).

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    Folketingskandidat for SF-Bornholm


    Almeborg stopper filterplaner

    Politisk udskydelse af miljøplaner om at indføre filtre i lastbiler, betyder at Bornholmsk partikelfilterfabrik bliver skrinlagt.
    Fabrikant Ole Almeborg har set sig nødsaget til at stoppe sine planer om at bygge en fabrik til fremstilling af partikelfiltre til lastbiler på Bornholm.
    • Desværre har politikerne udskudt kravet om anvendelse af partikelfiltre for lastvogne i større byområder, skriver Ole Almeborg i en pressemeddelse.
    • Dette sammenholdt med at det forsat ser ud til at trække ud med den politiske vilje til at tage det voksende miljøproblem alvorligt, må jeg konstatere, at det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at tilvejebringe et seriøst forretningsgrundlag for etablering af den planlagte virksomhed på Bornholm, skriver Ole Almeborg i sin meddelese om at stoppe fabriksplanerne.


    d. 19. 3 2004
    Af Jørn Jespersen, Kristen Touborg, Anne Baastrup, Lene Garsdal og Åge Frandsen (SF)

    Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats



    I det folketinget konstaterer, at der findes enkelte geografiske områder i Danmark, som i gennem mange år systematisk har haft langt højere arbejdsløshed end resten af landet, og at statens indsats for at hjælpe disse områder er helt utilstrækkelig, opfordrer folketinget regeringen til at fremlægge en plan for en prioriteret regionalpolitisk indsats til gavn for beskæftigelsen i disse områder. Indsatsen skal blandt andet omfatte:
    1. en satsning på fremtidens erhverv, herunder ikke mindst indenfor vedvarende energi og specielt vindmøller;
    2. tiltag for at skabe flere arbejdspladser i det lokale landbrug og forædlingsindustrien;
    3. tiltag for at gøre de pågældende områder til grønne foregangsområder med henblik på kloak- og vandledninger, forurenet jord, energibesparelser mv.
    4. styrke uddannelsesindsatsen i disse områder, ikke mindst i forhold til de mange arbejdsløse;
    5. udvikle nye modeller for at sikre udflytning af statslige arbejdspladser til områderne blandt andet gennem etablering af satellitter i form af lokale kontorhuse.
    6. sikring af at nye arbejdspladser, der modtager statstilskud, i stort omfang placeres i områderne. således at arbejdsløsheden i disse områder i 2010 kan forventes nedbragt til højst landsgennemsnittet.
    Bemærkninger:

    En dyster baggrund
    Siden regeringen trådte til er arbejdsløsheden steget med næsten en tredjedel. Det er langt hurtigere end i andre EU-lande. Stigningen er i høj grad et resultat af regeringens skattestop, stramme økonomiske rammer for det offentlige og heraf følgende ansættelsesstop, fyringer mv. Oveni har regeringen ansvaret for nedskæringer i byfornyelse, hjemmehjælp, aftenskoleundervisning og den kollektive trafik – alt sammen noget der koster job. Regeringen lader tilmed pengene fosse ud af statskassen i form af ufinansierede skattelettelser, senest i form af Forårspakken. Den påstår, at den dermed har skabt nye job, men finansministeriets egne tal viser, at det er forkert: Samlet set formår regeringen ikke at gøre noget ved arbejdsløsheden; det eneste den formår er at gøre det offentlige overskud mindre og bremse afviklingen af statsgælden. Oven i denne udvikling sker der en udflytning af arbejdspladser til andre lande. I lang tid har det især ramt ufaglærte job, og måske bliver den tendens forstærket nu. Hertil kommer, at visse typer af kontorjob bliver mere og mere udsatte – fx telefonbetjening og udstedelse af flybilletter, som i stigende omfang kan ske i lande som Indien. Disse tendenser udgør en særlig trussel i de dele af landet, der i forvejen har høj arbejdsløshed. Fx er Nordjylland blevet ramt af lukningen af Flextronic, der koster over 750 job og af Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Nørresundby for at flytte produktionen til andre danske slagterier; det koster Nordjylland 525 job. Lolland har stadig en meget høj arbejdsløshed, selvom den i de sidste par år er vokset langsommere end i resten af landet. Det skyldes en række erhvervspolitiske tiltag iværksat lokalt. Som følge af skattestop mv. kniber det i stigende grad med at skaffe penge til disse tiltag. Beskæftigelsen på Lolland og også Nordjylland trues nu blandt af regeringens vindmøllepolitik med stop for tilskud til udskiftning af ældre landvindmøller og en længere tænkepause for havvindmølleparker, som kunne placeres ved Nysted (der er plads til en til udover den som findes i forvejen), Omø Stålgrunde eller syd for Læsø. Beskæftigelsen på Lolland trues nu yderligere af, at EU’s sukkerordning – heldigvis - ikke kan opretholdes i sin nuværende form. Hvis hele sukkerproduktionen bortfalder og sukkerfabrikkerne lukker, kan det koste op til 1.000 arbejdspladser fordelt over en årrække – men forbrugere og EU vil spare så mange penge, at man for dette beløb kan skabe langt flere arbejdspladser. Hvis man altså vil. Protektionisme løser ikke problemet – tværtimod!

    Forsøg på at bevare arbejdspladser gennem protektionisme har gang på gang vist sig at være en håbløs strategi. Enorme offentlige summer bruges på at fastholde arbejdspladser, som alligevel er dømt til at forsvinde efter få år. Det var fx det man gjorde med værftsstøtten, hvor prisen for en bevaret arbejdsplads i visse år oversteg en årsløn! Det samme vil ske, hvis man forsøger at trække afviklingen af EU’s sukkerordning i langdrag. Det er langt mere fornuftigt at bruge disse penge på noget, der er fremtid i – og vel og mærke til gavn for de dårligst uddannede og de områder, der rammes hårdt. Det gælder generelt, at svaret på udkantsområdernes problemer ikke er protektionisme og stop for udflytning af arbejdspladser. Der er i høj grad også brug for job, beskæftigelse og større indkomster i Østeuropa og endnu mere i udviklingslandene. Det rigtige er at satse på at sikre grundlæggende faglige rettigheder i Østeuropa og ulandene, hvilket vil være til gavn for arbejderne i såvel Danmark som udflytterlandene. Desværre har regeringen sammen med Dansk Folkeparti valgt at gå den stik modsatte vej ved at lukke for støtten til Ulandssekretariatet. Hertil kommer, at alle analyser viser, at globaliseringen skaber mindst ligeså mange nye job i Danmark, som vi taber til udlandet. Globaliseringen gør Danmark rigere. Problemet er, at det ikke er de samme mennesker i Danmark som taber og vinder: Tendensen er klart, at dem med kort uddannelse taber. Det betyder, at dem der tjener på globaliseringen - de bedre uddannede og samfundet i det hele taget - har en særlig pligt til at hjælpe de ufaglærte og andre grupper samt de udkantområder, der er truet, med at skabe nye job. Problemerne er koncentreret i nogle få områder

    Ser man på de 30 kommuner, der har en høj arbejdsløshed – defineret som 2%-point eller mere over landsgennemsnittet tegner der sig et klart mønster:
    • 7 findes i Nordjyllands amt nord for Limfjorden;
    • 7 findes på Lolland;
    • 6 findes omkring Svendborg og de sydfynske øer (Langeland og Ærø)
    • 3 er ø-kommuner, nemlig Bornholm, Samsø og Læsø (som også tilhører Nordjyllands amt). hvortil kommer syv kommuner rundt omkring i landet, hvorom man kan sige, at høj arbejdsløshed i en kommune er af noget mindre betydning, når arbejdsløsheden er lavere i nabokommunerne. De fire pinde omfatter områder, der tilsammen har næsten 5.000 flere arbejdsløse end det, der ville svare til landsgennemsnittet. De har alle gennem mange år har været problemområder erhvervsmæssigt. Der er i et vist omfang forsøgt med pakker og indsatser, men virkningen har aldrig været god nok. Regeringen gør slet ikke nok
    Regeringen nævner de samme områder – og et par stykker til - i ”Den regionale Vækststrategi” fra april 2003. Men regeringen lægger langt fra op til den kraftige og systematiske indsats, der er brug for. I stedet for betoner regeringen, at de regionale forskelle i Danmark er små, og at kommuner og regioner selv skal være udfarende med hensyn til at løse deres problemer. Som en logisk konsekvens af denne ansvarsforflygtigelse er de virkemidler, regeringen foreslog helt utilstrækkelige. Karakteristisk nok var dens store slagnummer forhøjet befordringsfradrag i visse udkantsområder. Et plaster på såret for dem, der tvinges til at pendle! Måske er forklaringen den rapport om ”Byernes Erhvervsudvikling” som Erhvervsministeriet har valgt ikke at udgive, men som er omtalt i Jyllandsposten d. 22.2.04. Her er tankegangen, at man skal satse på de store byer – i det man blandt andet konstaterer, at det ikke er lykkedes at sikre en udvikling af udkantsområderne. Det er en tankegang, som er helt uegnet til at bryde den onde cirkel i udkantområderne. Når den hidtidige indsats ikke har virket, er den oplagte forklaring, at man har gjort for lidt, at man i for høj grad har holdt fast i fortidens arbejdspladser – gennem protektionisme mv. – og at man har været for halvhjertet, og taget – fx statslige arbejdspladser - med den ene hånd samtidig med, at man har givet med en anden. Det er på tide med en fremtidsorienteret og helhjertet indsats for udkantområderne.

    SF’s forslag
    SF foreslår derfor en indsats under følgende hovedoverskrifter:
    1. Fremtidens industrier

      Generelt kniber det med videnstunge virksomheder i udkantsområderne. Det hænger blandt andet sammen med, at der er få akademikere i disse områder, og nogle steder kniber det også med iværksætterkulturen. En indsats med iværksættercentre, særlig høj støtte til isbryderordninger mv., hvor akademikere ansættes i virksomhederne og eksportprogrammer er særlig vigtigt i forhold til udkantsområderne. Staten bør åbne for og give særlig støtte til denne indsats, som kan virke ganske jobskabende: Det vurderes fx at en akademiker ansat i en virksomhed kan trække to-tre andre job med sig, fordi virksomheden bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, og at et eksportprogram kan skabe et nyt, fast job for ca. 80.000 kr. Man kan også give udkantområderne en generel fordel ved at give dem en særlig god IT-infrastruktur med bredbåndsnet etc. og samtidig bredt uddanne arbejdskraft og borgere til at bruge de nye muligheder. Et sådant pilotprojekt har været foreslået for Langeland, hvor det skønnes at koste ca. 5 mio. kr. pr. år. Det vil både give området en fordel med hensyn til at tiltrække mere avancerede virksomheder, og give bedre mulighed for hjemmearbejdspladser eller lokalafdelinger af virksomheder baseret på IT-kommunikation. Herudover kan der peges på særlige erhverv. Turisme er en mulighed – som er meget udviklet i Bornholms tilfælde, men hvor der er et potentiale i Nordjylland og på Lolland. Generelt har de grønne erhverv en stor fremtid for sig. Hvis der skal dæmmes op for drivhuseffekten er Kyotoaftalen fx bare et spædt, første skridt. Derfor er der store muligheder indenfor energibesparelser, vedvarende energi mv. Der kunne udpeges tre kommuner – fx en i Nordjylland, en på Lolland og Bornholm - som ”lavenergiområder” som en pendant til Samsø og Ærøs bestræbelser på at blive VE-øer. Lavenergikommunerne får særlige tilskud til energibesparelser og sparekampagner. Det ville give lokale virksomheder et forspring, som de vil kunne udnytte, når resten af Danmark – og verden – om få år skal til at spare meget mere på energien end vi gør i dag. Vindmølleindustrien er en af Danmarks største. Regeringen løber en stor erhvervspolitisk risiko ved at sætte den på noget, der minder om vågeblus. Det rammer ikke mindst Lolland og Nordjylland. SF foreslår derfor:
      • at der straks tages beslutning om at etablere havvindmølleparker, herunder syd for Læsø og fx ved Omø Stålgrunde, jf. ovenfor. Det vil skabe en vis lokal beskæftigelse, og på Lolland vil det måske betyde et løft for vindmøllefabrikker som Vesta og Bonus
      • at tilskuddet til udskiftning af gamle møller med nye, mere effektive møller genindføres – regeringen lukkede for det primo 2004. Om ikke andet kunne det gælde møller i de udsatte områder.
      Herudover bør der etableres flere forsøgsanlæg for vedvarende energi, fx større solvarmeanlæg, solceller, geothermi, biogasanlæg med gylleseparering, bioforgasningsanlæg etc. Disse bør i stor udstrækning placeres i udkantsområder, og lokale virksomhederne skal inddrages. Det vil fx være oplagt, at udvide Grønt Center på Lolland med aktiviteter indenfor vedvarende energi. Der kunne udpeges tre kommuner – fx en i Nordjylland, en på Lolland og Bornholm - som ”lavenergiområder” som en pendant til Samsø og Ærøs bestræbelser på at blive VE-øer. Lavenergikommunerne får særlige tilskud til energibesparelser og sparekampagner. Erfaringerne med den grønne jobpulje var meget positive. Et job kunne skabes for i gennemsnit 75.000 kr. Det var måske ikke alle ideer, der var lige gode, men mange var. Regeringen lukkede som bekendt puljen, da den trådte til. Man kunne åbne den igen i forhold til udkantsområderne. 25 mio. kr. til dette formål vil være et passende beløb.

      Det forventes at der med disse tiltag kan skabes ca. 1.500 ekstra job i fremtidens industrier frem til 2010

    2. Et mere forædlingsorienteret landbrug.

      Reformen af EU’s landbrugspolitik giver mulighed for at yde forskellige former for støtte til landdistrikter mv. SF mener, at der bør afsættes flest muligt penge til denne form for støtte fremfor til passiv kontanthjælp til bønderne. Udkantområder skal tilgodeses med en forholdsvis stor andel. Der bør især ydes hjælp til arbejdsintensive former for landbrug – fx frugtavl, som blandt andet Langeland har gode betingelser for. Det bør dog kun gælde typer af frugt, som passer til det danske klima, vi bør ikke konkurrere med ulande om at producere frugt, der bedst dyrkes i deres klima. Generelt er økologisk landbrug mere arbejdsintensivt end konventionelt, kemibaseret landbrug. Der bør også gives støtte til etablering af en lokal forædlingsindustri – ikke mindst på Bornholm - også for at øge konkurrencen i forhold til Arla, Danish Crown og andelsbevægelsen i det hele taget, der jo ikke kan siges at tage regionalpolitiske hensyn, når de placerer deres gigantvirksomheder. Forskning i hvordan man skaber flere job pr. hektar dyrket areal gennem økologi, kvalitetsprodukter, valg af afgrøde samt forædling er en oplagt opgave for jordbrugsforskningen. Et statsligt forsøgscenter herfor bør placeres fx på Lolland.

      Der vurderes, at der kan skabes ca. 300 job på denne måde.

    3. Grønne foregangsområder.

      Overalt i landet er der stort behov for miljømæssige investeringer – i form af oprensning af forurenet jord, tætning mv. af vandledninger og kloakker samt energiforbedringer af boliger og andre bygninger. Indsatsen på disse områder foregår meget langsomt; der vil gå adskillige årtier før problemerne er løst. For at sætte mere fart på det foreslår SF, at staten tilbyder en medfinansiering på 30% på projekter til i alt 200 mio. kr. årligt (dvs. en statslig udgift på 60 mio. kr.). I det omfang restfinansieringen er kommunal, skal kommunerne skal have mulighed for at låne resten af pengene – ydelsen på disse lån vil typisk blive betalt af sparet energi, forbrugsafgifter o.lign. Der skal fastsættes klausuler om lokal beskæftigelse (på en måde der er forenelig med EU’s lovgivning).

      Forslaget vil direkte skabe ca. 400 job.
      På lidt længere sigt vil det desuden give bedre muligheder for, at der lokalt udvikles metoder, teknikker og komponenter, der kan bruges andre steder i landet. Dette bidrager til udviklingen af ”fremtidens industrier” i de udsatte områder.

    4. Uddannelsesinstitutioner

      Uddannelse af arbejdsløse er et vigtigt punkt. Regeringens politik har været at nedprioritere uddannelse af arbejdsløse til fordel for jobtræning o.lign. Den strategi rammer udkantsområderne hårdt, fordi de netop mangler job. I Hjørring er edb-skolen fx lukket, ikke fordi der mangler arbejdsløse, der gerne ville lære mere om edb, men fordi der ingen job er til dem. Og så betyder lukningen i sig selv 20 ekstra arbejdsløse. Der er brug for flere penge til uddannelse i de udsatte områder – og de skal bruges på lokale uddannelsesinstitutioner. Tilsvarende er der brug for uddannelse af kontanthjælpsmodtagere. Det bliver sværere og sværere at finansiere for kommunerne generelt, og særligt svært for kommunerne i udkantsområderne, der typisk har mange kontanthjælpsmodtagere. Regeringen har bidraget til problemerne ved at hæve brugerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelserne – selvom det egentligt er i strid med dens eget skattestop. En styrkelse af Syddansk og Aalborg Universiteter samt puljen til forlagt videregående undervisning på Bornholm vil også have betydning for et par af udkantområderne i det de ligger i klar pendlingsafstand. Blandt de muligheder der kunne overvejes var at etablere et medicinsk fakultet på AU (hvor der i forvejen arbejdes med mikrobiologi), og at flytte IT-universitet fra Amager til fx Nykøbing F. Mulighederne for at udflytte visse uddannelser fx indenfor miljø, teknisk og landbrug til udkantsområderne bør undersøges.

      Forslaget vil betyde 500 ekstra uddannelsespladser stigende til 750 pladser i 2010 (opgjort som helårspladser); mange af dem målrettet til arbejdsløse. Det vil kræve ansættelse af lærerne og andet personale – 50-75 job – og det skønnes herudover meget forsigtigt at kunne skabe 100 job. Men bedre uddannelse vil også være en forudsætning for at gennemføre de øvrige forslag i pakken.

    5. Statslige arbejdspladser

      Mange statslige arbejdspladser som fx AF, politi og Told.Skat er fordelt ud over landet. Her har der været og er fortsat planer om en samling på færre adresser. Det kan der være argumenter for – selvom det modsatte også kan være tilfældet – men erfaringen viser, at når der bliver færre enheder, bliver de meget sjældent placeret i udkantsområderne. Der tages simpelthen ikke regionalpolitiske hensyn. SF ønsker, at der ved enhver omflytning af lokale statslige arbejdspladser skal tages hensyn til de udsatte områder – eller laves en klar begrundelse for, hvorfor man ikke gør det. København har flest statsjob. I 1970-erne diskuterede man meget udflytning af statsvirksomheder og -institutioner. Et par styrelser flyttede til Jylland; så gik det i sig selv. Modstanden var stor blandt de ansatte. Det var ikke rart at vælge mellem en påtvungen flytning eller at opgive sit job. Og en voldsom personaleudskiftning kan skabe problemer. I Irland har man netop besluttet en storstilet udflytning af statslige arbejdspladser – vistnok ca. 10.000. Det er næppe muligt at få gennemført det samme i Danmark. Men med den nye informationsteknologi er der basis for en helt ny form for udflytning: Etablering af satellitter. Find eller byg kontorbygninger i fx Nakskov, Hjørring, Rønne og Rudkøbing. Forsyn den med PC-ere, interne netværk og edb-forbindelser til København. Gennemgå en række statslige styrelser og direktorater, og find jobs der kan flyttes. Det kan fx være sagsbehandling. Man kunne fx finde 40 stillinger i 10 forskellige styrelser, i alt fire gange 100 jobs. De nuværende jobindehavere kunne vælge at flytte eller få tilbudt anden tilsvarende beskæftigelse. Nogle skulle gerne flytte med for at sætte det nye sted i gang. Satelitten skulle også have de servicefunktioner, der hører til en kontorarbejdsplads: Kantine, postfunktion, vicevært etc. Måske en 20-30 job oveni for hvert af de fire kontorhuse. Det ville give et godt løft i beskæftigelsen, og mulighed for at udvide med flere jobs efterhånden. Nogle af jobbene vil være købedygtige akademikerjob. Dermed kan satellit-ideen også være med til at bryde den onde cirkel på fx Lolland, der hedder få akademiker job; derfor få akademikere; derfor få virksomheder af den type, der beskæftiger akademikere – og samtidig faglærte og ufaglærte arbejdere. Selve etableringen af satelitterne vil koste penge. Tilgengæld opnås en årlig besparelse, fordi jordprisen og dermed huslejen vil være mindre i udkantsområderne.

      Satelitmodellen vil skabe 4 x 125 job i 2010; dvs. i alt 500 job. Hertil kommer skønsmæssigt 200 job som kan skabes ved at tage regionalpolitiske hensyn ved placeringen af decentrale statslige arbejdspladser som Told.Skat, Politi etc.

    6. Arbejdspladser med statslige tilskud

      En række arbejdspladser oprettes med statslige tilskud fra en pulje. Det gælder fx hospicer, hvor der er afsat penge på finansloven for i år. Ved fordeling af disse penge bør der i et vist omfang tages regionalpolitiske hensyn. Fx bør man overveje om et hospice i Rudkøbing ikke ville være en god ide – især fordi byens sygehus er varslet lukket. En lignende tankegang kunne bruges, når det gælder placeringen af fx kostgymnasier.

      Det skønnes at der kan skabes 200 ekstra job på denne måde.

      Samlet virkning på arbejdsløshed og beskæftigelse
      Samlet vurderes det, at der i 2010 kan opnås en reduktion af arbejdsløsheden i de berørte områder på ca. 5.000 udover det fald i arbejdsløsheden, der i forvejen forventes generelt i Danmark frem til 2010. Størstedelen af de 5.000 er nye job, men tallet omfatter dog også 750 uddannelsespladser. Af de godt 4.000 job er de godt 3.000 en direkte konsekvens af pakken, jf. de enkelte punkter. Hertil kommer en afledt effekt på ca. 1.000 job som fremkommer, fordi den lokale købekraft bliver forøget til gavn for beskæftigelsen i lokale butikker, institutioner, servicefag mv. Det bemærkes, at disse tal er usikre, fordi der ikke findes standardmetoder til at fastslå virkningen af erhvervspolitiske tiltag med sikkerhed. Finansiering mv. I dag får udkantsområderne del i EU’s strukturfonde. Det bør egentlig ikke være en opgave for EU at give penge til regionalpolitik i Danmark. Den opgave kan sagtens løses af den danske stat uden at pengene skal en tur omkring Bruxelles. SF mener, at færre EU-lande skal have penge fra strukturfondene – men det er en helt central forudsætning, at den danske stat så træder ind i stedet for ikke blot med et tilsvarende, men med et større beløb. Tilgengæld bliver vores bidrag til EU's budget mindre. Dette er dog ikke afgørende for, om SF’s forslag kan gennemføres. Derimod er det et stort problem, at EU i næsten alle tilfælde kræver lokal dvs. kommunal medfinansiering, som det bliver sværere og svære at finde for kommunerne i udkantsområderne. De har i forvejen en dårlig økonomi, og er nu ligesom resten af kommunerne hårdt presset af skattestop mv. SF mener derfor, at der skal stilles statslige midler til rådighed, enten i form af øgede tilskud til de berørte kommuner eller direkte til finansiering af projekter. Hele pakken vil koste staten 330 mio. kr. årligt (udover en eventuel overtagelse af EU-tilskuddene). Men de ekstra job der skabes vil betyde, at staten tjener disse penge og mere til ind i form af lavere udgifter til dagpenge, kontanthjælp (via den kommunale budgetgaranti) og øgede skatteindtægter Det vil samtidig give et bidrag til at opfylde regeringens egne 2010-målsætninger, herunder målsætningen om at arbejdsløsheden skal ned på 130.000. SF er naturligvis villig til at finde konkret finansiering.

      Aktiver landbrugsstøtten.

      Nogle af pengene skal hentes fra den landbrugsstøtte Danmark modtager fra EU. Efter EU’s midtvejsreform er der mulighed for at dirigere flere midler over til udkantsområderne: Dels afsættes der større beløb til udvikling af landdistrikterne. SF mener som nævnt, at disse penge i stort omfang skal målrettes til de ovenfor nævnte udkantområder. Dels er der mulighed for at bruge mindst 730 mio. kr. om året til natur- og miljøformål. Regeringen har valgt at fordele disse penge til bønderne. Man kommer næsten til at tænke på den måde, som mange afrikanske statsledere i tidens løb har fordelt offentlige penge til deres egen klan (og med en næsten ligeså lukket beslutningsproces). SF foreslår, at de i stedet for bruges til natur- og miljøformål, og at udkantsområderne får en særlig stor andel af pengene. Samlet set kan landbrugsstøtten dermed finansiere formentlig over 100 mio. kr. af indsatsen hvert år – hvis man altså vil bruge den aktivt.



    d. 17. 8 2003
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Svar til Sanne Almgaard - skolepolitik



    I dit og din mands læserbrev d. 14/8 stiller du en række spørgsmål til mit læserbrev om skolepolitik, som jeg gerne vil forholde mig til – fordi jeg tror spørgsmålene har en vis almen interesse.

    Jeg har fuld forståelse for, at du som bosiddende i Pedersker ønsker alle skoler bevaret. En lukning af Pedersker skole vil givetvis få en negativ indvirkning på området og dets huspriser, men jeg har boet i mange landsbyer der også har klaret sig uden skoler, og jeg håber at du også kan forstå at jeg ender med en anden konklusion.

    Jeg bor i Rønne, mine børns skolegang har været og er i Rønne, og vi har været glade for dette skole-tilbud.

    Du skriver, at KL i en rapport om Bornholm og Åkirkeby får bevist, at man med færrest mulige elever pr. klasse og flest muligt undervisningstimer pr. elev får de billigste skoler.

    Jeg håber at du kan forstå, at jeg synes det vil være rart med mange lærertimer pr. elev, men at jeg også tror at man skal betale for disse ekstra lærertimer pr. elev.

    Jeg håber at du kan forstå, at hvis der skal betales en pris for ekstra læretimer pr. elev i Pedersker, Nyker, Olsker osv. , at jeg så frygter at den pris skal betales af børnene i Rønne, Åkirkeby, Nexø osv. i form af endnu højere klassekvotienter, mindre midler til materialer, mindre midler til ajourførende efteruddannelse af lærerne, mindre timer til delehold og hvad der ellers skaber kvalitet i hverdagen.

    Jeg vurderer nemlig, at vi bor på en forholdsvis fattig ø der er underlagt regeringens skattestop, hvor der ikke er ekstra penge til skolevæsnet, og at end ikke din mands forslag om at kommunen skal lave kontraktbrud med en 2-3 kommunaldirektører løser den økonomiske klemme. Faktisk frygter jeg, at skolevæsnet bliver ramt af udhuling og yderligere besparelser, fordi Borgerlisten og Socialdemokraterne ikke tør lukke mere end 2 skoler i denne valgperiode.

    Jeg håber også at du kan forstå, at jeg er bekymret for hvad der sker med undervisningen, hvis ensporede skoler presses til at lave holddannelser på tværs af 2-3-4 årgange, for at opfylde kravene om fleksibilitet og differentiering – også selv om dette pres omtales som ”pædagogisk nytænkning”.

    Jeg tror det er svært for lærerne både at skulle tage hensyn til de enkelte elever og samtidigt opfylde 2-3-4 forskellige årgangsbestemte målsætninger inden for 45 minutter, med mindre at holdene er meget små. Jeg frygter at man derfor neddrosler fleksibiliteten til at være enkeltstående indslag i hverdagen – men måske er antallet af tværgående timer på de ensporede skoler helt anderledes og udgør en stor del af dagligdagen – jeg vil da gerne afkræftes.

    Jeg gik selv i mange år på en friskole hvor klassen bestod af 4 årgange, men vi var ikke ret mange i klassen og skoleloven var en anden.

    Jeg burde måske føle mig lidt beæret, når du vurderer mit læserbrev som værende baseret på et totalt overblik, visdom samt at mit indlæg er en politik som alle SF´ere på Bornholm er enige i og kan forsvare – men mon ikke du trods alt ved bedre.

    Hvad angår det totale overblik, spørger du til hvad det koster i nybygninger og renovationer at samle skoler – hvilket jeg ikke aner . Men jeg er overbevist om at skolevæsnets afgørende udgiftspost er lønudgiften – og mon ikke det også er virkeligheden.

    Hvad angår SF, er vi mange i SF der er optaget af skolepolitik, og mange SF´ere bidrager gerne både til debatten og til beslutningerne, og det er også fornuftigt at reagere på mit eller andre SF´eres indlæg inden de endelige konklusioner træffes, netop fordi SF prioriterer spørgsmålet om børn og skoler højt.

    For en ordens skyld vil jeg dog gøre opmærksom på, at mit indlæg kun er et af flere SF-synspunkter, og at de fælles konklusioner er mere begrænset.

    Så hvis du ønsker at kritisere SF-Bornholms politik, så må du tage fat i følgende, som partiforeningen bakker op om :
    • Vi er et af de få partier der overholder vores valgløfter, et tilsagn om at der skal ske skolelukninger frem for at undervisningen bliver udhulet – at børnene er vigtigere end murstenene.
    • Vi er siden blevet overbevist om, at elevgrundlaget og bygningerne angiver at Pedersker skole er den ene.
    • Vi er siden blevet overbevist om, at elevgrundlaget angiver at Allinge-Sandvig og Olsker skal samles, men fatter ikke hvorfor det skal ske i den skole hvor bygningerne er mindst og dårligst
    • Vi kan ikke se den langsigtede linie i aftalen mellem borgerlisten og socialdemokratiet, en aftale uden gennemgående principper og en aftale hvor skolernes økonomi end ikke holder blot 1 måned eller 2, fordi man samtidig pålægger skoleområdet yderligere besparelser.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen


    d. 12. 7 2003
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Hvordan bliver fremtidens skoler ?



    Traditionelt har skolerne været organiseret med klasseundervisning.
    Den er en velkendt størrelse, rimelig let at organisere og vil givetvis stadig dominere skolerne i mange år.

    Men både en kompliceret verden og lovgivningen stiller stadigt større krav om mangfoldighed i den enkelte skoles hverdag.

    Der stilles ikke krav om mange skoler, men om at den enkelte skole skal tilbyde en mangfoldighed.
    Det drejer sig ikke kun om valgfag i overbygningen, der er et krav til hele skoleforløbet om mangfoldighed. Samtidig skal undervisningen hænge sammen fra det ene år til det næste, men med specifikke mål for hver enkelt årgang.

    Der skal nu tages udgangspunkt i det enkelte barn på nye måder :
    • Der skal arbejdes med undervisnings-differentiering, midlertidige holddannelser på tværs af klasserne, der skal opfyldes klare mål for hvert enkelt årgang.
    • Der skal arbejdes med fleksible skemaer og undervisningen skal koordineres i teams.
    • Lærerne skal både være fagligt kompetente i forhold til deres fag og med hensyn til de årgange de underviser, samt udvikle sig i passende kollegiale miljøer.
    • Skolerne skal både rumme alle relevante faglokaler, samt plads til at arbejde i mindre grupper.
    Samtidigt med at disse krav stilles til undervisningen, forlanges der at den organiseres økonomisk og rationelt – holdstørrelserne må ikke være ”for små” / ”for dyre” .

    Der stilles krav om at hverdagen i stadigt højere omfang skal tilrettelægges fleksibelt, økonomisk og med årgangsspecifikke mål.

    Disse krav stilles til skolerne overalt i landet – og også til de Bornholmske skoler.
    Tiden er ved at løbe ud for de små ensporede skoler – det er tid til forandring.
    Forandring tager naturligvis tid og kræver både debat og overgangsperioder, og vi bør fortsat i en overgangsperiode på eksempelvis 5 år kunne operere med enkelte ensporede skoler på Bornholm.

    Forandringer er desværre ofte besværlige og især når der er mange konsekvenser, og man fristes derfor til at genoptage det gamle Venstreslogan : at ”Hvis det er fakta, så benægter a´ fakta”.
    Men vi skal ikke flygte fra debatten eller beslutningerne – vores børn bør have ret til en mangfoldig hverdag.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen


    d. 24. 4 2003
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Skal Danmark nu være en besættelsesmagt ?

    Først oplevede vi at statsministeren Anders lille Bush havde så travlt med at gøre Danmark til en militær angrebsnation, at både folkeretten og FN-sporet blev trådt under fode.

    Regeringen hylder åbenbart Bush´- militærdoktrin om at USA har en fri angrebsret i Mellemøsten.

    Dansk udenrigspolitik er blevet et offer for et indenrigspolitisk skifte i USA.

    Irak er på vej fra at være et militært regime præget af undertrykkelse, til at være et amerikansk militært protektorat præget af lovløshed. Koalitionens styrker er på samme tid befriere og besættere.

    Danmark er som en del af besættelsesstyrken forpligtet til at etablere den manglende retssikkerhed.

    Her bør vi specielt fra Bornholm stille krav om at regeringen kommer tilbage til FN-sporet og folkeretten.

    Hvis danske / Bornholmske styrker udsendes uden FN-kontrol, bliver de tildelt rollen som rene besættelsesstyrker ( og skydeskiver ).

    Under amerikansk ledelse vil de være legitime mål for enhver der ikke passivt vil afvente at USA angriber Iran, Syrien, Libanon, Libyen - ja selv Saudi Arabien og Ægypten nævnes blandt de amerikanske høge.

    Der er udsigt til at vores militære personel ikke blot er hyret til forsvarsopgaver eller international sikkerhed, men også til jobbet som udefra kommende besættelses-styrker.

    Der er ikke blot en moralsk forskel på at være en international og neutral sikkerhedsstyrke og så en langvarig besættelsesmagt, der er også en væsentlig risiko forbundet med rollen som besættelsesmagt.

    Derfor bør vi af både moralske og lokale årsager forlange af regeringen, at de snarest indser betydningen af at arbejde under FN´s overhøjhed.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen


    d. 27. 3 2003
    Af Poul Overlund-Sørensen

    Om aftenen ved krigsudbrudet

    tale holdt ved fredsdemonstrationen på Store torv –

    Her til morgen startede Bush-administrationen et angreb på Iraq.

    Høgene i Bush-administrationen har nået sit mål, og fået sin krig.
    Høgene har fået standset FN´s våbeninspektion, den våbeninspektion der under Hans Blix´s ledelse var i fuld gang med at afmontere iraqiske missiler, en afmontering der kunne ødelægge krigsplanerne.
    For Høgene er krig ikke den sidste udvej, men et politisk mål.
    Men høgen er en ensom fugl – og med protestmøder som dette i Rønne, med protestmøder i hele Danmark, og ved protestmøder over hele verdenen skal fredsduerne isolere høgene.

    Vi skal vise at vores politiske mål er freden, at det danske folk er imod krigen, at verdens folk er imod krigen.

    For krigen har mange ofre.
    Børn bliver dræbt i tusindtal, uskyldige mænd og kvinder bliver dræbt i tusindtal. Allerede nu forberedes store flygtningelejre, felthospitaler, nødhjælpsindsamlinger – for vi ved at dette bliver ofrene.
    Jeg vil derfor også opfordre til massiv opbakning til dette nødhjælpsarbejde.
    Men bliver det ikke blot en hurtig klinisk højteknologisk krig, som kun rammer iraqiske militærstyrker ?

    Vil USA´s enorme militære og teknologiske overlegenhed ikke gøre dette til en klinisk operation ?

    Meget taler imod dette :
    Winston Churchill, som både var premierminister i England under 2. verdenskrig og flådeminister under 1. verdenskrig er citeret for følgende udtalelse .

    Tro aldrig, aldrig, aldrig, at en krig vil blive let eller at den, der begiver sig ud på denne mærkelige rejse, kan tøjle det tidevand og de storme, han vil møde. Den må indse, at når først signalet er givet, er han ikke længere en politisk mester, men en slave af uforudsete og ukontrollerbare begivenheder.

    Supermagten USA sad i 60érne fast i en Vietnam-krig, selv om den militære magtforskel var indlysende, og der kommer let blade fra regnskoven eller et sandkorn fra ørkenen ind, der ødelægger selv en højteknologisk militærmaskine.
    Og hvorfor skulle Saddam placere sine styrker i ørkenen, som da Iraq var aggressoren og Kuwait blev befriet, det er da langt lettere at gemme sig i storbyerne blandt civilbefolkningen.
    Og husk at denne gang er det ikke er en militær operation med et begrænset mål, men et forsøg på at udslette en regional militærmagt , samt besætte og kontrollere et stort land mod befolkningens vilje.

    Nej tro aldrig, aldrig, aldrig, at en krig vil blive let.

    Men i de kommende dage vil vi givetvis høre om højteknologi og præcise militære mål, for i krig er et af de første ofre sandheden.
    Ikke blot får høgene ram på børn, samt mænd og kvinder – men også sandheden bliver et offer – og vi ved det alle.

    Tag blot spørgsmålet om folkeret.

    Med denne krig bryder USA FN´s folkeretslige principper. En nation angribes, på trods af FN´s sikkerhedsråd, og FN´s arbejde med at opfylde resolution 1441 om afvæbning af Iraq.
    Selv om denne resolution helt bevist er formuleret uden det sprogbrug der i FN forbindes med en af sikkerhedsrådet godkendt væbnet indsats – så ofrer ikke blot Bush sandheden når han holder tale for alverden, men også vores statsminister Anders lille-bush ofrer sandheden – for nu vil de i krig.
    For Høgene i Washington er bruddet på folkerets-principperne tilsyneladende ikke noget problem, men tværtimod en sejer for synspunktet om et verdensdominerende USA, som ikke underlægger sig FN.

    Vi ser den samme praksis meget udbredt under Bush-administrationen.

    Guantanamo-basen : hvor fangerne kan glemme alt om USA´s uafhængighedserklæring om at menneskene er født med vise rettigheder, for de behandles hverken som soldater eller kriminelle.
    Bindende konventioner om kemiske og biologiske våben – det vil USA ikke underlægge sig.
    Skal soldater der begår forbrydelser mod menneskeheden kunne dømmes ? ikke amerikanske soldater.
    Osv. osv.

    Hvorfor har det betydning ?

    Saddam Hussein er vel en diktator og en slyngel – og det kan vi vel alle være enige om – både høge og duer ?
    Jo, det er han.
    Han undertrykker vel både kurdere, shia´ere og politiske modstandere.
    Ja, det gør han.
    Han har vel brugt giftgas, da han var en af USA´s ”gode diktatorer” fordi han bekæmpede Iran.
    Ja, det gjorde han.
    Så må vi vel også være enige ?
    Nej – for selv om dette er sandt, så er det ikke den fulde sandhed, og den fulde sandhed er et krav om at vi selv skal leve op til folkeretten – det gør denne krig ikke, så ud over kvinder børn og mænd ofres også moralen.

    Og når moralen forsvinder, og det bliver den rå magtanvendelse der praktiseres – så bliver modstanden også stærkere.
    Tag blot eksemplet fra Bornholms historie i 1658. I skåne kæmpede Gøngerne en indædt væbnet kamp, for de fangne gønger blev uden medlidenhed spiddet i levende live - og med en nådesløs udsigt bliver den væbnede modstand både blodig og indædt.
    Med udsigt til guantanamo vil iraqiske styrker og diverse væbnede militsgrupper som al-quada have masser af motiver til selv de mest håbløse panikagtige modstandsformer.

    Verdenen bliver farligere at leve i.

    Hvad så med Danmarks rolle

    Er det at levere en ubåd til en ørkenkrig ???

    Nej Danmarks rolle som logrende puddelhund er især politisk.
    I Europa er der en bred politisk modstand mod iraq-krigen.
    Krigen er formålsløs og hasarderet, den bryder med FN og folkeretten – og jo flere lande USA kan få til at bakke op om denne rå magtdemonstration, jo mere legitim vil den se ud.
    Derfor er den rolle Anders mini-Bush har fået, at trække EU-landene med over i Tony-flairs lejer.

    Heldigvis ser dette ud til at mislykkes totalt.
    Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien …. Ja stort set hele Europa protesterer mod krigen.
    Derfor bør Anders mini-Bush opgive at trække Danmark med i krigen.
    Derfor bør regeringen både udsættes for et folkeligt pres, som denne og de mange andre demonstrationer i landet udgør, udsættes for et pres fra sine regeringskollegaer i Europa – således at de hurtigst muligt indser det forfejlede i den aggressive enegang, som en krigs-deltagelse vil være.

    I den kommende tid skal der arbejdes for at Danmark bliver et fredsland frem for en krigs-aggressor.

    Tak for ordet og tak for jeres deltagelse

    Poul Overlund-Sørensen


    d. 10. 11 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Passagererne rammes - igen og igen

    I 2000 blev der indgået et færgeforlig, hvor Bornholmstrafikken fjernede markedsføringen og skar voldsomt ned i servicen. Passagererne fik en takstforhøjelse på 9 %, og passagerer med hurtigfærgen skulle betale yderligere 25 %.

    Alt sammen for at holde godsprisen nede.

    I 2002 blev indgået et færgeforlig, da det endnu ikke var lykkedes at skræmme alle væk fra natforbindelsen. Bornholmstrafikkens mister her sin kerneydelse for de Bornholmske passagerer, idet den sikre forbindelse og morgenankomsten fjernes. Denne gang sættes taksten ned med 10 % for passagererne.

    Alt sammen for at få godspriserne ned.

    Prismæssigt oplever passagererne at dansen er to skridt tilbage og et skridt frem, samtidig med at man fjerner hele musikken.

    Da jeg for tiden er folketingskandidat for SF på Bornholm, skal jeg i denne forbindelse naturligvis beklage, at partiet som ordfører har valgt en arrogant turist, der sætter en ære i at genere de Bornholmske passagerer.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    medlem af Rønne Byråd (F)


    d. 2. 11 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Åbner Danmark først kl. 10 - 11 stykker ?

    Folketinget har vedtaget et trafikforlig, og konsekvenserne virker ikke gennemtænkte.

    Lukningen af natfærgen er en klar forringelse af vores transportmuligheder som Bornholmske passagerer. Frem over er der for færgepassagerer ingen morgenforbindelse til det øvrige land, stabiliteten vil afhænge af hvordan det blæser og alle dem som ikke har ret til at komme igennem Sverige skal side ret op og ned til Køge, med forventet ankomst kl. 23.

    Som medlem af en partiforening der har en klar vedtagelse om at støtte natfærgen, er det ekstra beskæmmende, at end ikke vores egen folketingsgruppe har taget en debat med os som det berører, men blot tromler den landsdel der i forvejen er plaget af høj arbejdsløshed.

    Selv om natruten har været præget af tydelige serviceforringelser og et udsolgt bildæk, har der trods alt været ca. 200.000 rejsende, med behov for at kunne starte om morgenen.

    Denne aftale er tydeligvis indgået af turister der kun tænker på godstransport, og har helt naturligt givet en massiv proteststorm på Bornholm.

    Til og med tegner der sig et billede af, at dette blot er første skridt i afviklingen af Bornholmstrafikken. Det kommende A/S Bornholmstrafikken finder sit kapitalgrundlag i skibene, og med den aftalte udlicitering og de her angivne kravspecifikationer kasserer folketinget åbenbart disse skibe. Disse overordnede betingelser har trafikministeriet allerede annonceret på EU´s officielle hjemmeside for kommende udliciteringer.

    Det er tydeligt, at folketinget hverken favoriserer Bornholm, Bornholmstrafikken eller de bornholmske passagerer – tvært imod.

    Vi må derfor ønske al mulig held og lykke til dem som efter fyringen af de ca. 200, fortsat vil være ansat i Bornholmstrafikken – de får brug for det.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    medlem af Rønne Byråd (F)


    d. 25. 5 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Respekt for dagligdagens mennesker.

    Den kommende regionskommune skal bygge på respekt for både brugere og medarbejdere.

    Med det nye politiske forum er det vigtigt at vi får ændret politikkernes rolle. Frem over skal langt flere beslutninger træffes af de mennesker som det berører i dagligdagen.

    Dette er mest oplagt på de helt store service-områder som ældrepleje, børnepasning og skole. Vi skal give langt mere indflydelse til brugerne og personalet - der skal laves kontraktstyring med præcise krav om brugerindflydelse.

    I den kommende regionskommune bør vi ikke se politikere lave sagsbehandling på, om en skole skal løse et lokale problem ved hjælp af midlertidige pavilloner eller ændringer af faglokaler. Der skal naturligvis stilles krav om overholdelse af økonomiske rammer og inddragelse af personale og brugere - men derefter skal der være respekt for de mennesker hvis dagligdag det drejer sig om.

    Hvis politikere skal inddrages i for mange detaljer, forsvinder effektiviteten og mulighederne for at planlægge i tide.

    At flytte indflydelsen til brugerne og personalet stiller nye krav.

    Det kræver ændringer af vores organisation, efteruddannelse og et ordentligt tilbud om support.

    Det kræver imidlertid også en ny rolle-forståelse hos de valgte politikere - og det kan måske vise sig at blive det sværeste.

    I SF stiller vi disse krav.

    Derfor: Stem på SF til regionsvalget den 29. maj.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    Kandidat til regionsrådet (F)


    d. 12. 5 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Madpolitik.

    Det kommende valg til regionsrådet rummer mange emner, men det handler også om indhold – indhold i hverdagen, blandt andet det daglige måltid.

    Valget er også et spørgsmål om hvorvidt vi skal leve sundt, godt og grønt.
    • Skal alle ældre have et tilbud om varm mad ?
    • Skal vore børn have et tilbud om økologiske fødevarer i vores pasningstilbud ?
    • Skal vi satse på kvalitet i dagligdagen og dermed give en mulighed for en basisafsætning for vores producenter af kvalitetsvare ?
    I SF mener vi ja.

    Ønsker du en dagligdag med kvalitet og fremtid i sig, så støt SF på valgdagen.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    Kandidat til regionsrådet (F)


    d. 3. 5 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Åbenhed i udvalgene.

    Når der skal stemmes til det kommende regionsråd er spørgsmålet om dialog og demokrati vigtigt.

    SF arbejder for åbenhed og åbne udvalgsmøder. SF-Bornholm fik sat det på dagsordenen i folketinget, og vi forventer at det vedtages i det kommende folketingsår.

    Derfor er det også vigtigt at spørgsmålet om åbenhed rejses i denne valgkamp, og at de øvrige politiske partier tilkendegiver deres holdning over for vælgerne.

    I SF har vi både med holdninger og initiativer markeret vores vision.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    Kandidat til regionsrådet (F)


    feb. 2002
    af Poul Overlund-Sørensen

    Hvem er usaglig ?

    I fredag var Thor Gunnar Kofoed på banen med følgende svada :

    Den nye finanslov har som ventet fået en masse hårde ord med på vejen, men det er ikke noget, der er særlig uventet. Egentlig er kritikken meget usaglig, fordi man råber op om katastrofer, hvor det mange tilfælde kun er et spørgsmål om nogle stillinger, der årevis har været fuldstændig unødvendige.

    Den ærede MF´er så sig specielt kaldet til at nedgøre erhvervsskolerne, hvor han fandt at skatteyderne følte sig til grin med at nogle uddannelser overhovedet blev kaldt uddannelser.

    I dag lørdag trækker Venstres formand Anders Fogh Rasmussen de varslede beskæringer af Handelsskolerne, med den begrundelse at det var en smutter.

    Mindst en af dem må logisk nok være usaglig.

    Mon ikke de fleste Bornholmere kan se at vi har fået valgt en usaglig repræsentant, der ikke evner at repræsentere Bornholm.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    folketingskandidat for SF-Bornholm


    d. 19. 11 2001
    af Poul Overlund-Sørensen

    SF-Bornholm kritiserer de 4 borgmestre.

    4 Borgmestre har ønsket at sætte en gruppe eksperter til at udarbejde 3 scenarier for regionskommunen. De har derfor udfærdiget et kommissorium for en sådan udredning.

    SF-Bornholm er direkte uenig med det oplæg som de 4 borgmestre har udarbejdet som kommissorium

    Kommissoriet bygger på præcis den samme centralistiske tankegang, som fra statslig side rammer Bornholm så hårdt.
    Således rummer de 4 borgmestres forslag en klar prioritering :
    1. det primære mål er effektivisering og ressourcebesparelser
    2. lokalsamfundenes overlevelse og udvikling, skal kun tilgodeses ”i øvrigt i videst muligt omfang”.
    Det er præcis den samme type argumentation der har kostet os mange statslige arbejdspladser.

    På Bornholm skal vi arbejde ud fra den modsatte prioritering. Vi skal prioritere lokalsamfundenes overlevelse og udvikling, og så som anden prioritet have de andre mål ”i øvrigt i videst muligt omfang” .

    Vi skal markere et politisk lederskab når det handler om en decentral udvikling, ellers mister vores krav om en reel regionalpolitik med statslige arbejdspladser troværdighed.

    I SF-Bornholm har vi allerede forud for folkeafstemningen på Bornholm tilkendegivet vores holdninger. At vi varmt støtter regionskommunen, men at vi i vores forslag til indretning af en sådan tog udgangspunkt i lokalsamfundenes overlevelse og udvikling.

    Ud fra dette udgangspunkt har vi også formuleret et overordnet forslag til den politiske og administrative struktur, et forslag som stadig er offentligt tilgængelig på vores hjemmeside.

    Nu vil de 4 borgmestre altså bruge skatteborgernes penge på at hyre eksperter til at argumentere for den modsatte prioritering af politiske mål.

    Det er jo barske demokratiske vilkår at skulle konkurrere mod offentligt betalte eksperter med en bunden opgave, og hverken rimeligt eller fairplay.

    De politiske mål med Regionskommunen skal ikke aftales i et lukket forum af 4 eller flere borgmestre, de skal findes i en åben proces, hvor alle bornholmere, alle personalegrupper, alle interesserede kan deltage på lige fod.

    Derfor bør de 4 borgmestre være opmærksom på, at SF-Bornholm fortsat vil arbejde for en åben debat af hvordan vi skal indrette Bornholm, frem for en ekspertudredning styret af 4 borgmestres politiske prioritering.

    Med venlig hilsen
    Poul Overlund-Sørensen
    fmd. for SF-Bornholm


    d. 9. 11 2001
    af Poul Overlund-Sørensen

    SF sætter krav til fremtiden.

    SF-Bornholm har en række mål for udviklingen på Bornholm :
    • En grøn erhvervspolitik
    • En ordentlig integration
    • Åbenhed og reel dialog med borgerne / brugerne.
    • En ordentlig velfærdsservice ( pasning, undervisning, pleje osv.)
    • En ordentlig regionalpolitik med decentral udvikling.
    Den sidste tid med ”Rønne kommune” skal vi arbejde med en god overgang, og vi skal arbejde med at få orden på nogle af vores gamle problemer.

    Giv SF øget styrke.

    Giv SF øget styrke i Rønne, og det vil gøre en forskel for velfærden.

    Med 1 mandat, har vi haft nogle muligheder for at sætte fokus på miljø.
    Vi har fået introduceret en grøn erhvervspolitik, vi har fået en kommuneplan med grønne visioner i, og vi har grønne målsætninger i kommunen, således at Hasle-Rønne Rensningsanlæg både er miljøcertificeret og giver gode miljømæssige resultater.

    Med 2 – 3 mandater, vil vi også kunne sætte fokus på skole og børnepasningen, vi vil kunne sætte fokus på det sociale område..

    Begge disse områder har i Rønne været styret af Venstre, begge har været uden SF´ere i udvalgene og begge stederne er der opstået store problemer der trænger til at blive løst

    Hvad har vi brug for ?

    Vi har brug for en troværdig kontakt til idrætslivet, hvor der bliver stoppet for løfter uden økonomi.

    Vi har brug for en troværdig kontakt til skolerne, således at økonomisk ansvarlighed ikke rammes af ekstra-besparelser.

    Vi har brug for en troværdig kontakt til børnehaverne, frem for uigennemtænkte skrivebords-planer om ekstra-indskrivninger.

    Vi har brug for en beskæftigelsespolitik frem for en aktiverings-politik. Den manglende fokus på at finde job, rammer især vores etniske minoriteter. Vi skal have et helt nyt syn på dette område. Et godt aktiveringsprojekt er et der må stoppes, fordi det er lykkedes at finde job til deltagerne.

    Vi har brug for en madpolitik, hvor kommunen dækker omkostningerne ved at skaffe gode rene råvarer. Det er både en god børnepolitik, en god ældrepolitik, en god erhvervspolitik og en god miljøpolitik.

    Vi har brug for et ordentligt forhold til borgerne. Det går ikke at begrundede klager bliver fulgt op med fyringer af dem som klagede. Vi skal ikke affinde os med en undertrykkende virksomhedskultur.

    Vi har brug for en økonomisk ansvarliggørelse hos embedsværket. Det er ødelæggende, når det at tilbageholde oplysninger om positive eller negative forandringer belønnes.

    Regions-kommunen.

    Den kommende tid bør handle meget om den kommende regionskommune. Her har vi i SF valgt at ville forsvare demokratiet og den åbne debat.

    Den kommende regionskommune skal være Bornholmernes projekt. Det skal være en åben proces, hvor alle har adgang til at fremlægge ideer og forslag til åben debat.

    Den proces hvor fremtiden skabes, er alt for vigtig til at vi kan overlade den til magtens indre cirkler og eksperter uden politisk ansvar. Det er oplagt, at specielt i Rønne kan vi risikere en lukket proces, der resulterer i et centralistisk fait accompli.

    Den åbne proces er imidlertid mulig.

    Jeg synes f.eks. at det er et flot initiativ der blev taget fra sygeplejerskernes side, da de afholdt en tema-dag, og efterfølgende åbent fremlagde et flot forslag om forebyggelse og sundhedscentre.

    Tilsvarende initiativer fra andre personale-grupper kunne være spændende.

    Fremtids-drømme.

    Vi skal forberede os på en kommende regions-kommune med fælles service-niveau osv.

    Det kunne være godt, at vi så overalt
    • overholdt aftalerne om hjemmehjælp.
    • fik opfyldt intentionerne i folkeskoleloven
    • fik gang i integrationen
    • fik mere forebyggelse og mindre ventelister / sygedagpenge
    • alle betalte samme vandpriser
    • fik miljø-målsætninger
    • fik tid og rum til omsorg
    Det kunne være godt.

    Sådan er det ikke i dag, men det ville faktisk kun være rimeligt.

    Så ønsker du at komme ind i den nye ødækkende kommune på en anstændig måde, og ønsker du at få ryddet lidt op efter de borgerlige, så stem på SF.

    Poul Overlund-Sørensen
    Blykobbevej 12, 3700 Rønne
    spidskandidat for SF-Bornholm
    i Rønne kommune


    d. 9. 10. 2001
    af Poul Overlund-Sørensen

    Åbent brev
    til Deres majestæt ø-kongen
    og Deres majestæter by-kongerne

    ( Formandsskabet )

    Det er gennem pressen tilflydt os underretning om, at De allernådigst agter at træffe visse ”mindre” beslutninger på vegne af den endnu ikke oprettede republik ”Regionsråd Bornholm”, så som kontraktindgåelse med kommunedata und so weiter.

    Et sådant skridt ville naturligvis være upassende for enhver demokrat og tvivlsom for en fri og rettænkende jurist.

    Beslutningen om, at de 7 majestæter vil søge oplysning og klogskab glæde os dog.

    Vi agter den kommende tid, på trods denne af de 7 majestæter trufne resolution, uforknyt at virke for en fri og demokratisk indretning af Bornholm, med valg og åben debat forud for beslutninger.

    Såfremt folket skulle finde behag i en sådan ny ordning, ville dette grangiveligt kunne indebære en udskiftning af de 7 majestæter .

    Med både høj- og lavagtelse, på vegne af Socialistisk Folkeparti på Bornholm.

    Poul Overlund-Sørensen
    fmd. for SF-Bornholm


    d. 17. 4. 2001
    af Poul Overlund-Sørensen

    Respekter dit medmenneske.
    Hr. Tonny Borrinjaland

    Hr. Tonny Borrinjaland fremførte i et læserbrev i Bornholms Tidende i går en særdeles ensporet og indskrænket fremstilling af både de islamiske og kristne traditioner. Læserbrevet sluttede af med det synspunkt at Islam, og dermed religionsfriheden, skulle fjernes fra Bornholm, Danmark og Europa.

    At hr. Borrinjaland med sine udgydelser i mine øjne stempler sig selv som fascistoid, skal kun anføres som en anledning til en vis selvransagelse. Læserbrevet er ret åbenbart et angreb på både vor kristne tradition, islam, demokrati og menneskerettighederne.

    Ensporet historieskrivning og fanatisme er et væsentligt element bag borgerkrige, Kz-lejre, angreb på civilbefolkning og anden form for etnisk udrensning. Bødlerne omtaler gerne sig selv som både kristne, muslimer, jøder eller civilisationens beskyttere. Problemet er dog hverken Islam, Kristendommen eller andre trosretninger, men fanatiske bødler.

    Problemet er, når det med nid, nag og fanatisme lykkes at få pustet en etnisk selvgodhed op, som fjerner respekten for medmennesket og dettes rettigheder, bl.a. til trosfrihed.

    Vi har i Danmark en nærmest grænseløs ytringsfrihed. Den ønsker vi, selv om den gør det muligt at fremkomme med uanstændige minoritets-angreb som hr. Borrinjaland´s, fordi vi tror at det med den samme ytringsfrihed er muligt at forsvare vores værdigrundlag mod disse angreb.

    Dette forhold forpligter imidlertid til at man aktivt siger fra over for angreb på de politiske, religiøse og kulturelle frihedsrettigheder.

    Derfor dette læserbrev.

    med venlig hilsen

    Poul Overlund-Sørensen
    Blykobbevej 12
    3700 Rønne


    d. 3. 5. 2000
    af Poul Overlund-Sørensen

    Fyringer uden formål.

    I disse år oplever vi mange gange kommunale spare-runder, hvor der sker nedskæringer og afskedigelser.

    Scene 1.

    Den ene gang er det børnenes dagplejemødre, de ældres hjemmehjælp og antallet af sygesenge der skal skæres i, den næste gang er det børnehaverne, skolerne, bibliotekerne eller vedligholdelsen af bygninger/grønne områder.
    Hver gang står en borgmester eller en udvalgsformand og fortæller om økonomiske vanskeligheder, at budgetterne skal hænge sammen og hvor svært valget har været. Disse scener er velkendte, specielt på Bornholm hvor indtægterne er lave og skattegrundlaget derfor også er lavt.
    Uden for rådhuset står utilfredse ældre, utilfredse borgere ja selv utilfredse børn, som ser deres hverdag ramt af væsentlige forringelser og føler sig uskyldigt forfulgt.
    Hvem kunne ikke ønske sig fri for sådanne scener ?

    Scene 2

    Bornholm er i disse år et af de steder hvor arbejdsløsheden rammer hårdt.
    Kommunale nedskæringer bidrager til arbejdsløsheden.
    Staten flytter arbejdspladser væk fra Bornholm næsten hver gang vi har haft minister-besøg.
    Resultatet er bekymrede møder om :

    • store udgifter til de mange arbejdsløse
    • store udgifter til de mange bistandsmodtagere
    • store udgifter til de mange aktiverede.

    Både kommuner og AF bruger i disse år væsentlige beløb på at aktivere folk, som meget hellere ville have haft det arbejde der nu desværre er sparet væk.
    Aktiveringen skal hjælpe folk til at få job, men ofte er det mest synlige krav at de arbejdsløse skal jagtes.

    Økonomien.

    Det absurde i dette system er, at kommunale besparelser udløser statslige udgifter til understøttelse og aktivering, og ofte overgår udgifterne besparelserne.

    • Formålene er : besparelser.
    • Resultaterne er : øgede udgifter ( i en anden kasse ).

    Isoleret set handler alle fornuftigt og ansvarligt, men så længe vi har en stor arbejdsløshed er det samlet set helt galt.
    Systemet er en tåbelig omgang "Ebberød bank", og næsten alle ved det

    Bornholmer-forsøg.

    Hvad ville der mon ske, hvis der kom sammenhæng i beslutningerne ?
    Hvad ville der mon ske, hvis besparelser og udgifter blev lagt det samme sted ?
    Ville man så betale den nuværende ekstrapris for forringelser af hverdagen ?
    I SF-Bornholm tvivler vi.
    Derfor bør vi tilbyde staten at gøre Bornholm til et forsøgs-område. Bornholm er rimeligt afgrænset og arbejdsløsheden er stor.
    Vælg en række kommunale opgaver som : hjemmepleje, børnepasning, grønne områder eller hvad man nu kunne finde på i en åben debat.
    Vedtag : at hvis kommunerne foretager afskedigelser skal besparelsen overføres til staten og hvis der sker nyansættelser betaler staten.
    Resultatet kunne meget let være : væsentlig bedre levevilkår og til og med mindre offentlige udgifter.
    SF har i finanslovsforliget for i år bevæget regeringen i den retning, med særlig focus på de 50-59 årige, men hvorfor ikke lave et lokalt forsøg, hvor man tager skridtet fuldt ud ?
    I øjeblikket er systemet at folk afskediges for at spare - selv når det koster dyrt.

    Poul Overlund-Sørensen
    Blykobbevej 12
    3700 Rønne
    fmd. for SF-Bornholm


    d. 12. 4. 2000
    af Poul Overlund-Sørensen

    Vil ØMU´en bryde sammen ?

    De historiske erfaringer med møntunioner er her ret klare.
    En ren møntunion mellem større lande holder kun for en tid, enten bryder de sammen, eller også tages skridtet til en fælles stat .

    Ingen af disse skæbner er attraktive - og derfor bør vi sige nej til EURO-en.

    Sammenbrud ?

    Et eksempel på sammenbrud kunne være Italiens deltagelse i EMS´en.
    I 1986 foretog man en større kursjustering i datidens EMS-samarbejde. Blandt andet blev liren devalueret i forhold til D-marken. Derefter forsøgte man at holde faste kurser i EMSen.
    Men Italiens inflation var væsentlig højere end Tysklands. Det gik ud over italienske virksomheder, der skulle konkurrere med tyske på eksport- og hjemmemarkederne.
    I 1990 forsøgte man at reparere lidt gennem en ensidig italiensk devaluering på 3,8%. Det hjalp ikke meget.
    I 1992 var priserne i Italien steget med over 50% i forhold til 1986, mens de tyske priser var steget ca. 20%. Den forskel var ikke holdbar, og det førte til EMS-sammenbrudet i 1992.
    Havde det forløb fundet sted i EURO-land, havde Italien ikke kunnet devaluere. Det kunne have ført til et langvarigt tilbageslag i Italien. Hvorvidt et sådant scenarie vil indebære voldsomme sociale uroligheder og/eller økonomisk hjælpepakker fra det øvrige Euroland må fremtiden vise.

    Uanset Nyrup´s vilje til at udstede garantier for at opnå en dansk deltagelse, bør vi ikke gå ombord i denne TITANIC-konstruktion.

    Union ?

    Faren for et sammenbrud er bestemt erkendt i det øvrige Europa, og her er der også en vis velvilje over for at ofre hvad der kræves for at fastholde EURO´en.
    Efter alt at dømme drejer dette sig om en harmonisering af finanspolitikken, skattepolitikken, overførsler af indkomster og et mere fleksibelt arbejdsmarked, med større mobilitet over landegrænserne ( som mellem USA's delstater ) og en større lønspredning f.eks. fremtvunget af dårligere dagpengedækning.
    Som eksponent for denne udviklingsvej kunne man tage formanden for EU-Kommisionen, Romano Prodi, der i sin tale til europaparlamentet den 4. maj 1999 tilkendegav, at EU efter hans opfattelse skal udstikke retningslinier for medlemslandenes socialpolitik, og at der i denne forbindelse bør lægges øget vægt på private forsikringsordninger.

    Heller ikke denne skæbne bør vi gå ombord i.

    Danmark ?

    Hvilken vej bør Danmark vælge ?
    Vi bør hverken bevæge os mod et monetært sammenbrud eller en unions-stat.
    Vi bør fastholde vores nuværende kurs. I Danmark bør vi fastholde ERM-II aftalen, hvor stabiliteten er forbundet med en mulighed for fleksibilitet, og dermed forbundet til en højere grad af realisme. Vi skal holde fast i kronen. og vi skal ikke løse billet til dette TITANIC-skib.

    Stem derfor nej den 28. september.

    Poul Overlund-Sørensen
    Blykobbevej 12
    3700 Rønne
    fmd. for SF-Bornholm


    d. 17. 3. 2000
    af Poul Overlund-Sørensen

    Dyr chancesejlads.

    Historien bag de voldsomme takststigninger og besparelser på Bornholmstrafikken er også historien om et ansvarsløst hasardspil, som nu skal betales af den almindelige Bornholmer.

    1. Hasard.

    Bornholmstrafikkens styrelse valgte i 1998 at nedsætte prisen på tungt gods.
    Dette var en hasarderet satsning, stærkt ønsket af den Bornholmske industritop.
    Hasardspillet bestod i, at nedsættelsen skete :

    • Uden en holdbar strategi for selskabet.
    • Uden en økonomisk opbakning fra Trafikministeriet.
    • Uden en økonomisk opbakning fra Finansministeriet.
    • Uden en politisk opbakning fra Regeringen.
    • Uden en politisk opbakning fra Folketinget.

    Resultatet var en kortsigtet økonomisk hjælp til f.eks. Poul Larsens beton-gods, men også andre Bornholmske industrivirksomheder og vognmænd med tung transport.
    Resultatet var imidlertid også et brud med trafikministeriet.

    At få et sådant brud helet kan koste dyrt.

    2. Taberens pris

    Med aftalen mellem styrelsen og trafikministeriet er dette brud blevet helet, det gensidige ansvar for Bornholmstrafikkens drift blevet genetableret, men se hvilken pris der skulle betales :

    • Den almindelige Bornholmske passager får en takststigning på 9 %
    • Den almindelige turist får en takststigning
    • på 9 %
    • Rejsende med hurtigfærgen får også en takststigning på 9 %, ud over de i forvejen forhøjede takster på 25 %
    • Markedsføringen af Bornholmstrafikken (og Bornholm) fjernes stort set
    • Yderligere besparelser og serviceforringelser hos Bornholmstrafikken er påkrævet.
    • Godstrafikken slipper for at vende tilbage til det gamle prisniveau, men får også takststigningen på 9 %

    Ifølge de tal Knud Andersen har oplyst, er det samlede billede, at styrelsens satsning har sparet godstransportørerne for 7-8 mio. kr. årligt, men kostet alle andre passagerer og især turistbranchen dyrt, nemlig over 20 mio. kr. årligt.
    Den af styrelsen valgte strategi, til og med på et tidspunkt hvor man stod over for at miste indtægterne fra det toldfrie salg, må betegnes som amatøragtig og uansvarlig.
    Beklageligvis er det hele det Bornholmske samfund der bliver draget til ansvar og kommer til at betale prisen.

    3. Var alt tabt ?

    Var dette forlig mellem styrelsen og trafikministeriet politisk nødvendigt ?
    Beslutningen er jo endnu et hårdt slag mod et økonomisk plaget Bornholm
    Konsekvenserne rækker jo lagt ud over de umiddelbart økonomisk mærkbare følger.
    Med hurtigfærgen havde vi skabt grundlaget for en god markedsføring af bornholmsk turisme, også uden for sæsonen.
    Det nye forlig betyder, at selv om vi nu har halveret transporttiden, er der ikke økonomiske midler til at få dette markedsført i fremtiden.
    Derfor må man spørge sig selv, hvem i folketinget der støtter denne straffeaktion mod Bornholm, ud over at det klart nok tegner den Socialdemokratiske regerings politik.
    Det mest realistiske bud er nok Venstre.

    I Bornholmstrafikkens styrelse sider først og fremmest Venstre og Socialdemokratiet.
    Bornholmstrafikkens styrelse ville hellere godkende et dårligt tilbud end at inddrage Folketingets trafikudvalg – hvorfor mon ?
    Med forliget slap folketingspartiet Venstre og Socialdemokratiet for ansvaret, og i dag ligger det fulde ansvar derfor hos bl.a. Knud Andersen og Elly Wolf.

    Erfaringen fra sagen om Almegårds kasserne viser jo også, at Socialdemokratiet og Venstre i folketinget mest støtter Bornholm som rebet støtter den hængte .

    Poul Overlund-Sørensen
    Blykobbevej 12
    3700 Rønne
    fmd. for SF-Bornholm


    Mit CV


    2012

  • d. 15. 5. 2012
    Hvem skal nu betale - disse skattelettelser
  • d. 01. 5. 2012
    1-Maj-tale 2012, Bornholm
  • d. 27. 3. 2012
    Afhakningsliste
  • d. 13. 3. 2012
    SF´s politiske situation

    2011

  • d. 9. 10. 2011
    Radikale slagmærker
  • d. 14. 9. 2011
    Tak til SF´s vælgere
  • d. 7. 9. 2011
    Hvad mener jeg om ØMU´en ?
  • d. 6. 9. 2011
    Skal SF samarbejde med Dansk Folkeparti ?
  • d. 3. 9. 2011
    Tunnelsyn
  • d. 2. 9. 2011
    Regionerne
  • d. 1. 9. 2011
    Hvad er forskellen mellem S og SF ?
  • d. 31. 8. 2011
    Så er valget i gang
  • d. 30. 8. 2011
    budget 2012
  • d. 19. 8. 2011
    Klassekvotienter.
  • d. 25. 6. 2011
    L 210.
  • d. 26. 1. 2011
    Efterløn.

    2010

  • d. 14. 12. 2010
    Pointsystem.
  • d. 2. 10. 2010
    Meningsmåling.
  • d. 23. 09. 2010
    Hvorfor misinformerer Steen Colberg offentligheden om bølgebadet ?
  • d. 23. 2. 2010
    Tibet-udtalelse.
  • d. 5. 2. 2010
    Beklageligt – Villy.

    2009

  • d. 10. 11. 2009
    Mærkesager for 2010 - 2013 - den kommende kommunalbestyrelse
  • d. 22. 10. 2009
    Skal pengene fosse ud af de offentlige kasser ??
  • d. 20. 9. 2009
    Karruseljob i kommunen ?
  • d. 14. 8. 2009
    Dagens menu : standret og knippelsuppe
  • d. 20. 7. 2009
    Lærerproces i budgetlægning
  • d. 9. 7. 2009
    Er der en sammenhæng ?
  • d. 19. 2. 2009
    Sik - sak - slingrekurs
  • d. 29. 1. 2009
    Vil skolebestyrelsen i midt være økonomisk ansvarlig?

    2008

  • d.17. 12 2008
    Positiv, rimelig og fremadrettet
  • d.2. 12 2008
    Omkostningsskabende udbud !
  • d.25. 11 2008
    Også i Gudhjem ?
  • d. 6. 11 2008
    Forældrene i Heldagsskolen har jo ret !!!
  • d. 29. 10 2008
    En åben ladeport for kommunale tab.
  • d. 28. 10 2008
    Ældreby ?
  • d. 25. 09 2008
    Kridt eller IT på skolerne.
  • d. 18. 09 2008
    Budget-oppositionen var ”larmende tavs” om at skaffe penge.
  • d. 30. 08. 2008
    Vi ser på IT i skolerne i næste budgetår.
  • d. 13. 08. 2008
    Betydningen af politik er forskellig - svar til Jan Eskildsen.
  • d. 30. 06. 2008
    Mod uvidenhed kæmper selv guderne forgæves.
  • d. 27. 06. 2008
    Absurd orientering om godkendelsen der forsvandt.
  • d. 27. 06. 2008
    Kampen mod vindmøller har fundet nye fæller.
  • d. 21. 06. 2008
    Kastrup som færgehavn støttes nu af SF-hovedstaden.
  • d. 19. 06. 2008
    Skal kloaknettet udpines eller udbygges?
  • d. 13. 06. 2008
    Er de forvirret 2 - Ord og handling !
  • d. 09. 06. 2008
    Er de forvirret - så vent til næste afsnit !
  • d. 06. 06. 2008
    Forældrene bliver snydt !
  • d. 30. 05. 2008
    Klage til statsforvaltningen
  • d. 29. 05. 2008
    Der var ikke meget sus over kommunalbestyrelsens indledning
  • d. 20. 05. 2008
    Kritik af kommunalt skovsalg
  • d. 19. 05. 2008
    Ikke høre, ikke se, ikke tale om!
  • d. 06. 05. 2008
    Skovbørnehaven er et godt kommunalt tilbud
  • d. 22. 04. 2008
    Fejlagtig lukning af Midgården
  • d. 09. 04. 2008
    Spørgsmål om skolelokaler til Borgmesteren
  • d. 17. 03. 2008
    Regionen er ikke klar til færgeudbud - endnu.
  • d. 02. 03. 2008
    SF´s kommunale folk støtter Bornholm.
  • d. 18. 02. 2008
    SF´s finanslovsforslag støtter Bornholm.
  • d. 03. 01. 2008
    Placeringe af heldagsskolen - beslutningsforslag til BSU.


    2007

  • d. 03. 12. 2007
    Vil det blive forsvarlig ?
  • d. 11. 11. 2007
    Hvad nu hvis hænderne er væk ?
  • d. 04. 11. 2007
    Udvikling eller særinteresser - hvilken type landdistrikter ønsker du ?
  • d. 01. 11. 2007
    Gulerod eller rod - hvilken fødevarepolitik ønsker du ?
  • d. 26. 10. 2007
    Nu må det være nok med Fogh.
  • d. 7. 10. 2007
    Dette er ikke sandt.
  • d. 5. 7. 2007
    Mere i Løn – flere hænder.
  • d. 8. 2. 2007
    Smidt uden for døren.


    2006

  • d. 20. 12. 2006
    Færgepolitik - det muliges kunst.
  • d. 10. 12. 2006
    Er de radikale til Anders eller Helle ?
  • d. 25. 11. 2006
    Dialog Borgere-Politikere.
  • d. 3. 9. 2006
    Sammenligningen manglede.


    2005

  • d. 01. 5. 2005
    1. Maj Tale - Naming and shaming
  • d. 10. 4. 2005
    Statsministerens valgløfter ignoreres.
  • d. 20. 1. 2005
    Rå pasning ?
  • d. 11. 1. 2005
    SF: flere job på Bornholm


    2004

  • d. 16. 6. 2004
    Forslag om ur-afstemning i SF
  • d. 10. 5. 2004
    SF garanterer støtte til regional særordning for Bornholm.
  • d. 10. 5. 2004
    SF´s landsmøde : ikke flere færge-licitationer.
  • d. 10. 5. 2004
    SF´s landsmøde : arbejdsløsheden på Bornholm skal ned
  • d. 27. 4. 2004
    SF presser på i sagen om partikkelfiltre


    2003

  • d. 17. 8. 2003
    svar til Sanne
  • d. 12. 7. 2003
    Hvordan bliver fremtidens skoler ?
  • d. 24. 4. 2003
    Skal Danmark nu være en besættelsesmagt ?
  • d. 27. 3. 2003
    Om aftenen ved krigsudbrudet


    2002

  • d. 10. 11. 2002
    Passagererne rammes - igen og igen

  • d. 2. 11. 2002
    Åbner Danmark først kl. 10 - 11 stykker ?

  • d. 25. 5. 2002
    Respekt for dagligdagens mennesker.

  • d. 12. 5. 2002
    Madpolitik.

  • d. 3. 5. 2002
    Åbenhed i udvalgene.
  • februar 2002
    Hvem er usaglig ?


    2001

  • d. 19. 11. 2001
    SF-Bornholm kritiserer de 4 borgmestre
  • d. 9. 11. 2001
    SF sætter krav til fremtiden
  • d. 9. 10. 2001
    til Deres majestæt ø-kongen
  • d. 17. 4. 2001
    Respekter dit medmenneske


    2000

  • d. 3. 5. 2000
    Fyringer uden formål
  • d. 12. 4. 2000
    Vil ØMU´en bryde sammen ?
  • d. 17. 3. 2000
    Dyr chancesejlads.